Christian Lollike og Olaf Højgaard har netop haft de første prøver på teaterstykket 'Manifest 2083' om den norske massemorder Anders Behring Breivik, der 24. august blev dømt skyldig for mordet på 77 mennesker.

Et stykke, som har været udsat for massiv kritik, lige siden det stod klart, at Christian Lollike ville skrive det.

»Det var en befrielse at komme i gang, træde ind i lokalet, helt konkret kigge på manuskriptet og sige: Okay. Lad os prøve at starte med den her scene«, siger skuespiller Olaf Højgaard.

I januar 2012 offentliggjorde CaféTeatret, at Breiviks 1.518 sider lange manifest skulle være ramme om en sensommerforestilling i august 2012. Udmeldingen kom seks måneder efter tragedien i Norge og sendte Christian Lollike og Olaf Højgaard ud i en mediestorm.

Mediestorm
Kritikken kom fra pårørende, fra teaterfolk, kommentatorer og fra både højre og venstre i dansk politik. Og den kom med fuld styrke. Tanken om en forestilling var ufølsom, den ville lave underholdning ud af en tragedie, den var for tæt på. Nogle udråbte CaféTeatrets folk til at være sensationslystne pengemænd.

Siden kom hademail, fordømmende telefonopkald fra fremmede og endnu flere kritiske avisoverskrifter. Med dem kom også en voksende tvivl.

»På et tidspunkt havde jeg en fornemmelse af, at hele verden mente, at jeg var et dårligt menneske«, siger Christian Lollike.

»Det var jeg slet ikke forberedt på. Så det er klart, at jeg måtte spørge mig selv, om det var det rigtige at gå videre med stykket. Og om jeg psykisk kunne klare en sådan mediestorm igen«.

LÆS OGSÅLollike: Vi er ikke talerør for Breivik

Havde 'Manifest 2083' virkelig den berettigelse, som de selv var overbeviste om? Gik de Breiviks ærinde frem for kunstens?

»Hvis Breiviks ærinde er at få mest mulig offentlig omtale, så ja, så går vi hans ærinde«, siger Christian Lollike.

»Men tragedien forsvinder jo ikke af, at man tier den ihjel. Den er der stadig«, siger Olaf Højgaard.

»Når vi flytter tragedien ind i teatret, er det med det mål for øje at skabe rum for eftertanke. At undersøge gennem teaterkunsten, hvad der får en mand som Breivik til koldblodigt at dræbe 77 mennesker«.

Tillykke med dommen
De fortsatte arbejdet med stykket. Men reaktionerne påvirkede processen. Premieren blev udsat til 11. oktober, og stykket ændrede karakter fra udelukkende at handle om Breiviks manifest til også at inkludere scener fra retssagen, som både Lollike og Højgaard har fulgt tæt.

Lollike og Højgaard har hele tiden haft den tanke, at Breiviks handlinger ikke var en sindssyg mands handling. Da Breivik 24. august blev erklæret tilregnelig og idømt 24 års fængsel, tikkede der derfor pludselig lykønsknings-sms'er fra venner og bekendte ind på Lollikes telefon.

»Tillykke med dommen«, stod der.

»Hvilket var absurd«, siger Lollike.

»Folk mener, at dommen har gjort stykket mere berettiget, men jeg har hele tiden haft det sådan, at 'Manifest 2083' har noget at gøre med vores samfund. Det er en spejlkugle for nogle markante tendenser- uanset om Breivik var erklæret strafegnet eller ej«, mener han og tilføjer, at han aldrig har skullet kæmpe så meget for at blive fri af andre mennesker moralske påbud.

»Det vigtigste er, at man laver en forestilling, som lever op til ens egne æstetiske forestillinger. Selvfølgelig skal man sætte sig i publikums sted, men man kan ikke lade deres etiske og moralske kodeks bestemme, hvad det er for en forestilling, man vil lave«.

Publikum er klar
Samme proces har Olaf Højgaard været igennem. For ham, der skal spille Breivik, har kritikken betydet, at han er gået »meget langsomt og betænksomt frem«. En proces, der til tider har ført til selvcensur, som han har kæmpet med.

»Jeg har hele tiden forsøgt at følge min egen intuition. Det er væsentligt at undersøge, hvad der gemmer sig helt nede i de menneskelige dybder. Hvorfor et menneske kan handle, som Breivik gjorde, er et mysterium, der angår os alle«, siger Olaf Højgaard.

»Det mediehysteri, der har været omkring Breivik, har været med til at vinde det kunstneriske frirum tilbage. Det meste af det, som jeg er blevet beskyldt for, har medierne selv gjort sig skyldige i. Hovedkritikken gik på, at vi gav Breivik opmærksomhed, men fik han ikke rigeligt af den fra anden side?«, mener Lollike.

LÆS OGSÅOmstridt dramatiker: Breivik-teater er en demokratisk forpligtelse

Breiviksagen er allerede blevet vendt og drejet mange gange. Først og fremmest gennem en meget offentlig retssag. Men flere dokumentarfilm er også på vej, Breiviks far har bekræftet, at han skriver på en bog om sønnen, og senest har en norsk bog offentliggjort Breiviks e-mail-korrespondancer op til massakren.

Når de tomme stole i CaféTeatret skal fyldes her i oktober, håber Christian Lollike derfor, at publikum er parat.

»Jeg tror, at offentliggørelsen og den efterfølgende proces har gjort folk mere modtagelige. At de har åbnet sig for nødvendigheden af en bearbejdelse«.