Lagde du mærke til den orange skål, der stod på det gamle egetræsbord midt på scenen, sidst du var i teatret?

Nej? Godt.

Det betyder, at rekvisitøren har gjort sit job ordentligt, siger Nanna Bjerre.

Hun arbejder i rekvisitten på Det Kongelige, hvor hun laver falske lorte og sørger for, at skuespillerne drikker af de helt rigtige ølflasker.

Politiken var med, da hun skulle finde ting til Thomas Vinterbergs stykke 'Kollektivet'.

Arbejde

»Folk forstår aldrig helt, hvad det er, man laver. Rekvisitør? Syr du kostumer så? Jeg plejer at sige, at jeg putter ting på scenen, når baggrunden er sat op. Hvis jeg skal blære mig med mit arbejde, kan jeg godt finde på at fortælle, hvor klamt det kan være«.

»For eksempel da vi lavede forestillingen om massemorderen Charles Manson og skulle bruge 20 liter sæd og 40 liter blod hver aften. Vi har også en opskrift på, hvordan man laver en god lort – det er noget med rugbrødsblanding og soja. Arbejdet kan godt være lidt grænseoverskridende«.

»I ’Kollektivet’ ryger de en del hash, så jeg skal også købe jointpapir og chillums. Jeg er jo en pæn pige, og jeg kan godt havde det sådan lidt ‘uh’ over at skulle ud på Staden og shoppe. Jeg er spændt på, om de laver kvitteringer«.

Lager

»Vores rekvisitlager ligger i kælderen under Gamle Scene. Her leder jeg efter nogle brune askebægere. Jeg prøver at holde rekvisitterne i en bestemt farveskala. Jeg synes, det bliver mere lækkert, når farver og former er i overensstemmelse«.

»Det skaber sammenhæng. Hvis noget springer i øjet, er det som regel, fordi det er forkert. Det går ikke, at publikum tænker: ’Wow, der står lige sådan én’. I 'Kollektivet' kører vi noget keramik og gamle farver«.

Lister

»Jeg har syv uger til at finde alt, hvad der skal bruges. De første dage går med at læse manuskriptet og shoppe på nettet. Det kræver en del research at finde de rigtige ting«.

»Jeg skal vide, hvordan havregrynsposer og mælkekartoner har set ud, og hvis jeg ikke kan købe dem et sted, laver jeg dem selv. Det ville irritere mig, hvis jeg ikke kunne finde de rette rekvisitter«.

»Hvis forestillingen foregår i 1970’erne, og skuespillerne sidder med noget fra 1980’erne. Jeg har syv sider med lister over ting, der skal skaffes. Men i sidste ende er det nok en tredjedel, der ender på scenen«.

Shopping

»Jeg shopper meget, når jeg er på arbejde. Man skal kende sin by godt, så man ved, hvor de små særlige butikker gemmer sig. Denne her ligger langt ude på Amager. Se, de har præcis sådan nogle dåser, som jeg leder efter. Så bliver man jo glad, ikk’?«

»Jeg kunne godt have lyst til at tage alle fire, men nu tager jeg altså kun to. Selv om ting er flotte, virker de tit slet ikke på scenen. Men man bliver nødt til at købe dem for at kunne se, om de kan bruges eller ej«.

Detaljer

»Vi skal bruge en del øl til forestillingen, og det er heldigt, at ølflaskerne i 1970’erne havde samme form, som de har i dag – ellers skulle jeg lave dem selv. Nu kan jeg nøjes med at skifte etiketten ud«.

»Vi har ringbind med alle mulige forskellige gammeldags etiketter, men jeg tror alligevel, at jeg lige ringer til Carlsberg. Som rekvisitør vælger man selv, hvor meget man gider gå op i detaljer. Publikum på de bagerste rækker kan ikke se, hvilken slags øl det er. Men det kan dem, der sidder tættere på«.

»Rekvisitverdenen er generelt blevet meget mere detaljeorienteret. Før lavede man mange ting af papmaché, men den går ikke længere. Nu skal det være lige så realistisk som på film«.

Kollektivet

»’Kollektivet’ handler om en ung mand, der arver en villa, og så flytter han og nogle venner ind og laver et kollektiv. Rekvisitterne er i høj grad med til at skabe forvandlingen fra borgerlig villa til bofællesskab«.

»Det hele foregår i 1970'erne, og tingene skal ikke bare være tidstypiske, men også realistiske. Det er jo ikke Bo Bedre fra 72, vel? Det er nærmere, at karaktererne bor med møbler, de har arvet, at de sidder på ølkasser, at det er et miskmask af alt muligt«.

»Der er nogle scener, hvor skuespillerne spiser morgenmad, og jeg har bestemt ikke tænkt mig, at det skal være med ens tallerkener. Men selvfølgelig skal der også være nogle af de ikoniske ting. Jeg har eksempelvis lige bestilt en Margretheskål«.