Annonce
Annonce

Forsiden

Annonce
Scenen 16. okt. 2012 KL. 13.20

Omstridt Breivik-forestilling fik fredelig premiere

Der var hverken demonstrationer eller uro, da CaféTeatret viste omstridt stykke om Breivik.

Scenen Manifest 2083

Dramatiker Christian Lollike
Spilletid til 14. november
Sted kort  Café Teatret
Instruktør Christian Lollike

Alt gik fredeligt for sig, da CaféTeatret i København i aftes havde premiere på den omstridte Breivik-forestilling 'Manifest 2083'.

Dramatikeren Christian Lollike og skuespilleren Olaf Højgaard har omsat dele af den norske massemorder Anders Behring Breiviks 1518 sider lange manifest til et teaterstykke, der senere skal vises i både Aarhus, Aalborg og Oslo.

Lollike og Højgaard har modtaget hademails og hadeindlæg i massevis, efter at de i januar præsenterede deres projekt.

En af disse indgik i stykket, hvor Olaf Højgaard læste højt af en mail fra en nordmand, som håbede, at stykket »blev det sidste, han spillede«, og at skuespilleren sammen med sin familie »måtte brænde op i helvede«.

INTERVIEWBreivik-skuespiller: Tragedien forsvinder ikke af, at man tier den ihjel

Premierepublikummet bestod især af dansk og international presse, og de klappede høfligt og vedvarende, selvom Olaf Højgaard afsluttede stykket med at pege en geværattrap mod publikum.

På dette tidspunkt var skuespilleren iklædt en tempelridderuniform mage til den, Breivik blev nægtet tilladelse til at bære under den voldsomt eksponerede retssag, ligesom han havde vandkæmmet sit hår for at simulere massemorderens frisure.

Personer flettes sammen
Fra begyndelsen af stykket gjorde Olaf Højgaard ellers et stort nummer ud af at adskille sin personlighed fra Breivik ved at præsentere sig med navn og forklare, hvordan han sad og så Tour de France i et nordjysk sommerhus, da han hørte om Breiviks handlinger første gang.

UGEN SCENEANBEFALING: Omstridt forestilling handler ikke kun om Breivik

Støt og roligt falder Højgaards person dog sammen med massemorderens. Det kulminerer i en scene, hvor en projektion af Breivik minder skuespilleren om alle de meningsfæller, han har rundt omkring i Europa, når det kommer til islam- og indvandrekritisk ideologi.

I denne sekvens nævnes blandt andre Frankrigs Front National, Italiens Liga Nord og det hjemlige Dansk Folkeparti, hvor der slås ned på det tidligere folketingsmedlem Jesper Langballes famøse udtalelse om, at muslimske fædre slår deres døtre ihjel.

Efterfølgende giver skuespilleren sig til at græde, mens der på bagvæggen vises billeder af Breivik, der græder under retssagen, efter hans propagandavideo er blevet fremvist.

LÆS OGSÅ Manden bag Breivik-stykke: »Jeg har ikke noget imod, at folk ikke kan lide mig«

Stykket viser Breivik som menneske
I det hele taget synes en væsentlig pointe med stykket at være, at Breivik ikke er et monster, men et menneske med ekstreme holdninger, som dog ikke er mere radikale, end at de fleste vil kunne genkende brudstykker af dem i sig selv.

En pointe, som dramatikeren Christian Lollike, der sammen med Højgaard står bag stykket, også fremhævede, da Ritzau talte med ham forud for premieren.

»Han er velbegavet, og man kan godt lade sig forføre af det. Og det er det uhyggelige ved det«, påpegede han.

ritzau