Annonce
Annonce

Forsiden

Scenen 22. okt. 2012 KL. 10.46

Ugens sceneanbefaling: Opfølgeren til 'Phantom of the Opera' er en stor oplevelse

Politikens teaterreporter Peter Thygesen vælger ‘Love Never Dies’ på Det Ny Teater som ugens forestilling.

Scenen Love Never Dies

Dato 24. okt.-14. apr., on.-to. kl 19.30, fr.-lø. kl 20,
Adresse Gl. Kongevej 29, Kbh. V.
Entré 134-633 kr.
Sted Det Ny Teater

Love Never Dies

Er skrevet af Andrew Lloyd Webber og havde premiere i London i 2010. Danmark er det tredje land i verden, der opfører forestillingen.

I stykket lokker Fantomet sin udkårne til New York for at vinde hende tilbage.

Fantomets rolle er så krævende, at den spilles af to sangere, Bo Kristian Jensen og Tomas Ambt Kofod. Louise Fribo spiller Fantomets store kærlighed, Christine Daaé.

Normalt skal alle opsætninger af Andrew Lloyd Webbers musicals være tro kopier af den britiske original. Det Ny Teater har dog fået lov til at fortolke stykket mere frit.

Det Ny Teater har opført forestillingens forgænger, ?Phantom of the Opera?, i alt tre gange siden år 2000.

Hvorfor glæder du dig til at se ‘Love Never Dies’?
»Jeg så ‘Love Never Dies’ for to år siden i London, og jeg synes virkelig, at musik og handling går op i en højere enhed. Det er jo opfølgningen til ‘Phantom of the Opera’ – en af de mest succesrige musicals, der nogensinde er lavet – og handlingen er flyttet ti år frem i tiden, fra Paris til en forlystelsespark på Coney Island i New York. Hovedpersonerne går igen, men det er et helt andet setup«.

LÆS OGSÅBreivikstykke er ikke ubetinget godt teater

Hvad glæder du dig mest til?
»Forestillingen fortæller historien om Fantomet og hans livs store kærlighed, og det er både spændende og bevægende. Og så er stykket en stor musikalsk oplevelse. Det er spændstigt og byder på en del ørehængere. Især titelmelodien bliver man ved med at nynne for sig selv mange dage, efter man har set forestillingen«.

Se også:

Terapiteater
Daniel har siddet inde for et væbnet røveri. Lærke er paranoid skizofren, og Mathias går med selvmordstanker. Der er dømt eftertænksomhed – og måske en smule nostalgi – når i alt 15 unge fortæller om at være anderledes. Det sker på Betty Nansen Teatret, hvor P3’s legendariske ungdomsprogram ‘Tværs’ fejrer 40 år med teenageproblemer.

På Tværs
Tid: 21. okt.-4. nov., ti., to. og fr. kl. 10 og 12, on. kl. 16.30, sø. kl. 17.
Sted: Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C.
Pris: Billetter er gratis og kan bestilles på
contact.dk

Sveddryppende skabsdans
Danserne Jannik Nielsen og Kristoffer Pedersen har spurgt tilfældige mennesker på gaden om deres forhold til ægteskab, fællesskab og skabertrang. På den baggrund har duoen skabt en forestilling om den moderne mands usikkerhed, hvor mændene byder 50 kilo tunge skabe op til dans, mens kvinden – Alice Carreri fra ‘Alice sings the Petterson Songbook’ – leverer soundtracket.

Kvinde kend dit skab
Tid: 19.-27. okt., ma.-tor. kl. 16 og 20, fr. kl. 20, lø. kl. 17.
Sted: Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7, Kbh. K.
Pris: 50-120 kr.

kobenhavnsmusikteater.dk

LÆS OGSÅMusicalkonge skriver Phantom of the Opera 2

Kan toeren leve op til ‘Phantom of the Opera’?
»Det synes jeg faktisk, den kan. ‘Phantom of the Opera’ er jo et musicalikon efterhånden. Det er simpelt hen en fuldstændig fantastisk forestilling. ’Love Never Dies’ når måske ikke helt op på det niveau, som har gjort ‘Phantom of the Opera’ til en klassiker, men jeg synes alligevel, at det er en rigtig god forestilling, både musikalsk og handlingsmæssigt«.

Musicalens titel tyder på, at Fantomet får sin store kærlighed. Er det ikke lidt for forudsigeligt?
»Jo, og så alligevel ikke. Man tror, at titlen røber, hvad det handler om, men der sker nogle ting undervejs, som man ikke havde regnet med. Jeg blev i hvert fald virkelig overrasket, da jeg så opsætningen i London. Musicalen har en meget voldsom og dramatisk slutning, der betyder, at der aldrig kommer en treer«.

LÆS OGSÅPolitikere rækker armen ud til Det Ny Teater

Hvad skal man især lægge mærke til, når man aldrig har set en musical før?
»Man skal bare læne sig tilbage i stolen og lade alle sanser være åbne for, hvad der sker. Så tror jeg, at man får en rigtig god oplevelse. I øvrigt kan man sagtens se forestillingen uden at have set ‘Phantom of the Opera’. Det er ganske vist de samme hovedkarakterer. Men ‘Love Never Dies’ er en selvstændig historie«.