Hvorfor er det netop Ondt blod, du glæder dig til at se den kommende uge?
»Fordi dramatikerne, der har skrevet stykket, kommer fra et af tidens mest interessante teatre, Ballhaus Naunynstrasse i Berlin. De har selv indvandrerbaggrund, og jeg mener, at det er væsentligt, at vi hører vidnesbyrd fra unge kunstnere, der står splittet mellem forskellige kulturer«.

Hvad forventer du af forestillingen?
»Jeg håber, at stykket vil tage fat i nogle af de væsentlige spørgsmål, som vi er konfronteret med lige nu. Sager som den aktuelle med lærerinden fra Odense, der mener, at skolens muslimske elever besværliggør undervisningen, er et reelt problem mange steder i Europa«.

LÆS OGSÅTeaterfænomen leger med ægteskabsdramaer, vovser og møbler i dukkehusformat

»’Ondt Blod’ er en vigtig forestilling, fordi den potentielt kan gøre os klogere på folks baggrund – både lærerindens og elevernes. I øvrigt er de fleste skuespillere i Edisons opsætning af stykket unge danskere med indvandrerbaggrund, der ikke har nogen formel teateruddannelse. Det kan give en friskhed til produktionen«.

Nu handler det om integration igen... Hvordan bidrager ’Ondt Blod’ med noget originalt til dét emne?
»Integration bliver tit behandlet ret ensidigt og overskriftsagtigt. Det interessante ved forestillingen er, at den er skrevet af nogen, der selv har et ben i hver lejr. Det er en fiktiv historie, og det giver god plads til at vise problematikkens tvetydigheder«.

LÆS OGSÅUgens sceneanbefaling: Alternativ kabaret har en skæg og krøllet humor

»’Ondt Blod’ ser på kultursammenstødet fra begge sider – der er hverken en klar skurk eller en helt i den her historie. Lærerinden, der tyr til vold, forråder sine egne idealer om at være tolerant, oplyst og demokratisk. Men eleverne bliver ikke nødvendigvis skildret som ofre. Denne kompleksitet er noget, vi mangler i debatten til hverdag«.

Hvad glæder du dig mest til?
»Jeg glæder mig især til at opleve de tyske dramatikeres prisbelønnede tekst og til at se deres bud på, hvilke problematikker der ligger bag konflikter som den i Odense – det mangler vi kvalificerede svar på. Jeg håber, at et stykke som det her kan være med til at udvide vores perspektiv«.