Nu er ’Nøddeknækkeren’ blevet omplantet fra det tyske biedermeierhjem til København i 1870’erne, hvor historien om lille Clara, der drømmer sig væk juleaften, udspiller sig i Tivoli. Er det ikke en svær balancegang, så det ikke bliver et stort reklamefremstød for Tivoli?

DM: »Det bliver jo ikke et fremstød for Tivoli, når historien i forvejen foregår der. Da jeg hørte, at det skulle foregå i Tivoli, blev jeg dobbelt så inspireret til at lege med. Så følte jeg ikke længere de andre ’Nøddeknækkere’ hænge ind over én. Tivoli er stedet, hvor man kan gå og sværme lidt. Det er Claras lille drøm om, hvordan det må være at forelske sig«.

PBB: »Det var min første tanke, at Tivoli ville være den ultimative romantiske ramme for Clara. Hun har set sig lun på en Tivoligardist. Jeg har set ’Nøddeknækkere’ mange steder i verden. Det er så vigtigt, at den har en eller anden lokal forankring, og at den har en julerelevans. Det er danske traditioner, vi følger«.

DM: »Ja, der kommer gås og æbleskiver hen over scenen«.

PBB: »H.C. Andersen er også med for at anslå det magiske univers. Hans eventyr får Clara til at drømme«.

DM: »Vi har ikke den halvdæmoniske Drosselmeier (Claras trylleonkel, red.), men rare og lidt sære Andersen«.

Har ambitionen været at lave en mere rar, børnevenlig ballet, Peter Bo Bendixen, hvad har du satset på?

PBP: »Jeg har villet lave en forestilling for hele familien, men uden at gå på kompromis med kravene til dansen. Det har været sjovt at lægge små kip med hatten ind til andre ’Nøddeknækkere’. Flemming Flindts version, som jeg var med i som barn, står bare så stærkt, at det har været svært ikke at kopiere et par enkelte steder. Splitspringene i Trepak (russerdansen, red.) er hans. Ikke for at stjæle, men som et tegn på respekt«.

DM: »Ja, man skal kun stjæle fra andre, der hvor det er godt«.

Hvor har Dronningen så stjålet henne?

DM: »Blomstervalskostumerne! Jeg så nogle applikerede arbejder på en udstilling om Ballet Russe i London. Det gav mig den ide med at vise blomsterne som nogle meget store flader«.

LÆS OGSÅDronningen redder Tivoli fra grød-brøler

Men de skægge sneboldskørter til de dansende snefnug må da være en reference til Flindt?

DM: »Var der virkelig snebolde hos Flindt? Men det var jo børnene, der kastede dem i starten. Her er det snefnugsdansen. Sneen gav mig også den ide til bagtæppet at lade København være begravet i sne, så man kun kan se tårnene – vel at mærke kun de tårne, man kunne se omkring 1870. Dog kommer der et rådhusur ind som en sjov anakronisme. Det genkalder fornemmelsen af, at nu slår uret 12, Tivoli lukker, og så må vi se at komme hjem«.

PBB: »De var for langsomme, rådhusklokkerne, til prøven i dag«.

DM: Ja, ring derover! (til rådhuset, red.).

Hvad har – ud over rådhusklokkerne! – været den største udfordring?

PBB: »Det, jeg har været mest nervøs for, har været at finde dansere rundt omkring og få dem gjort til et stærkt, samlet hold med vores eget kompagni. Uanset hvor meget vi kalder det en familieforestilling, er det en klassisk ballet. Vi vil blive holdt op mod det andet store sted her i byen, hvor man laver balletopsætninger. Det skal vi kunne forsvare«.

DM: »For mit vedkommende har den store udfordring været at kunne lave noget, en så stor produktion, som man kan være bekendt at aflevere. Kan man nu spænde talentet – hvis man har et – tilstrækkeligt? Jeg vil pinedød, at det her skal blive ordentligt«.

LÆS OGSÅKøbenhavnerguide: Nøddeknækkerens flamencodanser er vild med Amager

Ved prøverne i dag var det første gang, Dronningen så kostumerne i bevægelse, hvad slog Dem?

DM: »Det er jo det mest spændende at se det, man har tegnet, blive levende i enhver forstand. Støtter kostumerne danserne? Kan der overhovedet danses i dem – ikke uvæsentligt! Og ser figuren og kostumet ud, som om de hører sammen? Jeg synes, det fungerer«.

Nu har De lavet scenografi siden 1987, oplever De, at der er blevet mindre kritik af, at en regent også kan lave kunstnerisk arbejde?

DM: »Det er mit indtryk, at folk har affundet sig med det, ha ha ha«.

LÆS OGSÅTivoli supplerer russisk jul med nordisk jul

De er da blevet æresmedlem af Scenografforbundet.

DM: »Jeg var helt paf. Det havde jeg aldrig forventet. Det var virkelig et håndslag, jeg var glad for. Tidligere, da jeg på Det Kgl. lavede ’Et folkesagn’, vidste jeg slet ikke, hvor stor en opgave det var. Men det gik da. Jeg kan godt se, at jeg er kommet et langt skridt længere med de fire pantomimeteaterballetter. Jeg føler mig måske nok friere. Men denne ballet er meget større og langt mere kompliceret«.

Hvad giver det her til Deres arbejde i øvrigt? Opfatter De det som et frikvarter?

DM: »Det er et forpligtende frikvarter. Med alt det arbejde, der leveres af alle de andre, der stiller deres talent og kræfter til rådighed, skal det altså ikke være noget bras, man kommer med. Det er spændende at få lov til at skulle gøre en ting også der, så godt man overhovedet kan. Og så kan det være en god måde at lade op til sine andre gøremål på. Men når man har været igennem en hel dag som i dag, er der ikke mange sure sild tilbage af én«.

LÆS OGSÅErfaren balletdanser modtager hæderspris

Men nu er De så også med til at skabe et helt lille danmarksbillede med denne ’Nøddeknækker’.

DM: »Slog det Dem virkelig, da De så prøverne? Det var godt. Det var det, vi godt ville. Så er det ikke helt mislykkedes«.