Annonce
Annonce

Forsiden

Scenen 9. dec. 2012 KL. 07.30

Ugens scene: Der er ingen skuespillere med i uhyggelig Hans og Grete-forestilling

Politikens teaterredaktør Monna Dithmer vælger .h.g. på ZeBu som ugens stykke.

Error

Sorry, an error occurred while processing your request.

.h.g.

Fortæller historien om, hvad der virkelig skete, da Hans og Grete blev glemt af forældrene, fanget af heksen og til sidst fandt modet til at kæmpe.

Med tre minutters mellemrum bliver publikum sendt på en rejse gennem ni rum, én efter én. Mutters alene går turen gennem skoven, forbi fjerne landsbyer og hen til heksens pandekagehus, hvor der stinker af svedne børneknogler.

Forestillingen, der er skabt af det schweiziske kompagni Trickster-P, er for børn fra ni år - og for eventyrlystne voksne.

Teatret ZeBU står for Zenekunst for børn og unge. Det åbnede i 2010 og er Københavns førende sted for børneteater.

'.h.g' er en forestilling for børn. Hvorfor er det lige den, du glæder dig til at se?
»Den er spændende, fordi det er et anderledes bud på, hvordan man kan lave teater, og man kan sagtens se det som voksen. Forestillingen er en installation, hvor publikum bliver inviteret på en labyrintisk rejse gennem eventyret om Hans og Grete«.

»Man går langsomt ind i mørket én efter én, og pludselig kan man huske, hvordan det var som barn, når det var rigtig mørkt og helt stille, og man var bange. Når man er helt alene i et rum, bliver uhyggen, der findes i eventyret, meget konkret«.

Hvad er det, '.h.g' kan?
»Det uhyggelige eventyr er et rigtig godt alternativt bud på en gang juleteater. Man går ind i skoven, ind i et rum, der er fyldt med bittesmå grantræer, og man har kun sin egen lille lommelygte og nogle høretelefoner med en stemme, der guider én. Man lyser på de bittesmå træer, og pludselig åbner en hel skov sig for én«.

Se også

Madame Bovary

Den nyuddannede landsbylæge Charles Bovary gifter sig med den smukke og begavede Emma.

Hun kan danse og spille klaver, og snart kan hun ikke holde middelklasselivet ud længere. Charles vil virkelig have Emma - men Emma vil have sin frihed. I stedet får hun en datter, og det hjælper ikke rigtig på tingene.

Historien om Madame Bovary begynder nærmest lykkeligt og ender skidt, både i Gustave Flauberts klassiker fra 1856 og i Det Røde Rums aktuelle version, hvor Elisa Kragerup iscenesætter det socialrealistiske drama om Emma, der kun er nogen, hvis andre ser hende. Den unge kvinde prøver samtlige roller, hun kan komme i tanke om: kone, mor, husholderske og elskerinde, men ikke engang affærerne får hende til at føle sig rigtig levende.

Flaubert beskrev Emmas fortvivlelse - og ikke mindst hendes to affærer - så detaljeret og realistisk, at han blev hevet i retten for usædelighed, da romanen udkom i 1856. Bogen blev alligevel en bestseller, forfatteren blev frikendt, og selvmordersken Emma blev til udødelig litteratur.

Tid Fr. 7.dec.-lø.16.mar., to.-fr. kl. 20, lø. kl. 17.
Sted Det Røde Rum, Skuespilhuset, Skt. Annæ Plads 36, Kbh. K.
Pris 98-195 kr. ekskl. gebyr
kglteater.dk.

LÆS OGSÅGuide: Her er 24 julekoncerter og -forestillinger

»Der er ikke mange detaljer, men tingene er velvalgt, så de skærper ens sanser. Når man kommer til heksens hus, kan man f.eks. lugte pandekagerne, og undervejs kommer man også ind i et rum, hvor man skal kravle på alle fire. Her finder man nogle stabler af bittesmå hvide knogler, der ser ud, som om nogen har gnavet dem af og lagt dem meget fint frem. Man er kommet til gravstedet for de andre børn, der blev spist, og pludselig tænker man: Hov, hvad skete der egentlig med dem?«.

Hvad glæder du dig mest til?
»Da jeg så forestillingen første gang, blev jeg faktisk lidt skuffet over slutningen. Jeg tænker, at jeg måske missede noget, og jeg er nødt til at opsøge det igen. Men under alle omstændigheder er stykket en oplevelse, og især rummet med de små knogler er rørende og uhyggeligt«.

LÆS OGSÅMonsterballet formår ikke at forføre trods blottet maveskind

Hvad skal man især holde øje med, hvis man aldrig har set den slags forestilling før?
»Man skal bare give sig god tid. Man går lidt fortabt rundt i mørke, og der er ingen skuespillere med, men kun stemmer, som man kan høre i hovedtelefonerne. Forestillingen afhænger meget af én selv - hvor god er man til at slå sanserne ud og få noget hjem. Og hvis man lytter godt efter, kan man høre Hans og Grete hviske«.