Når Omar Marzouk som knægt besøgte sin familie i Egypten, hang han ud med sine mange fætre. De var en stor flok, men når de bevægede sig ud i Cairos gader, måtte de splitte sig op i mindre grupper.

Højst fem sammen. Ellers var det en demonstration. Og de risikerede at blive anholdt. Frygten for præsident Hosni Mubarak var lammende stor.

»Men jeg har jo aldrig sådan rigtig boet i Egypten, så jeg forstod aldrig rigtig den frygt. Og hvordan kom de så lige pludselig af med den? Efter 40 år. Hvorfor var de lige pludselig ikke bange for Mubarak mere. Det er jeg meget optaget af. Hvordan faen kom de af med frygten så hurtigt? For de er virkelig kommet af med den«, siger han.

00'ernes frygt
»De har så fået en ny frygt, som er Broderskabet (Det Muslimske Broderskab, der nu har regeringsmagten, red.). Men den store frygt – Mubarak – kom de af med. Og det har tændt dem. De siger: ’Ja, vi er bange for Broderskabet’, men de går stadig ud og demonstrerer og siger, hvad de mener om Broderskabet. Den overdrevne frygt – vi kan ikke gøre noget, for vi er så bange – den er væk. Det synes jeg er vildt inspirerende«.

Frygt er omdrejningspunktet for den 39-årige komiker og standup’ers nye show ’Bange for sjov’, som han turnerer med fra i morgen. Frygt er ikke forbeholdt Egypten og andre lande med et undertrykkende regime. Den bliver også udnyttet af politikerne i Danmark. Og den begrænser os, mener han.

Efter 11. september gik Danmark amok i sikkerhed, og der blev skabt en frygt, som fik enorm indflydelse.

LÆS OGSÅOmar Marzouk: »jeg er sgu præcis ligesom min far«

»Hele den kulturkamp, der var i 00’erne om islam og muslimer, handlede om at skabe frygt for at få politisk magt. Om politikere, der sagde: Vi er de bedste til at passe på jer over for de her farlige mennesker, muslimerne. Hvis I gerne vil føle jer trygge og sikre, så stem på os«.

Og selv om frygten for terror ikke kom ud af det blå, var den frygt helt ude af proportioner, mener Omar Marzouk. Men det er altid lettere at forholde sig til den frygt, der kommer udefra, end den, der kommer indefra. Både som samfund og for hver enkelt af os. Det er de mange skoleskyderier i USA et godt eksempel på.

»Der har været 33 skoleskyderier siden massakren på Columbine High School i 1999, alligevel er det ikke nok til at forbyde halvautomatiske våben i USA. Men jeg kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke tage en liter vand med i et fly. Altså, der er et eller andet galt«.

Vi drømmer ikke stort
Selv om frygten for terror og muslimer nu er afløst af frygten for arbejdsløshed og økonomisk krise, bruger politikerne den fortsat til at holde os i skak, mener Omar Marzouk.

»Vi er formentlig verdens tryggeste land. Alligevel handler meget politik om, om man kan skabe tryghed eller ej – hvordan de kan forsvare vores tryghed. Den stående diskussion i dag er jo, hvordan vi bevarer velfærdssamfundet. Hvordan vi bevarer det, vi har, og ikke ender som Grækenland. Ikke hvordan vi forandrer eller forbedrer velfærdssamfundet. Vi er bare optaget af at justere ind«.

Undersøgelser, der viser, at Danmark igen og igen topper internationale analyser af, hvor folk er mest lykkelige, giver Omar Marzouk ikke meget for.

LÆS OGSÅHvis min omskæring ikke er interessant nok, bliver jeg skilt

»Vi drømmer bare ikke stort. ’Det går nok’ er vores holdning til livet. Vi er verdens lykkeligste land, fordi vi ikke har de store forventninger til, hvad livet skal kunne. Det er også derfor, vi ikke har så mange iværksættere. Det er utrygt og farligt at bevæge sig ud i«.

Omar Marzouk synes, det er en bedrøvelig måde at stikke hovedet i busken på. For uanset om vi vil det eller ej, bliver verden for alvor forandret i disse år. Spørgsmålet er bare, om vi vil være dem, der bliver forandret af alle de ting, der sker i verden, eller vi vil være dem, der er med til at forandre den. Dem, der siger: ’Vi vil gerne have, at verden ser sådan her ud’.

»Det er, som om demokrati er endestationen. Altså, hvorfor kan vi ikke komme op med noget, der er bedre?«.

Perkeren og komikeren
Omar Marzouk forstår godt frygten. Han har den også selv. Og der er sådan set ikke noget i vejen med frygt. Den er et urinstinkt, der får os til at være på vagt over for farer.

Problemet er, når den bliver misbrugt. Af politikere, af fanatiske muslimer, af en selv. Derfor er det vigtigt at analysere, om der er en reel fare, eller det bare er frygtcentret i ens hjerne, der spiller en et puds.

Det kan ens egen forfængelighed også gøre.

Omar Marzouk er for eksempel virkelig bange for ikke at være sjov. Bange for bare at være ham, der har fået en gratisbillet til standupscenen, fordi han er indvandrer.

LÆS OGSÅTv-station raser over Omar Marzouk

»Jeg har overhørt kolleger snakke om, at hvis jeg ikke var perker, så havde jeg nok ikke haft en karriere. Og det er rigtigt, at det har været min billet. Det vil jeg ikke benægte. Men min frygt er, at folk kun ser perkeren og ikke komikeren. For jeg er begge dele«.

Omar Marzouk har altid været bange for, at de andre bare var meget dygtigere end ham. Derfor er han taget til det ene show efter det andet i håb om, at det var noget bras.

»Det er så usselt at indrømme, men det har jeg gjort. Jeg er gået ind med forhåbningen om, at det var et virkelig dårligt show, så jeg kunne komme ud og føle mig som en bedre komiker, en større mand på en eller anden måde«.

Muslimers frygt
Gennem hele Omar Marzouks karriere har det fyldt meget, at han er muslim. Selv om han egentlig mener, at debatten om muslimer er død – at de fanatiske muslimer på den ene side og højrefløjen på den anden ikke længere sætter dagsordenen – så er han ikke færdig med muslimerne. For de er stadig alt for bange for at blive latterliggjort og hånet.

»Burde de ikke være mere bange for, at de selv er en hån over for det, de tror på?«.

Selv om han også har været bange, har Omar Marzouk ofte taget slagsmålet, når andre muslimer har beskyldt ham for at håne islam eller være vantro. Nogle gange helt bogstaveligt. Han kom for eksempel op at slås efter et show på en handelsskole i Ishøj, hvor han blev mødt med den beskyldning.

LÆS OGSÅ Tv-station skrotter Marzouks terrorsatire

»Jeg have det sådan lidt: Ved du overhovedet, hvad du snakker om, eller skal du bare forsvare din religion på en ussel måde? Og så gik jeg i gang med at skændes med ham, og vi kom op at slås, indtil nogen fik skilt os ad. Jeg bliver ophidset over folks ignorance, ophidset over, at folk står og forsvarer en religion, gør sig til martyrer, uden at have belæg for det. Det er fanatisme, det er ikke religion. Og det sårer min religiøse følelse, for jeg synes ikke, at det er sådan, en muslim skal være. Det er ikke mig, der givet et dårligt billede af islam«, siger han.

Selv om Omar Marzouk blev sur, da Jyllands-Posten bragte de berømte Muhammedtegninger, og syntes, at bladets kulturredaktør Flemming Rose var latterlig, mener han, at det er problem, at dagblade og medier nu helt har valgt at undlade at vise de tegninger af frygt for reaktionen blandt muslimer.

»For det handler om intentionen med at bringe tegningerne. Jyllands-Postens intention var hån og spot. Det var ikke i orden. Men hvis man bringer tegningerne, fordi man vil belyse emnet, hvad helvede er så problemet?«.

Invitation til offentlig stening
Ironisk nok står han nu selv lidt med samme problem.

For nogle uger siden postede Omar Marzouk en lille sketch på Facebook som reklame for det nye satireprogram på DR 2, ’Det slører stadig’.

Her kan man se en kvinde iklædt lyserød burka og dyre smykker valse selvbevidst gennem folkemængden på en gade med sin lille skødehund – der selvfølgelig også er klædt helt i lyserødt.

De 33 sekunder fik det til at vælte ind med fordømmelser på Facebook-siden. Omar Marzouk blev beskyldt for at spotte og håne islam og sine muslimske medsøstre.

»Og så måtte jeg bare læne mig tilbage og sige: Hvor kommer det fra? Hvor er hånen henne? Hån har aldrig været en del af min humor. Min søster går med slør, hun synes, at sketchen er sjov. Men gennem hele min karriere har der stået denne her lille gruppe af muslimer og råbt ’hån’«.

At vælte frygtsystemet
Det var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over. Nu gider Omar Marzouk ikke længere stå model til den frygt, der omgiver islam.

»Jeg synes ikke, at muslimer og islam skal være noget, folk frygter. Vi burde ikke være ignoranter, der råber ’hån’, uden at vi selv har sat os ind i tingene eller bare har en basal viden om, hvorfor en tegning bliver bragt, eller der bliver postet et eller andet. Hvorfor skal der være denne her frygt omkring os. Der står ikke noget i islam om burkaer, det har aldrig været en del af islam. Det er en klædedragt«.

Derfor har Omar Marzouk nu indkaldt til offentlig stening på Rådhuspladsen 1. februar klokken 14.30.

LÆS OGSÅMarzouk: Det er bare en serie om dumme terrorister

»Jeg er bare ikke bange for de her mennesker længere. Jeg prøver at behandle dem med humor, for det er det eneste, jeg kan, og der sker ikke noget. Jeg kender muslimer og ved, at de har humor. Det kan da godt være, at der kommer fem tosser og er sure og sådan noget, og så står vi og råber ad hinanden og får en debat ud af det«.

Steningen er et opgør med den frygt, Omar Marzouk håber, at han med showet ’Bange for sjov’ kan tage livtag med.

»Det bliver min egen lille udgave af det arabiske forår«, siger han.

»At vi skal rejse os op og vælte det her frygtsystem«.