Annonce
Annonce
Scene

Guide: Forårets dramatiske familiedramaer

Fald tilbage i familiens skød.

Vintersolhverv

Et humoristisk familiedrama om ægteparret Albert og Bettina, som får besøg af Bettinas mor lillejuleaften. Med sig har hun en høj, mørk fremmed, hvis politiske holdninger spreder uro i familien. På scenen står bl.a. Mads Wille, Helle Fagralid og Kirsten Olesen.

21. jan.-27. feb. Skuespilhuset, Kbh. K. www.kglteater.dk

Barselsstuen 2.0

En hyggelig eftermiddag udvikler sig til en grotesk tour de force af magtkampe og misforståelser, når et nybagt forældrepar inviterer familien hjem på barselsvisit. Intrigerne leveres bl.a. af Søren Sætter-Lassen, Ida Cæcilie Rasmussen og Stanley Bakar.

16. mar.-27. maj. Skuespilhuset, Kbh. K. www.kglteater.dk

Malaga

Camilla Gjelstrup, Holger Østergaard Kristensen og Niclas Vessel Kølpin leverer et narcissistisk og tragikomisk drama om forældreparret Vera og Michael, som skændes om, hvem af dem der skal tilsidesætte egne planer for at passe datteren.

24. feb.-18. mar. Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, Aarhus C. www.svalegangen.dk

Familien der kunne tale om alt

Publikum inviteres indenfor til en julemiddag, hvor alle emner bliver vendt, fra kunstige bryster til CO2-kvoter. Den højtråbende familie bliver spillet af bl.a. Lotte Andersen, Nis Bank-Mikkelsen, Chadi Abdul-Karim og Inge Sofie Skovbo.

19. feb.-12. mar. Aarhus Teater, Teatergaden, Aarhus C. www.aarhusteater.dk

Medea

I Euripides’ 2.400 år gamle tragedie forlades kvinden Medea af sin mand, Jason, til fordel for en smuk prinsesse. Som hævn slår hun deres to børn ihjel. Medea spilles af Karen-Lise Mynster. Med på scenen er bl.a. Kenneth M. Christensen og Livia Millhagen.

3. mar.-10. apr. Betty Nansen Teatret, Frederiksberg allé 57, Frb. C. www.bettynansen.dk

Stuck

Et ægteskabsdrama fra det forrige århundrede. Agnes og Thomas lever en stille tilværelse uden børn, da Agnes’ søster kommer på besøg og proklamerer, at hun har besluttet at forlade sin mand, den kendte digter Viggo Stuckenberg. Med bl.a. Christian Tafdrup og Therese Damsgaard.

21. jan.-12. feb. Teater Nordkraft, Aalborg. www.teaternordkraft.dk

Den onde lykke

Paprika Steen spiller forfatteren Tove Ditlevsen i historien om familielivet med hendes sidste ægtemand, Victor Andreasen, som her spilles af Lars Brygmann. I stykket medvirker også Andreas Jebro og Sarah Boberg.

8. apr.-14. maj. Folketeatret, Nørregade 39, Kbh. K. www.folketeatret.dk

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce