Lavvandet. Janne Klerk har bl.a. fotograferet denne korevle ved Sejrøbugten.
Foto: Janne Klerke

Lavvandet. Janne Klerk har bl.a. fotograferet denne korevle ved Sejrøbugten.

Udstilling

Fotograf arbejdede sig gennem 7.500 kilometer kyststrækning

Fotografen Janne Klerk fortæller om fire fotografier fra udstillingen ’Danmarks kyster’.

Udstilling

Danmarks kyster er mere end store bølger, der brydes mod sandet. Det er også historien om fiskeri, broer, færger og fjorde.

Fotografen Janne Klerk har i tre år arbejdet sig igennem 7.500 kilometer kyststrækning. Her fortæller hun om fire af de fotografier, der er med på udstillingen ’Danmarks kyster’, der åbner til juli på Sophienholm.

Hammershus

»Det var en utrolig dag. Længere inde i landet kunne man knap se en hånd for sig.

Havgusen rullede ind over den tætte skov, der gror helt ned til vandet, og det hårde uforanderlige klippelandskab, der aldrig ændrer sig, som sandkysterne gør.

Hammershus har jeg besøgt flere gange på forskellige årstider, fordi stedet er fuldstændig magisk.

Det er fantastisk dragende. Også selv om man ikke kender historien om stedet, for landskabet i sig selv er utrolig dramatisk. Og modsat en bog, hvor der står de samme bogstaver, hvis man læser den igen, får du med kameraet en ny historie hver gang.

Derfor vender jeg ofte tilbage til det samme sted.

Motivet forandrer sig også i takt med årstider og skiftende vejrlig. Det fascinerer mig ved kysten som motiv. Jeg kan besøge et sted og tænke, at der ser ualmindelig kedeligt ud. Og så tager jeg ikke billedet.

Næste dag kommer jeg igen, fordi det lige er på vejen til noget andet, og så er det pludselig helt fantastisk.

Overraskelsesfænomenet er ikke til at tage fejl af, når man bevæger sig langs den 7.500 kilometer lange danske kyststrækning.

I virkeligheden handler det om, at der pludselig er en oplevelse for mig i det.

En fornemmelse, en stemning eller en overraskelse, der får mig til at udbryde: Hold da helt op!, når jeg kan mærke, at det gode motiv trænger sig på«.

Kalvebod Brygge

»Når man tænker kyst, tænker man lige der, hvor vand og strandkanten skiller. Men kysten er andet end bølger i forskellige størrelser, der slår ind mod klitterne.

Kystlandskabet i sig selv er kolossalt varieret, og når man så begynder at beskæftige sig med havne, fiskeriet og færger og broer, bliver den billedmæssige variationsrigdom blot endnu større.

Men færger, broer, fiskeri og havne er også en del af historien om den danske kyst. Også Københavns Havn. Selv om det er mange år siden, de store fragtskibe sejlede under Langebro og Knippelsbro, og kullet lå i bunker på Islands Brygges Havn. Det er en saga blot i dag – der er ikke meget havn tilbage ved Kalvebod Brygge for eksempel. Og hele vejen fra Sluseholmen til Tuborg Havn troner eksklusive boligbyggerier og kontordomiciler i en uendelighed som den store repræsentation af forandringerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er den indgribende forandring, som jeg ville afbilde med fotografiet. Der er et helt særligt storbylys, et skærende lys, denne dag og en tilfældig pige, der cykler langs kajen.

Også i mindre byer bygger man ved havnene. Alle vil til vandet. Og det forstår man godt. Vandet drager«.

Grenå havn

»Jeg vidste ikke, at stedet fandtes: Landets fiskerikirkegård med udtjent materiel. Her på Grenå Skibsophug ender mange små kuttere. Deres tidligere kaptajner har fået stort betalt for at skille sig af med både og sælge deres fiskekvoter til trawlfiskeriet.

Det er den sidste lille rest af et skib, inden det bliver skåret helt op. Først blev jeg helt grebet af synet af de rustrøde bjerge af metal og syntes, at det var som at gå rundt og fotografere en tilfældig skulptur af gammelt jern i kolossale bunker. Men så gik det op for mig, at det jo også er ren destruktion af en tid. Et symbol på en tid og et erhverv, der næsten ikke findes mere.

Det kunne man godt blive trist af at tænke på.

Men i Sæby, der tidligere husede en stor fiskerihavn, mødte jeg en af de fiskere, som har solgt kutter og kvote. Han havde købt en brugt lystyacht i Tyskland, som han var ved at sætte i vandet, da jeg kom til byen. Han stod der ved kajen med hele sin familie og søsatte den meterlange båd udstyret med whiskybar og det hele. Jeg havde tænkt, at fiskerne måtte være kede af at have mistet deres erhverv. For hvad skulle de dog med deres liv nu, når de er vant til at leve derude på vandet. Men rent faktisk er der også et nyt liv i det for dem. De fleste har fået pænt med penge for at skille sig af med deres kutter, og nu kan de alligevel komme ud på vandet. I en lystyacht endda«.

Korevle ved Sejerøbugten

»For det første kan jeg rigtig godt lide at se køer på den her måde. De trives rigtig mange steder langs kysterne. Her er det et naturgenopretningsprojekt på Vestsjælland. Men når jeg ser billedet som motiv, føler jeg mig hensat til et fjernt sted. Det er helt drømmerisk for mig. Det er nærmest eksotisk at se de her køer gå at soppe rundt. Det ligner noget, der findes virkelig langt væk. Men det er lige her for fødderne af os. Lige til at træde ud i, og det er det skønneste ved det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Normalt bruger jeg lang tid på at finde det rette motiv og den rigtige komposition til mine billeder. Men det regnede, og jeg overvejede at stikke af i min bil med det samme. Jeg besluttede, at ét billede skulle jeg i det mindste have med hjem. Og så stod jeg der og fik pludselig øje på køerne, der sjoskede ind over marken.

Det sjove er, at jeg tit bliver koblet sammen med guldaldermalere, fordi mange af mine motiver har en ro, som man også finder hos dem.

Sandheden er, at jeg slet ikke er særlig bevandret i guldaldermalerne. Dybest set handler det om, at jeg altid har haft en langsommelig måde at arbejde på. Jeg kan lide at gå rundt i mine motiver, før jeg beslutter mig for et enkelt. Sådan var det dog ikke den dag på korevlen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce