Gemmeleg. Venlige Teddy har gemt sig på Københavns vestegn. Hvor, må man selv finde ud af.
Foto: Pr-foto

Gemmeleg. Venlige Teddy har gemt sig på Københavns vestegn. Hvor, må man selv finde ud af.

Seks kæmper af genbrugstræ gemmer sig på Vestegnen

Kæmperne skal få folk til at gå på opdagelse i den natur, der også er en del af forstæderne.

Udstilling

Befinder du dig på Københavns Vestegn, kan du snart støde ind i lille Tilde, venlige Teddy eller sovende Louis.

De er tre af i alt seks kæmper, som den internationalt anerkendte kunstner Thomas Dambo har opført og gemt sammen med lokale frivillige fra Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Kæmperne er en del af Vestegnens Kulturuge og skal få folk til at gå på opdagelse i den natur, der også er en del af forstæderne.

»Vestegnen rummer så meget natur, men det er stadig ofte beton og højhusbyggerier, som mange forbinder med forstaden. De fortællinger vil vi gerne invitere borgere og besøgende til at være med til at ændre på«, siger Hvidovres borgmester og bestyrelsesformand for Vestegnens Kulturinvesteringsråd, Helle Adelborg (S).

Genbrugskæmper over hele kloden

Alle skulpturer er fremstillet af genbrugstræ og andre restmaterialer samlet ind hos lokale erhvervsdrivende og institutioner.

Upcycling og landart er nøgleord i Thomas Dambos kunstneriske arbejde, og de bæredygtige skulpturer er gemt 22 steder herhjemme og i udlandet. Blandt andet gemmer genbrugskæmperne sig i Australien, USA og Puerto Rico.

»Jeg håber, at ’De seks glemte kæmper’ kan lokke folk ud i de smukke afkroge af kommunerne, de ikke vidste eksisterede. Der er mange, der bliver snydt for oplevelserne her«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce