Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden 8. maj. 2012 KL. 15.59 opdateret 8. maj. 2012 KL. 16.41

Eks-rebeller angriber Libyens regering

Tidligere oprørere skyder på regeringsbygninger i Tripoli. De kræver penge for at have væltet Gaddafi.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Den midlertidige regering i Libyen er i ordets bogstaveligste forstand kommet under beskydning.

Ansatte i den libyske centraladministration siger, at tidligere oprørere, som var med til at vælte den nu dræbte diktator Muammar Gaddafi sidste år, omringede regeringsbygningen og begyndte at skyde på den.

LÆS OGSÅ Libysk eks-olieminister druknede i Donau

Flere meldes dræbt.

»Mellem to og fire vagter blev dræbt. Mange andre er såret«, siger en embedsmand fra indenrigsministeriet.

Geværskud
En anden fortæller, at der blev skudt med mere end geværer.

»Mange mænd omringede bygningen og åbnede ild mod den med våben, herunder anti-luftskyts«, siger en ansat i regeringsbygningen.

Han var selv til stede, da kuglerne fløj.

Ingen oplysninger om tilskadekomne
Vidner på stedet siger, at oprørerne placerede adskillige lastbiler med antiluftskyts rundt om bygningen i den centrale del af Tripoli, Libyens hovedstad.

Der var ingen umiddelbare oplysninger om tilskadekomne.

Nasser al-Manaa er talsmand for den midlertidige regering, og han siger, at årsagen til skyderiet var, at de tidligere oprørere kræver penge.

LÆS OGSÅ Gaddafis søn skal formentlig for retten

»De revolutionære kom i protest mod ubetalte lønninger«, siger talsmanden.

Det er en henvisning til, at der var etableret en aflønningssystem til de oprørere, der kæmpede mod Gaddafis regime i 2011.

Det er ikke klart, om der er fundet en løsning på lønproblemet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau