Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden 16. maj. 2012 KL. 11.14

Sundhedsøkonom: Det ligner pression

Regionernes loft for betaling til speciallæger betyder, at patienterne kommer til at vente længere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det ligner pression fra Foreningen af Speciallægers side, når foreningen i et brev opfordrer sine medlemmer til at tage fri og lade patienterne vente.

Det vil gå ud over patienterne.

Det vurderer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet.

Baggrunden for opfordringen er, at de 1.100 speciallæger i det seneste halve år har undersøgt og behandlet flere patienter, end man gik ud fra i aftalen med Danske Regioner, og lægerne får kun behandling for det, der er aftalt.

LÆS OGSÅLæger tager fri - patienter venter

»Der er ingen tvivl om, at der nu bliver længere ventetid for patienterne«, siger Kjeld Møller Pedersen.

»Diskussionen opstår, fordi der er en lang række praktiserende speciallæger, der når loftet, og derfor ikke vil arbejde gratis«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Meget stramme budgetvilkår
Men ifølge sundhedsøkonomen er budgetvilkårene i sundhedsvæsnet blevet meget, meget stramme, og derfor er man alle steder nødt til at lægge et loft ind for at få pengene til totalt set at hænge sammen.

»Tankegangen er, at hospitalerne har budgetrammer og skal holde dem, mens praktiserende speciallæger ikke har et budgetloft. Og det er for at kunne tvinge speciallægerne til en slags prioritering, at der nu er lavet et loft. Alle ved, at der er flere patienter, end der er økonomi til, men den økonomiske nødvendighed gør, at sådan må det være«, siger han.

Ked af situationen
I et brev til speciallægerne skriver foreningen ifølge Politiken, at »medlemmerne opfordres til at drosle ned. Det kan eksempelvis ske ved at lukke klinikken og efteruddanne sig, lukke tidligere, holde nogle ekstra fridage eller lignende«.

LÆS OGSÅPatientforeningen: Lægernes fridage kan koste liv

En af underskriverne er foreningens næstformand, Mikkel Holmelund, der er speciallæge i hals-næse-øre-sygdomme og formand for foreningens forhandlingsudvalg.

Han siger til avisen, at foreningen er ked af situationen, der vil betyde længere ventetid til patienterne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau