Trods traumer og angst får mindre end hvert tiende barn i de danske asylcentre tilbudt en psykolog. Det oplyser integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i et svar til Folketinget.

Af de 977 børn, der midt i august havde været på centrene i mere end en måned, havde kun 96 af dem fået tilbud om psykologbehandling.

Men tidligere undersøgelser fra både Røde Kors og Københavns Universitet viser, at omkring 35 pct. har psykiske lidelser, og at op til 56 pct. af børnene har brug for en såkaldt psykosocial indsats.

R efterlyser retskrav
Forskellen mellem tilbud og behov er så stor, at de radikale kræver, at børnene på asylcentrene får retskrav på psykologbehandling.

»Vi skal undgå, at de grusomheder, som mange af børnene har oplevet, sætter sig som psykiske lidelser. Derfor skal vi sætte ind netop der«, siger de radikales integrationsordfører, Marianne Jelved, der kalder et retskrav nødvendigt.

»Det er nødvendigt, for at kommunerne afsætter de nødvendige midler til hjælpen. Midler, som i sidste ende skal kompenseres af staten«, understreger hun.

Psykolog ved Røde Kors’ Asylafdeling Ditte Krogh Shapiro er medforfatter til rapporten ’Børn i risikozonen’. Rapporten konkluderer, at over halvdelen af børnene har brug for en eller anden form for psykosocial indsats, fortæller hun.

»I nogle tilfælde kan det være hjælpsomt at støtte forældrene i at støtte barnet, hvis de er ressourcestærke nok. De er barnets faste relation og er til stede i hverdagen modsat en psykolog. Ud over psykologhjælp er der mange andre tilbud at give børnene som for eksempel socialpædagogisk støtte i legestuen, skolen eller hjemmet og psykologbehandling til forældrene«, siger hun.

Børn skal screenes
Ditte Krogh Shapiro understreger dog vigtigheden af, at alle børnene bliver screenet for psykiske lidelser.

»Børn reagerer meget forskelligt på de oplevelser, de har været udsat for, så det er vigtigt med individuelle vurderinger af deres behov. De har mest af alt brug for en tryg, struktureret og forudsigelig hverdag. Derudover har nogle børn og forældre behov for psykologhjælp« siger hun.

Alligevel holder de radikale fast i, at det skal være et retskrav at få tilbudt psykologhjælp.

»Hvis behovet ikke er der, så bliver der bare ikke trukket på hjælpen. Men det er afgørende, at muligheden er der for børnene«, siger Marianne Jelved, der støttes af SF’s integrationsordfører, Astrid Krag.

»Der er meget god grund til at støtte de radikales forslag. Børnenes problemer forværres af at sidde i et asylcenter, og derfor skal de have hjælp. Det er et fornuftigt princip, at det ikke skal være pengene, der afgør, om de kan få hjælp«, siger hun.

Forslag splitter rød blok
Men rød blok er splittede i spørgsmålet. Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, støtter ikke ideen om et retskrav.

Han kalder det »en lappeløsning«, og ser hellere, at man arbejder mere for helt at få børnene ud af centrene.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, men Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, siger, at så længe Røde Kors ikke beder om udvidede muligheder for psykologhjælp, mener han ikke, der er behov for at indføre et retskrav.