Annonce
Annonce
Danmark 30. aug. 2010 KL. 06.47

København vil af med »oldnordisk« bycykel

Fond og reklamefirma bag Københavns bycykel vil ikke afbryde samarbejdet før tid, som politikerne ønsker.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nedslidt og forældet.

Den københavnske gratis bycykel er overhalet indenom af tidens tand og ny teknologi. Derfor skal de 2.000 cykler på pension, og det kan kun gå for langsomt, mener hovedstadens politikere. De vil ud før tid af de eksisterende kontrakter for bycyklen.

»Jeg har bedt forvaltningen om at fremskynde processen, så vi kan få nye bycykler og helst tidligere end kontraktens udløb«, siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) med henvisning til en specifik reklamekontrakt, der udløber i slutningen af 2012.

Han betegner den nuværende bycykel som »fuldstændig oldnordisk«.

Cykelfond forstår ikke kritikken
Det er Fonden Bycyklen i København, der driver den nuværende cykel. Samtidig har kommunen en kontrakt med firmaet AFA JCDecaux. Firmaet har reklamerettighederne til de udendørs reklamestandere ved de omkring 110 opsatte cykelstativer i Indre By. Til gengæld for rettighederne betaler firmaet til driften af bycyklerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken AFA JCDecaux eller fondens bestyrelse. Men Kim Madsen er på vegne af fonden koordinator for den daglige drift af cyklerne. Han forstår ikke kommunens ønske om at afbryde samarbejdet før tid.

»Jeg synes, det ville være mest fair at lade den nuværende kontrakt løbe ud«, siger han.

Enhedslisten: Spontan støtte til at skifte cyklerne ud
Det var Enhedslistens Morten Kabell, der for to år siden fik ideen til at droppe den nuværende cykel til fordel for en mere tidssvarende model.

»Jeg har sjældent stillet et forslag i Borgerrepræsentationen, som blev så positivt modtaget. Der var slet ingen diskussion«, fortæller han og betegner den manglende lyst til at træde ud af samarbejdet før tid som »egoistisk«.

Til det lyder svaret fra Kim Madsen:

»Fonden er forpligtet til at have den kontrakt kørende, så det må stå for hans egen regning«.

Mange byer kopierer Københavns cykler
Det var tilbage i 1995, at København blev den første by, der stablede en bæredygtig bycykel på benene. Siden har mere end 30 byer verden over taget cyklen til sig, men har dog videreudviklet både design og drift.

LÆS ARTIKELGratiscyklen fylder ti år

Fælles for de udenlandske bycykler er, at de ofte er brugerbetalte og proppet med ny teknologi.

I for eksempel London er cyklerne udstyret med en elektronisk lås og et såkaldt LCD-display med instrukser på fem forskellige sprog. For at leje cyklen skal man registreres som bruger. For en enkelt dag koster det 5 pund eller omkring 45 kroner.

Cyklen låses op med en kode, der sendes via en sms. Herefter er de første 30 minutter gratis, og bagefter følger en fast takst for hver påbegyndt halve eller hele time.

Brugerbetaling på vej i København
Omvendt er det i København. Her er ingen teknologi på cyklen.

Den koster 20 kroner at leje, og mønten returneres, når cyklen låses fast igen ved et stativ.

Mens teknik- og miljøborgmesteren håber, at vejen kan blive banet for et nyt bycykelsystem allerede inden 2012, så er Enhedslistens Morten Kabell mindre forhåbningsfuld.

»Vi kan hoppe, vi kan danse, og vi kan brokke os, men der er en kontrakt, og det koster at komme ud af den. Så det er ikke realistisk«, siger han.

Cyklerne får et nyt design om to år
Under alle omstændigheder kan hovedstaden dog se frem til en spritny bycykel fra 2013.

I efteråret 2009 udskrev Københavns Kommune en idekonkurrence. 127 forslag fra fem kontinenter blev modtaget. To cykler vandt førstepræmien, og de skal fungere som inspiration til den kommende cykel.

LÆS ARTIKEL Design Københavns nye bycykel

Samtidig er en udbudsrunde på vej for en operatør af den nye bycykel. Den bliver formentlig brugerbetalt, for eksempel over sms eller betalingskort, fortæller Morten Kabell.

»Det bliver et lille beløb, måske 1 krone i timen, så alle kan være med«, siger han.

Desuden er Københavns Kommune i dialog med blandt andre DSB om at knytte de nye cykler til togstationer og andre trafikale knudepunkter.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

restaurant & cafe