Stik imod billedet af økonomisk smalhals, krise og fyringsrunder er der skruet gevaldigt op for ansættelserne det seneste år i landets 98 kommuner og fem regioner.

De har ansat næsten 7.400 medarbejdere, viser nye tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FDL).

Og det er især de ’kolde hænder’, som i stigende grad finder vej til lønningslisterne. På et år er antallet af akademikere steget 6 procent både i kommuner og regioner.

Der er kommet markant flere chefer
Når det gælder kontor- og it-folk har kommunerne ansat 4,4 procent flere end sidste år.

Chefer er der også kommet markant flere af begge steder.

»Hvordan den offentlige sektor skal sammensættes personalemæssigt er ultimativt et politisk valg, men disse tal går stik imod signalerne om, at man vil begrænse administrationen. Det er en voldsom vækst og især en drastisk stigning af akademikere«, siger lektor i offentlig økonomi Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet.

Haarder kræver konkrete besparelser
De mange nye akademikere er ansat i en periode, hvor ambitionen ellers har været at flytte medarbejdere fra det kommunale papirarbejde til den egentlige omsorg.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) kræver nu konkrete besparelser.

»Selvfølgelig er det uheldigt, at man har denne eksplosion i administration. Men jeg er glad for, at sandheden nu kommer frem. Tallene bekræfter, at man kan reducere de kommunale udgifter uden at ramme velfærden«, siger Bertel Haarder.

DF er chokeret over tallene
Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, er chokeret over tallene, fordi en ansat akademiker ifølge ham svarer til to medarbejdere ude i felten.

»Udviklingen er helt, helt fatal. Det bliver mere og mere åbenlyst, at de gevinster, som kommunalreformen skulle sikre – altså færre kontorfolk og chefer – går i den stik modsatte retning«, siger Kristian Thulesen Dahl.

I august 2009 overtog kommunerne ansvaret for landets jobcentre, hvilket forklarer en del af stigningen i antallet af kontoransatte. Alligevel er det samlede billede ikke til at tage fejl af, mener flere faglige organisationer.

»Det ser ud til, at kommunerne og regionerne er ved at opbygge et bureaukratisk lag, hvilket passer godt med den ’djøfisering’ af den offentlige sektor, som har været i gang i flere år«, siger formand Dennis Kristensen, FOA, der repræsenterer blandt andet ansatte i ældreplejen.

Flere pædagogmedhjælpere
Også på traditionelle velfærdsområder er der kommet flere ansatte, men ikke med samme stigningstakt som på kontorerne.

Social- og sundhedshjælpere i ældreplejen er vokset med 0,9 procent, og i børnehaver og vuggestuer er der blevet 1 procent flere pædagogmedhjælpere.

En af de kommuner, der har ansat flere chefer, er Odder syd for Århus.

Her er antallet af chefer steget fra 10 til 15 samtidig med at kommunen i en større sparerunde har sagt farvel til 150 ansatte, heraf mange i hjemmeplejen. Den udvikling forsvarer personalechefen i Odder Kommune, Jørgen Kørner Larsen:

»Der skal være en stærkere ledelse for at sikre, at vi kan køre videre med færre ansatte«, siger han.

Kommunernes Landsforening forventer, at væksten i ansættelser vil stoppe, men KL’s formandskab har ikke ønsket at kommentere kritikken.