Annonce
Danmark 1. sep. 2010 KL. 19.34

Ambassade filmer solbadende nabo

Vred københavner vil ikke længere acceptere overvågningskameraer, der filmer ind ad vinduerne.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Med grønt græs, Øresund i baghaven og en solbeskinnet terrasse ved Skovshoved, synes vejen banet for at blive brun, hvis man gerne vil nyde solbadning efter arbejde.

Fornemmelsen af solens stråler er det dog længe siden, at Torben Bjerrehuus har fået derhjemme. Naboen, Saudi-Arabiens ambassade, har nemlig igennem halvandet år haft et overvågningskamera sat op.

Ambassaden kigger med
Det sidder mellem tre og fire meter over jorden på ambassadebygningen og er så belejligt placeret, at det filmer ind over terrassen og ind ad vinduet hos nabo Torben Bjerrehuus.

»Vi bruger ikke terrassen mere. Jeg tror, det sidder dybt i mig, og sikkert også andre, at man ikke vil overvåges hele tiden. Slet ikke når man solbader hjemme«.

Torben Bjerrehuus har boet på adressen på Gammel Strandvej i omkring 21 år og har båret over med kameraet, fordi det var midlertidigt. Saudi-Arabiens oprindelige ambassade på Lille Strandvej 27 er nemlig under ombygning.

LÆS ARTIKELSaudiarabiske diplomater blæser på dansk ret og bygger løs

Men ved udsigten til, at kameraet skal blive siddende i endnu længere tid, siger han stop.

»Jeg bliver filmet af ambassaden, når jeg går ud på terrassen, eller når jeg går ud af min hoveddør. Det er altså ikke sjovt«. Overvågning.  Kameraet på den saudiarabiske ambassade.

Hvis ambassaden forlænger lejekontrakten med ejeren, bliver kameraerne nemlig siddende.

»Ejeren har søgt om at forlænge ambassadens lejemål, og dét vil jeg ikke acceptere. Jeg har tilladt det i en overgangsperiode, men nu er det nok«, siger Torben Bjerrehuus.

Situation er ærgerlig men kan løses
Naboskabet er anstrengt, blandt andet fordi ambassaden to gange ikke har svaret på hans henvendelser omkring overvågningen, som Torben Bjerrehuus opfatter som krænkende.

»Kameraet er en torn i øjet, fordi jeg ved, at problemet kunne være løst med et minimum af god vilje, dengang det blev sat op«, siger Torben Bjerrehuus.

LÆS ARTIKELAmbassade tier om ulovligt byggeri

Han vurderer, at man med et ekstra kamera stadig kunne få den ønskede overvågning, blot man monterede de to kameraer en meter længere nede af facaden, så de ikke filmede ind over hækken og lige ned i hans have.

Ambassaden har dog ikke svaret på hans henvendelser, men gav ham to kartoner cigaretter til jul. Til næste jul har kameraerne siddet oppe i to år, med udsigt til at sidde to år til.

Klageinstanser eksisterer ikke
I første omgang prøvede Torben Bjerrehuus at kontakte Teknisk Forvaltning i Gentofte Kommune, som meldte pas til situationen. De mente, at det var en sag for Udenrigsministeriet.

Heller ikke hos Udenrigsministeriet var der hjælp at hente. Ministeriet sendte ham videre til politiet. Og politiet har så endelig sagt, at de ikke kan gøre noget, fordi ambassaden ikke hører under dansk ret.

Diplomatiske delegationer i Danmark er friholdt af af den internationalt gældende Wiener-konvention af 1961.

Da politiken.dk tog kontakt til den saudiarabiske ambassade, benægtede vagten, at ambassaden filmer Torben Bjerrehuus' terrasse og stue.

»Kameraerne virker slet ikke«, siger vagten.

Annonce
Annonce
Annoncer
Uddannelse
22. maj. KL. 03.00
Forskel. De er glade, når først huen er på, men der er stor forskel på, hvordan studenterne klarer sig alt efter hvor i landet de kommer fra. - Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Bopæl afgør studentereksamen

Elever i Udkantsdanmark og på Københavns Vestegn får bundkarakterer. Forskere slår alarm: Uligheden skal ændres.

Energi
22. maj. KL. 07.23
Tagpapbranchens Oplysningsråd opfordrer boligejere med tagpaptag og andre lette tage til at sikre sig, at folk med forstand på tagtypen foretager monteringen af beslagene samt gennemføringen af elkablerne, inden selve anlægget monteres. - Foto: FINN FRANDSEN

Advarsler mod tagskader efter solcelleanlæg overdrives

Dansk Byggeri advarer om tagskader, men problemet ligger andre steder, siger eksperter.

Erhverv
21. maj. KL. 23.19
Aktienedtur. Luften gik af Facebook-aktien i dagens aktiehandel på børsen i New York. - Foto: Bebeto Matthews/AP

Facebook-aktien fik en mavepuster

Facebook-aktien tabte mere end ti procent anden dag på børsen.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Danmark

Foto: LEHMANN MARTIN
04:39

20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig

Det sker
uvenskab. Engang var de hinandens bedste venner, men så bliver Lucas (Mads Mikkelsen, tv.) anklaget for at have været uterlig over for Theos (Thomas Bo Larsen) datter Klara. - Foto: Fra filmen: Festival de Cannes
21. maj. KL. 08.11

Anmeldelse: Vinterbergs Cannes-drama får fem hjerter

ibyen anbefaler

restaurant & cafe