De københavnske skatteborgere får alt for lidt for de mange millioner, kommunen bruger på at holde gang i byens 12 lokaludvalg.

Det mener Dansk Folkeparti, som på baggrund af en ekstern evaluering af lokaludvalgenes arbejde vil nedlægge dem og i stedet bruge pengene på at bygge nye idrætshaller.

»Det vi har i dag holder ikke. Der er alt for meget dobbeltarbejde og administration, og de er mere hæmmende end udviklende for nærdemokratiet«, siger Carl Christian Ebbesen, gruppeformand for Dansk Folkeparti.

»Dansk Folkeparti tør godt sige, at vi derfor bør lukke dem igen. Det kan godt være upopulært hos de mennesker, der sidder der og gør et godt stykke arbejde, men vi mener, at man kan bruge pengene på anden vis til større gavn for københavnerne«, siger han.

Pengene går op i papir
Ifølge evalueringen går 25 millioner kroner ud af lokaludvalgenes samlede budget på 55,5 millioner til løn og administration.

LÆS OGSÅ Nærdemokratiet i København halter

Det er alt for meget, mener Carl Christian Ebbesen, der som led i forhandlingerne om næste års budget har præsenteret de øvrige partier for et forslag om at nedlægge lokaludvalgene og i stedet bruge pengene på idrætshaller.

»Vi foreslår at bygge en ny idrætshal om året. Her er København håbløst bagefter, og der er et stort behov for at få bedre idrætsfaciliteter«, siger Carl Christian Ebbesen.

Han er ikke bange for, at nærdemokratiet vil forsvinde helt, hvis lokaludvalgene nedlægges.

Gruppeformanden peger på, at der i alle bydele er ildsjæle, som kan løfte opgaven i lokalråd, uden at det skal pakkes ind i formalia, regler og krav, om at de altid skal komme med høringssvar, når politikerne på rådhuset beslutter sig for noget.

»Folk skal kunne sætte sig sammen som i enhver anden forening og diskutere, hvordan deres bydel kan udvikles uden, at det skal druknes i formelle rammer og tung administration«, siger Carl Christian Ebbesen.

S afviser lukning
Gruppeformand for Socialdemokraterne Jesper Christensen afviser at nedlægge lokaludvalgene.

»For mig at se får vi meget mere ud af lokaludvalgene end de gamle lokalråd, og jeg synes, det er for tidligt at sige i og med, at de først er blevet rullet ud over de forskellige bydele i løbet af de seneste år«, siger Jesper Christensen.

Han er dog enig i flere af de konklusioner, som drages i evalueringen. Blandt andet mener han, at det kan være fornuftigt at se på, om lokaludvalgene kan inddrages i de politiske beslutninger tidligere end i dag.

»Lokaludvalgene vil gerne have indflydelse på de ting, der sker i deres bydel. Her kunne det være smart at få dem inddraget tidligt i forløbet og se på, om de nu også behøver at sende høringssvar på alle de områder, de skal i dag«, siger Jesper Christsensen.

Hvor kunne det for eksempel være?

»Det kunne være, hvis vi beslutter at udvide en skole. Her kunne vi måske nok tage det politiske ansvar, uden at de skal sende et hørinsgsvar«.

I dag går en stor del af pengene til lokaludvalgene til administration og løn. For mange efter din mening?

»Det er min opfattelse, at det skal så langt ned som muligt. Vi vil hellere bruge pengene på lokale aktiviteter end papir«, siger Jesper Christensen.