Det er smukt med så mange frivillige, der tumler rundt på havnen i Nexø på Bornholm.

Der er matematikerne, ingeniørerne, faldskærmseksperten og alle de andre tekniske nørder, som har hvert deres område at tage vare på frem mod raketaffyringen, som forhåbentlig bliver en realitet på søndag.

Men netop det frivillige aspekt i pionerprojektet har også sine bagdele. I hvert fald når nu affyringstidspunktet endnu en gang er blevet udskudt.

LÆS OGSÅRaketopsendelse udskydes til søndag

For eksempel skal rumraketten bugseres ud på det åbne hav af ubåden 'Nautilus' (som Peter Madsen i øvrigt også selv har bygget) samt af en gammel slæbebåd fra København ved navn 'Flora'.

Men på 'Flora' bor der normalt en dreng, der gerne skulle i skole i København på mandag.

Og det er jo noget rod.

»Ja, det er sådan nogle ting, man løber ind i, når hele organisationen er baseret på frivilliges hjælp. Det er lidt komisk, men ikke desto mindre sandt«, griner Peter Madsen, der har taget sig et velfortjent hvil på en stub på havnemolen.

Frivillige på godt og ondt
Madsen har sammen med makkeren Kristian Von Bengtson brugt de sidste to et halvt år på at udtænke og fremstille rumraketten 'HEAT-1X/Tycho Brahe', som lige nu står på en flåde i havnen i Nexø og venter på, at vejrguderne skruer lidt ned for blæsten.

LÆS OGSÅHørt på havnen: Der er nu noget charme over sådan nogle tosser

Men de to havde aldrig nået så langt, hvis det ikke netop var for alle de frivillige, der har skudt timer og ekspertise ind i projektet.

Hvilket jo som udgangspunkt er positivt, siger Madsen, men som med eksemplet med 'Flora' er det store hold af frivillige et tveægget sværd.

Folk er sindsyge
For alle har jo et arbejde at vende tilbage til på mandag, og det gør, at holdet ikke kun er i kamp med vejret, men også hverdagene.

Peter Madsen har derfor hele dagen været varm fortaler for, at opsendelsen skulle gennemføres lørdag, selv om prognoserne måske nok så bedre ud søndag.

Men nu har de snakket lidt sammen, og både Flora og resten af mandskabet skal nok blive, siger Madsen.

»Ja, folk er sindsyge. De har forladt deres koner og alting for at være her, og nu har de besluttet sig for, at de nok kan finde jobs andre steder, når nu de bliver fyret for at lege med raket«, siger han og trækker lidt på smilebåndet.

Jeg ved sgu da ikke, hvad dukken skal hedde!

Han er træt, kan man se.

Og der er da også meget at holde styr på.

Igennem hele dagen har de frivillige i gule veste kravlet op og ned ad affyringsrampen og monteret og afmonteret, og flere gange har panikken bredt sig over ting, som vist ikke lige opførte sig, som de burde.

FOTO & LYD »Vi gør det, fordi man kan«

Samtidig er ydermolen fyldt med jounalister fra både ind- og udland, som alle gerne vil have et interview med hovedmændene bag den danske rumraket.

»Det er virkelig hård most, det her. Vi er sgu stressede, og man bliver nødt til at begynde at prioritere. Der er hele tiden spørgsmål som: 'hvorfor har I valgt den farve?', 'Hvilket flag skal der på?' og 'Hvad skal dukken hedde?« (chrash test dummien i rakettens top, red.).

»Hvad skal dukken hedde! Det ved jeg da virkelig ikke... Det er en dukke for helvede!«, hvæser Madsen.

Kun raketten betyder noget
Men det hører med. Det ved de godt, og de har jo selv bedt om det.

»Ja, for uden opmærksomheden ville det være svært at finansiere og gennemføre, så det er en del af spillet, og man vil da også gerne have, der er nogle, der følger med i projektet, men det er virkelig stressende. Et cirkus. Det føles faktisk lidt som et rigtigt rumkapløb«, siger Madsen fra sin stub, hvor der nu igen er bud efter ham.

»Der er nogen, der vil lave et længere interview om din uge. Vi har vist nok lovet dem det«, siger en af de gule veste.

LÆS OGSÅInternationale medier vilde med dansk raket

Madsen kigger op og er tydeligvis ikke enig.

»Jeg er forpligtet af ingenting andet end raketten«, råber han demonstrativt og vender sig mod nærværende journalist:

»Nogle gange består prioriteringen også bare i at slukke sin telefon...«.