Det bliver de velstillede børns skoler, der kommer til at nyde godt af Socialdemokraternes og SF’s finanslovsforslag, hvis det bliver ført ud i livet.

Partierne har proklameret, at de vil bruge 750 millioner kroner på blandt andet at sænke antallet af elever i folkeskolens klasser fra de nuværende 28 til 24.

Men ifølge en af Danmarks førende eksperter på området vil millionerne primært komme de stærkeste elever til gode.

LÆS ARTIKELUddannelse bliver et hedt emne i valgkampen

»Det vil ramme helt forkert. De populære skoler på Østerbro, hvor eleverne i forvejen er stærke, får en ekstra pose penge. Mens de ikke vil få nogen ude på Nørrebro, hvor mange elever – både de danske og etniske – har det svært«, siger Niels Egelund, uddannelsesforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Det bakkes op af en uddannelsesforsker hos Anvendt Kommunal Forskning (AKF).

»Hvis man gennemfører forslaget, så skoler med høje klassekvotienter får pengene, vil det især komme elever på skoler med få sociale problemer og relativt velbjærgede forældre til gode«, siger Eskil Heinesen.

Han tilføjer dog, at kommunerne ifølge forslaget selv skal forvalte pengene, og det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvilke skoler de vil forgylde.

Tosprogede klasser har få elever
Statistik fra de københavnske skoler viser, at bedrestillede områder som Østerbro, Brønshøj og Vanløse i gennemsnit har flere elever per klasse.

På nogle af skolerne ligger klassekvotienten et godt stykke over de 25.

På skoler, hvor andelen af tosprogede elever er høj, ligger klassekvotienten derimod så lavt, at skolerne kun sjældent kommer over de 24 elever.

Der er i øjeblikket ikke lavet undersøgelser af, om tendensen går igen i resten af landet.

Ifølge Niels Egelund er det især de svage elever, der har en fordel af mindre klasser. Mens det for de stærkere har mindre betydning.

At det er her, oppositionen vil bruge flere penge på blandt andet nye lokaler, er uhensigtsmæssigt.

»Det kommer til at betyde, at man øger udgifterne på steder, hvor der ikke er grund til det. Der er absolut ingen problemer i at være lidt flere i klasserne ude på Østerbro«, siger Niels Egelund.

Stærke elever får penge
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, erkender, at pengene kan ende hos de stærke elever. Men det generer hende ikke.

»Vi mener generelt, at der skal være færre elever i klasserne. Det er uafhængigt af, om det går til middelklassens børn eller til skoler, hvor eleverne har mere brug for hjælp. Et loft på 24 er godt for alle, fordi børnene får mere lærertid«, siger hun.

Forslaget hjælper ikke de skoler, der har størst problemer med at lære børnene at læse og regne. Er det ikke dumt at bruge pengene på den måde?

»Vi vil gøre det mere attraktivt for alle at vælge folkeskolen – også for middelklasseforældrene. De, der vælger folkeskolen fra, er netop helt almindelige forældre fra København, og mange af dem har netop udtrykt et ønske om mindre klasser«, siger Christine Antorini.

LÆS ARTIKELLærere er begejstrede over S og SF's milliardløfte

Så I gør det for at bremse flugten til privatskolerne?

»Det er for at gøre folkeskolen til et mere attraktivt førstevalg«.

Socialdemokraterne og SF vil i alt bruge 750 millioner på lavere klassekvotienter og mere it i folkeskolen, og derudover 600 millioner på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Også de radikale lover i partiets finanslovsforslag, at der skal bruge flere penge på folkeskolen. De vil blandt andet bruge 500 millioner på efteruddannelse af lærerne.