Annonce
Danmark 8. sep. 2010 KL. 23.12

Skilsmissebørn bliver oftere kriminelle

En skilsmisse rammer hårdere, end man tror, viser ny undersøgelse.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Om undersøgelsen:

  • Undersøgelsen sammenholder oplysninger om 35.000 børns bopæl, uddannelse, hospitalsindlæggelser og domme for kriminalitet. Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistik.
  • 14.700 af de 35.000 børn har været igennem en eller flere skilsmisser eller andre ændringer i forældrenes kærlighedsliv, fra de var nul, til de var 18 år.
  • Kun 35 procent af de børn, hvis forældre har været igennem tre eller flere ændringer i kærlighedslivet, begynder på en gymnasial uddannelse, inden de bliver 20 år - det gør 60 procent af kernefamiliebørnene derimod
  • 12 procent af de børn, hvis forældre har haft tre eller flere ændringer i kærlighedslivet, har en dom for kriminalitet i en alder af 20 år, mens det samme kun gælder for seks procent af de børn, hvis forældre bliver sammen.
  • 11 procent af de børn, som må igennem tre eller flere ændringer i forældrenes kærlighedsliv, bliver indlagt på hospitalet, mens det samme kun gælder 7 procent af de børn, hvis forældre bliver sammen.

Kilde: 'Family Structure Changes and Children's Health, Behavior, and Educational Outcomes', af Astrid Würtz Rasmussen, PhD (Econ), fra Aarhus School of Business, Aarhus Universitet.

Børn fra skilsmissehjem har en markant højere risiko for at havne i kriminalitet, blive syge og få en dårligere uddannelse, end børn fra kernefamilier.

Det viser en ny foreløbig undersøgelse af 35.000 danske børn født i de første otte måneder af 1985.

Kun 35 procent af de børn, der har oplevet flere ændringer i deres forældres kærlighedsliv, begynder på en gymnasial uddannelse, inden de bliver 20 år - det gør 60 procent af kernefamiliebørnene derimod.

»Jeg er selv overrasket over resultaterne af mine foreløbige undersøgelser. Det er en af de første undersøgelser på verdensplan, der antyder, at skilsmisser påvirker børn helt op i tyveårsalderen i negativ retning, også når der reguleres for social baggrund«, siger forskeren bag undersøgelsen Astrid Würtz Rasmussen, der har PhD i økonomi fra Aarhus Universitet.

Det koster dyrt
Undersøgelsen viser desuden, at langt flere skilsmissebørn har en plettet straffeattest, når de fylder 20 år end kernefamiliebørnene.

Det får organisationen Børns Vilkår til at pege på, at samfundet tager for let på skilsmisser.

»Undersøgelsen bekræfter, hvad vi hele tiden har haft fornemmelsen af. Skilsmisser kan gå ud over børnenes fremtid. Det gør skilsmisser til et stort og dyrt problem. Det er blevet så almindeligt at blive skilt, at samfundet slår det hen«, siger Bente Boserup, der leder Børns Vilkårs rådgivningstelefon for forældre og børn.

Samfundet bør hjælpe
Hun fortæller, at det enkelte barn oplever skilsmisse som et alvorligt problem, der skaber utryghed og sorg.

»Sådan er det for alle børn - også selv om mange andre børn oplever det samme«, siger Bente Boserup.

Hun opfordrer myndigheder, skoler og politikere til at tage bedre hånd om skilsmisser, så børnene kommer igennem en sådan krise på den bedste måde.

Skilsmisse påvirker karaktererne
Skolelederne kalder undersøgelsen overraskende.

»Men når vi tænker på, hvor meget skilsmisseforløb betyder for mange børns skolegang, så er det jo egentlig ret logisk«, siger Anders Balle formand for organisationen Skolelederne.

Han fortæller, at børn i skilsmisseprocessen ofte ikke kan koncentrere sig om skolegangen. De får ofte lavere karakterer, end de ellers ville have fået, uanset hvilket socialt miljø de kommer fra.

Lærerne skal gøre mere
Foreningen for Skolepsykologer mener, at skolelærere skal blive bedre til at tale med skilsmissebørn - istedet for at sende børnene til psykolog.

»Skilsmisse er stadig tabu og kan få børn til at føle sig udstødt. Det forværres, hvis skolerne sender dem til psykolog for hurtigt, for det kan få dem til at føle sig anderledes. Nogle gange er det bedre, at læreren hjælper ved at lytte til barnet eller tage situationen op med forældrene. Men mange gange har lærerne berøringsangst over for problemerne«, siger Tine Schaarup, næstformand i Pædagogiske Psykologers Forening.

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
22. maj. KL. 08.13

3F's formand: »Jeg er skidesur«

LO's daglige ledelse mødes i dag for at diskutere regeringens oplæg til historiske trepartsforhandlinger.

Uddannelse
22. maj. KL. 03.00
Forskel. De er glade, når først huen er på, men der er stor forskel på, hvordan studenterne klarer sig alt efter hvor i landet de kommer fra. - Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Bopæl afgør studentereksamen

Elever i Udkantsdanmark og på Københavns Vestegn får bundkarakterer. Forskere slår alarm: Uligheden skal ændres.

Internationalt
22. maj. KL. 07.45
besteget. I alt fire bjergbestigere er fundet omkommet på Mount Everest de seneste dage. Bjerget har på det nærmeste været overrendt, og kødannelser på stierne har forsinket op- og nedstigningen for mange. - Foto: Kevin Frayer/AP

Endnu en bjergbestiger er fundet død på Mount Everest

Bjergbestigere har i dag fundet liget af kinesisk bjergbestiger, der har været savnet siden i går.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Danmark

Foto: LEHMANN MARTIN
04:39

20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig

Det sker
uvenskab. Engang var de hinandens bedste venner, men så bliver Lucas (Mads Mikkelsen, tv.) anklaget for at have været uterlig over for Theos (Thomas Bo Larsen) datter Klara. - Foto: Fra filmen: Festival de Cannes
21. maj. KL. 08.11

Anmeldelse: Vinterbergs Cannes-drama får fem hjerter

ibyen anbefaler

restaurant & cafe