Annonce
Danmark 9. sep. 2010 KL. 13.20

Danske islamkritikere er mod Koranafbrænding

Man er fortabt, når man brænder bøger af, mener islamkritiker i Danmark.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Bogafbrændinger er en umanerlig dårlig idé.

Det mener nogle af de danske politikere og debattører, der har markeret sig som de skarpeste kritikere af islam.

De tager afstand fra de planer, en amerikansk præst har om at brænde et par hundrede Koranbøger af lørdag på årsdagen for terrorangrebene mod World Trade Center og det amerikanske forsvarsministerium Pentagon.

LÆS ARTIKELAfbrænding af koraner i USA skaber global vrede

ESPERSEN.  'Jeg bryder mig ikke om bogafbrændinger.' En af dem er Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

»Jeg synes, det er noget svineri. Jeg bryder mig ikke om bogafbrændinger - de giver nogle mærkelige associationer«, siger han med henvisning til nazisternes berygtede bogafbrændinger op til Anden Verdenskrig.

Espersen har ikke meget til overs for idémanden bag Koran-afbrændingen, Terry Jones fra Dove World Outreach Center-kirken i USA.

»Han er lidt af en galning. Jeg så et interview med ham: Han er ikke nogen stor tænker«, vurderer folketingspolitikeren.

Frygter reaktionerne
Pastorens planer har skabt frygt for voldelige reaktioner fra den muslimske verden og fra terrororganisationer som al-Qaeda.

»Dem, der føler sig foranledigede til at foretage sig noget mod ham, er lige så vanvittige. Hvis man bruger det som alibi for vold og hærværk er det endnu værre«, siger Søren Espersen.

LÆS OGSÅTopgeneral: Koran-afbrænding kan skabe uro i Afghanistan

Han skelner mellem fredelige manifestationer og direkte vold, såsom fysiske angreb på Terry Jones eller angreb på vesterlændinge som hævn på Koranafbrændingen.

»Man kan ikke begå vold mod en bog. Vold er værre end symbolsk handling«, mener han.

Trykkefrihedsselskabet vender sig mod Koranafbrænding
Lars Hedegaard, der er formand for Trykkefrihedsselskabet og en indædt forsvarer for ytringsfriheden, finder Terry Jones' bogafbrænding »dum«.

»Hvis man mener, at der står noget frygteligt i Koranen, skal man tage det frem i den offentlige debat. Det, vi bør gøre, er at diskutere tingene frit. Det andet minder om noget, der skete i 1930'erne«, mener Hedegaard.

»Det er et rigtigt dårligt forslag«, lyder hans beskrivelse af Florida-kirkens bogafbrændings-planer.

Hvis man begynder at brænde bøger, har man givet fortabt

Anders Gravers

SIAD: Dårlig idé
Blandt de argeste kritikere af islam er organisationen Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD). Formanden er Anders Gravers. Og han tager også afstand fra pastor Terry Jones' Koranafbrænding.

»Det er en dårlig idé. Det er det talte ord, man skal bekæmpe, ikke det trykte«, finder han.

»Hvis man begynder at brænde bøger, har man givet fortabt«, siger Gravers til politiken.dk.

I stedet burde Terry Jones efter SIAD-formandens mening bekæmpe islam mere direkte og protestere mod moskeer eller krav om særregler for muslimer i samfundet.

»Det tager fokus fra det, der betyder noget«, mener han om det omstridte arrangement i Florida.

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
22. maj. KL. 08.13

3F's formand: »Jeg er skidesur«

LO's daglige ledelse mødes i dag for at diskutere regeringens oplæg til historiske trepartsforhandlinger.

Uddannelse
22. maj. KL. 03.00
Forskel. De er glade, når først huen er på, men der er stor forskel på, hvordan studenterne klarer sig alt efter hvor i landet de kommer fra. - Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Bopæl afgør studentereksamen

Elever i Udkantsdanmark og på Københavns Vestegn får bundkarakterer. Forskere slår alarm: Uligheden skal ændres.

Internationalt
22. maj. KL. 07.45
besteget. I alt fire bjergbestigere er fundet omkommet på Mount Everest de seneste dage. Bjerget har på det nærmeste været overrendt, og kødannelser på stierne har forsinket op- og nedstigningen for mange. - Foto: Kevin Frayer/AP

Endnu en bjergbestiger er fundet død på Mount Everest

Bjergbestigere har i dag fundet liget af kinesisk bjergbestiger, der har været savnet siden i går.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Danmark

Foto: LEHMANN MARTIN
04:39

20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig

Det sker
uvenskab. Engang var de hinandens bedste venner, men så bliver Lucas (Mads Mikkelsen, tv.) anklaget for at have været uterlig over for Theos (Thomas Bo Larsen) datter Klara. - Foto: Fra filmen: Festival de Cannes
21. maj. KL. 08.11

Anmeldelse: Vinterbergs Cannes-drama får fem hjerter

ibyen anbefaler

restaurant & cafe