Thomas og to veninder havde drukket et par øl sammen, da de en sen nattetime i marts 2007 gik ned mod Nørrebros Runddel i København.

Det var to dage efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. Dagen forinden havde der været voldsomme optøjer på Nørrebro, men denne fredag nat var der roligt, og de tre venner stillede sig op for at kigge på det tomme og afspærrede Ungdomshus. Klokken nærmede sig 5 om morgenen, og der var næsten ikke nogen folk på gaden.

De tre unge mennesker stod bare og kiggede, da et par politibetjente kom hen til dem. Thomas havde et stort læderarmbånd med nitter på armen, og det fik en af betjentene øje på.

»Det var nogle betjente fra Nordjylland, som var i København som forstærkning, og de kiggede på mit armbånd, som om det var noget fra det ydre rum«, siger Thomas.

Betjente: Det kan bruges som knojern
Armbåndet var cirka 15 centimeter bredt med mange rækker metalnitter. Nogle af nitterne var flade, andre var to centimeter lange, og de var alle afrundede i spidserne. De kunne altså ikke bruges til at stikke med, men politibetjentene mente til gengæld, at nittearmbåndet kunne bruges som knojern, og Thomas blev derefter sigtet for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen.

»Armbåndet sad på mit håndled og ikke på knoerne, så det er svært at forstå. Desuden var der intet som helst ballade eller demonstration, der hvor vi stod«, siger den unge RUC-studerende.

Straffen for at gå med knojern blev fastsat til en bøde på 3.000 kroner. Men Thomas har nægtet sig skyldig, og derfor har sagen mod ham først nu været i Københavns Byret, som 16. september fælder dom i den usædvanlige sag om ulovlig kropsudsmykning.

»Hvis jeg erkender mig skyldig, får jeg en plet på straffeattesten for overtrædelse af våbenloven. Det vil jeg selvfølgelig ikke. Samtidig synes jeg, det er et principielt spørgsmål, for hvis jeg bliver dømt for det her, betyder det jo, at ingen mennesker kan gå med nitter på tøjet«, siger Thomas.

Forsvareren: De kan købes lovligt over hele landet
Hans beskikkede forsvarsadvokat Hanne Reumert mener også, at det vil få konsekvenser, hvis retten finder hendes klient skyldig.

»Som jeg sagde, da vi var i retten, så er mode jo noget sjovt noget. Hverken dommeren eller jeg ville nok gå med et nittearmbånd. Men nogle mennesker synes, det er smart og sejt at gå med sådan et armbånd«, siger hun og henviser til, at man over hele landet lovligt kan købe armbånd med både små og store eller spidse og flade nitter.

Afhænger af situationen
Thomas har haft sin gang i miljøet omkring Ungdomshuset. Men han er aldrig dømt for vold, og i den konkrete situation er han ikke mistænkt for noget andet end at gå med armbånd med nitter. Han havde altså hverken kastet med brosten eller deltaget i optøjer, da han blev stoppet af politiet.

Hanne Reumert mener, at der skal helt særlige omstændigheder til, før man kan betragte lovlige hverdagsgenstande som en overskridelse af våbenloven.

»Loven er helt klar, og lovgiverne har defineret klart, hvilke typer våben der er ulovlige. Så kan politiet jo ikke pludselig udvide definitionen for, hvornår man kan blive dømt for ulovlig våbenbesiddelse«, siger hun.

Masser af ting kan bruges som våben
Forsvarsadvokaten påpeger, at en lang række lovlige hverdagsgenstande i princippet kan bruges som våben. Derfor er det centrale, om politiet kan bevise, at man bruger eller har til hensigt at bruge en almindelig hverdagsgenstand som våben.

»Hvis man har en almindelig hammer i sin værktøjskasse, så kan man jo ikke blive dømt for våbenbesiddelse, selv om en hammer godt kan bruges som slagvåben. Pointen er den samme med armbåndet. Det kan godt være, at det teoretisk set kunne bruges som knojern, men min klient var bare i byen med nogle venner og havde det på armen«, siger hun.

Politiadvokat Karin Thostrup fra Københavns Politi vil ikke forholde sig til, om sagen betyder, at politiet generelt betragter nittearmbånd som ulovlige våben.

»Men når der er rejst tiltale i sagen, skyldes det, at det er blevet vurderet, at våbenbekendtgørelsen er blevet overtrådt i den konkrete situation«, siger politiadvokat Karin Thostrup.

Forhandler: Det er ikke våben
Internetbutikken Musik Greven sælger nittearmbånd i mange forskellige afskygninger.

»Nitter har jo været fremme siden 1980?erne i moden. Det er typisk i forbindelse med punk eller heavy rock, at man går med nitter på tøjet«, fortæller ejer af Musik Greven, Hans Langholz.

Han har gennem årene solgt mange nittearmbånd, både med lange og korte nitter, og han har svært ved at forstå, hvordan man kan blive retsforfulgt for at gå med armbåndene.

»De er ganske ufarlige, især dem med runde spidser. De kan jo ikke gøre noget som helst. Selv hvis man ville knalde nogen ned med dem, så ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Det har intet med et våben at gøre«, siger Hans Langholz.

?Thomas? er et opdigtet navn, da den studerende ikke ønsker at stå frem. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.