Annonce
Danmark 10. sep. 2010 KL. 18.48

Politiet skyder mod bombemands taske

Foto: ANTHON UNGER

Foto: ANTHON UNGER

Rullemaries skud mod formodet bombemandstaske forårsagede ingen eksplosion.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bombesagen


Fredag 10. september eksploderer en bombe på et toilet på Hotel Jørgensen i det indre København. En mand arresteres senere i Ørstedsparken - mistænkt for at have lavet bomben.

Politiet har skudt mod den sorte taske, som formodet bombemand har haft om maven.

Skuddet fra sprængstofsrobotten rullemarie forårsagde ikke nogen form for eksplosion, oplyser politiet.

Den formodede bombemand står angiveligt bag en mindre eksplosion på Hotel Jørgensen i Rømersgade klokken 13.29 i dag.

Efter eksplosionen flygtede manden over i Ørstedsparken, hvor han senere blev omringet og fanget under massivt politiopbud.

Ved hjælp af en fjernstyret saks har eksperter fra politiet fjernet den sorte taske, som manden havde fastspændt om maven. Det er denne taske, som politiet har skudt på.

Bomberyddere i fuldt sikkerhedsudstyr er netop gået ind i Ørstedsparken.

Udenfor parken venter en ambulance, som angiveligt skal køre den formodede bombemand til et traumecenter i nærheden. Ambulancefolk er nu gået ind i parken, rapporterer politiken.dk's udsendte.

Manden fra Hotel Jørgensen


Fredag 10. september eksploderer en bombe på et toilet på Hotel Jørgensen ved Nørreport i det indre København.

En lettere såret mand flygter ind i Ørstedsparken og bliver et par timer senere fundet af politiet.

Manden er i første omgang et mysterium for politiet, der har svært ved at få fastslået hans identitet. Blandt hans ejendele finder man blandt andet en pistol.

Politiet finder identifikationspapirer på tre identiteter hos den anholdte: Raoul Foltz, David Francois de Vicq de Cumptich. Ingen af navnene er mandens rigtige navn.

I første omgang bliver han varetægtsfængslet - sigtet for at have lavet en bombe og bragt andres liv i fare.

Først efter fem dage lykkedes det politiet at fastslå manden identitet. Det drejer sig om en ung tjetjensk mand, der har boet flere år i Belgien.

Politiet mener, at omstændighederne i sagen peger mod et mislykket terrorangreb, hvor Jyllands-Posten muligvis var et mål.

Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 erklærer den tjetjenske præsident, Dsjokhar Dudajev, republikken for selvstændig. Rusland invaderer i 1994 for at gøre en ende på selvstændigheden. Den første tjetjenske krig frem til eftersommeren 1996 kostede over 100.000 livet.


Tjetjenske oprørere genindtager hovedstaden, Grosnij, i august 1996 og tvinger Rusland til en fredsaftale, der indebærer, at russiske styrker trækkes ud.

Tjetjenernes militære leder, Aslan Maskhadov, vælges til præsident i januar 1997. Mens tjetjenske krigsherrer og klaner står sammen imod russerne under krigen, bekriger de hinanden under selvstændigheden.

Tjetjenere gives uden beviser skylden for bombesprængninger i boligblokke i russiske byer i september 1999. Svaret bliver endnu en russisk invasion.

Vladimir Putin vælges året efter til præsident for sin hård kurs for Tjetjenien. Putin ’tjetjeniserer’ konflikten: en politik for at lade tjetjenere og ikke russiske soldater tage sig af udslettelse af oprørere. Den tidligere oprører Ramsan Kadyrov går som præsident hårdhændet til værks. Menneskeretsorganisationer anklager ham for at stå bag mord og sporløse forsvindinger. Moskva har ofte erklæret krigen for slut, men kampe fortsætter.

Der er 100.000-130.000 tjetjenske flygtninge i EU-lande. Østrig huser 25.000, Frankrig omkring 20.000 og Belgien tredjefleste med omkring 10.000. Belgien, hvor bombemanden stammer fra, har ført en særlig liberal politik over for tjetjenske flygtninge og har givet opholdstilladelse eller politisk asyl til næsten alle ansøgere. Danmark huser kun nogle hundreder. Det præcise tal er uvist, da alle registreres som russere.

1. januar 2010


Den 28-årige mand fra Somalia blev bragt til retten i Århus på en båre.
En 28-årig somalier bryder ved 22-tiden ind i tegneren Kurt Westergaards hjem ved Århus med en kniv og en økse. Kurt Westergaard forskanser sig i et sikringsrum og tilkalder politiet.

Da politiet ankommer, angriber somalieren den ene patruljevogn, og politiet skyder og rammer ham i venstre hånd og højre ben. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen, men retssagen mod ham er endnu ikke gået i gang.


David Coleman Headley har erkendt terrorplaner. - Tegning: AP
Oktober 2009
Amerikansk politi afslører, at to terrormistænkte er i gang med at forberede et angreb mod blandt andet Jyllands-Postens redaktioner i København og Århus. En af de sigtede tilstår ved retten i Chicago i marts i år, at han ville begå terrorangreb mod Jyllands-Posten. Til gengæld for tilståelsen undgår han dødsstraf og udlevering til Danmark og Indien, hvor han også er mistænkt for terrorangreb.

November 2007
Vollsmosesagen. Tre mænd fra Odense bliver dømt for at planlægge terroraktioner mod konkrete mål i Danmark. Én frifindes. De dømte får fængselsstraffe på mellem fem og 12 års fængsel.

September 2007
Glasvejssagen. Otte mænd sigtes for terrorplanlægning. Gruppen består ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) af ”militante islamister” med direkte forbindelse med ledende medlemmer af al-Qaeda. To mænd bliver i Østre Landsret idømt henholdsvis 12 og otte års fængsel for planlægning af bombeterror mod et ukendt sted i enten Danmark eller udlandet.

April 2007
En dansk-marrokansk boghandler bliver idømt tre år og seks måneders fængsel for at opildne til terrorhandlinger med forskellige former for islamisk propagandamateriale.

Oktober 2005
Balkansagen - også kaldet Glostrupsagen. En dansk-tyrker og en svensker bliver anholdt i Sarajevo i Bosnien for at besidde en stor mængde sprængstoffer. I den forbindelse anholdes fire unge mænd i alderen 16-19 år i Glostrup, og ifølge sigtelserne har de hjulpet dansk-tyrkeren og svenskeren i forsøget på at begå en terrorhandling på Balkan. En enkelt af de sigtede bliver idømt syv års fængsel.

16. marts 1992
Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade på Nørrebro i København bliver bombesprængt. Den 29-årige Heinrich Christensen mister livet. Sagen er ikke opklaret.


Bombe mod North West Orient ved Vesterport station 22. juli 1985. - Arkivfoto: Jens Dresling
22. juli 1985 To bomber eksploderer med kort tids mellemrum. Den ene er anbragt ved det amerikanske luftfartsselskab North West Orient Airlines i Imperial-bygningen i Vester Farimagsgade. Den anden springer ved den jødiske synagoge i Krystalgade. 27 mennesker bliver indlagt. Senere bliver en tredje bombe fundet i Nyhavn.

Research: Lene Jakobsen, Politikens Bibliotek

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 21.50

Kapitalfonde vil sælge ud af TDC-aktier

Kapitalfonde vil sælge TDC-aktier for fem en halv milliard kroner.

Film
13. feb. KL. 21.00
succes. 'Ronal Barbaren' fra selskabet Einstein Film er blot en af de mange danske tegnefilm, der præsenteres på animationsfilmfestivalen Cartoon Movie. - Foto: Fra filmen

Dansk tegnefilm er i europæisk førerfelt

Danskerne fylder godt op på animationsfestivalen Cartoon Movie i i Lyon.

Verden i billeder
13. feb. KL. 21.30

Verden i billeder: Fra flyvende kunstskøjteløbere til hundekarneval i Brasilien

Få en gennemgang af det seneste døgns bedste billeder fra nyhedsbureauet AP.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:47

13. feb. KL. 08.15 TV Spareplan antænder græsk raseri

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe