Det har kun kostet Region Midtjylland nogle få millioner kroner om året at sikre, at alle patienter, der får en blodprop i hjernen, får den bedste behandling, som lægerne kan tilbyde.

I Hovedstadsområdet og på Sjælland bliver de fleste patienter med en alvorlig blodprop i hjernen afvist af Rigshospitalet, selv om lægerne har ekspertisen og det tekniske udstyr til at fjerne blodproppen med et kateter, der føres ind i blodårerne i lysken og frem til blodproppen, der fjernes.

LÆS OGSÅRigshospital afviser dødssyge patienter

Og sådan bør det ikke være, mener lægerne på Århus Universitetshospital, der vil forsøge at samle hospitalerne i København, Odense og Århus om at indføre en landsdækkende ordning.

»Det må helt klart være ambitionen at give et ensartet tilbud til alle patienter i Danmark, uanset hvor de bor. Og det mener jeg også er muligt«, siger Inger Schaumburg, der er chef på Neurocentret på Århus Universitetshospital.

»Vi skal give det tilbud til mennesker, som er meget alvorligt syge, og som får et alvorligt handikap eller dør, hvis vi ikke fjerner blodproppen«.

200 danskere vil hvert år have behovet
Lægerne i Århus og på Rigshospitalet har siden 2007 mestret teknikken, hvor blodproppen trækkes eller suges ud.

Behandlingen tages i brug, hvis lægerne ikke kan opløse en blodprop i hjernen ved hjælp af trombolyse, hvor de sprøjter en opløsende medicin ind i blodårerne. Den nye teknik, som kaldes trombektomi, er dermed sidste chance.

Lægerne skønner, at der er omkring 200 danskere, der hvert år vil have behov for den nye behandling.

I Region Midtjylland har alle patienter fået tilbuddet siden 1. januar i år, og Århus Universitetshospital har behandlet 49 patienter indtil nu.

I dagtimerne skubbes planlagte operationer til side, hvis der kommer en patient med en blodprop i hjernen, og hospitalet har indgået en aftale med lægerne om en frivillig vagtordning, som har sikret, at alle patienter også er blevet behandlet uden for dagtimerne.

På Rigshospitalet er der derimod kun blevet behandlet otte patienter i år. Som omtalt i Politiken i går måtte Rigshospitalet for nylig opgive at behandle en 29-årig kvinde med en blodprop i hjernen en mandag eftermiddag, fordi der ikke var ledige narkoselæger. Patienten blev så sendt til Lund i Sverige.

Region Hovedstaden afviste Rigets ønsker
Rigshospitalets lægelige direktør, Jannik Hilsted, har forklaret, at hospitalet har søgt regionen om 27 millioner kroner til et vagtordning, som skulle gøre det muligt at behandle alle patienterne. Men det blev afvist af Region Hovedstaden.

I Midtjylland sagde politikerne ja til at indføre den nye behandling, men her var prisen også langt lavere, nemlig kun omkring 3 millioner kroner.

»Vi kalder læger og radiografer ind efter en frivillig aftale. Og det fungerer«, siger Inger Schaumburg.

Århus Universitetshospital har tre røntgenlæger, der kan eller er på vej til at kunne foretage behandlingen. Og tre læger er passende til det antal patienter, der er i øjeblikket, mener centerchefen.

»Med tre læger kan man ikke lave et vagthold, og det ville heller ikke være rationelt. Så jeg er sikker på, at det er den bedste løsning, vi har lige nu. Men jeg er også sikker på, at der kommer nye behandlinger, som gør, at vi på et tidspunkt vil få brug for et helt vagthold«.

Undgik alvorlig hjerneskade
Politikerne i Region Midtjylland bevilgede penge til den nye behandling, efter at lægerne i Århus havde haft held til at fjerne en blodprop i hjernen på en 10-årig dreng i efteråret 2008.

Drengen fik blodproppen en søndag eftermiddag, da han sprang i trampolin, og han blev lammet i venstre side. Lægerne kunne ikke opløse blodproppen med trombolyse, men det lykkedes at få indkaldt en læge, som kunne fjerne blodproppen. Dermed undgik drengen at få en alvorlig hjerneskade.

Både i Århus og på Rigshospitalet er lægerne overbeviste om, at behandlingen virker, selv om den ikke virker på alle.

»Vi ved, at en række patienter har haft gavn af behandlingen. Vi kan se, hvordan der kommer blodgennemstrømning til hjernen, når vi fjerner blodproppen. Så vi er ikke i tvivl om, at det virker«, siger Inger Schaumburg, der har inviteret kollegerne fra Rigshospitalet og Odense Universitetshospital til møde om sagen.