Annonce
Annonce

Seneste Nyt

Mest læste

Danmark 25. maj. 2006 KL. 21.46

Alternativ behandling hjælper kræftpatienter

Akupunktur og akupressur nedsætter stressniveauet og øger livskvaliteten, viser pilotprojekt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fakta

  • Akupunktur er en traditionel kinesisk behandlingsform, der bygger på teorien om, at sygdom og lidelser opstår på grund af energimæssige ubalancer i kroppen.

  • De korrigeres ved at stikke nåle gennem huden i særlige punkter. Hermed sættes der gang i kroppens egne helbredende kræfter.

  • Akupressur bygger på samme principper, men der bruges tryk i stedet for nåle.

  • Den videnskabelige dokumentation er usikker, men der er set positive effekter af akupunktur blandt andet ved behandling af kvalme efter operation og som bivirkning til kemoterapi samt ved smerter.

  • Akupunktur bruges i dag i det etablerede sundhedssystem blandt andet som smertelindring på mange fødeafdelinger og i smertebehandling af uhelbredelige kræftpatienter.

  • Ballegaards Akupunkturcenter har flere års erfaring med akupunktur og akupressur til at nedsætte kroppens stress hos hjertepatienter.

  • Det er samme program, der nu afprøves på brystkræftpatienter.

    Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Ballegaards Akupunkturcenter og Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling.
Alternativ behandling har hjulpet en gruppe kvinder så meget efter deres operation for brystkræft, at metoden nu skal afprøves i et egentligt videnskabeligt forsøg.

Det er de brystkirurgiske afdelinger på Københavns Amtssygehus i Herlev og på Hørsholm Sygehus, der - i samarbejde med Ballegaards Akupunkturcenter i Hellerup - som led i et pilotprojekt har tilbudt brystopererede kvinder en 'pakke' bestående af akupunktur, akupressur, kostvejledning og undervisning i livsstil.

Kan praktiseres hjemme
Målet var at forbedre deres livskvalitet, blandt andet ved at nedsætte kroppens stressniveau, og samtidig lære dem metoder, som de kunne indarbejde i deres hverdag.

Nålebehandlingen kan de ikke selv udføre, men akupressur, der bruger tryk i stedet for nålestik, er en metode, som nemt kan læres og praktiseres hjemme.

58 kvinder deltog i pilotprojektet. Af dem sprang seks fra undervejs, og kun 45 af de tilbageblivende nåede frem til deres sidste kontrolmåling - for undervejs blev det besluttet at lade pilotprojektet afløse af et egentligt videnskabeligt forsøg.

Mindre stress
Alle de medvirkende kvinder meldte til gengæld om væsentlige forbedringer i deres samlede livskvalitet. Og blodtryksmålinger viste, at stressniveauet var faldet.

»Projektet er et led i den tilnærmelse mellem traditionel lægelig behandling og alternativ behandling, som sker i disse år«, siger ledende overlæge på brystkirurgisk afdeling i Herlev, Christen Axelsson.

»Pilotprojektet skulle vise, om vi overhovedet kunne få kvinder til at deltage i sådan et forsøg, og om resultaterne var så positive, at der var grundlag for at foretage en egentlig videnskabelig afprøvning af metoden. Begge succeskriterier er opfyldt i en sådan grad, at vi har besluttet at gå direkte over til det videnskabelige forsøg«.

Livskvalitet og velbefindende måles ved hjælp af videnskabeligt anerkendte spørgeskemaer, og stressniveauet måles ved blodprøver og blodtryk.

'Hele pakken' testes
Blodprøverne har ikke vist målbare ændringer, men det har til gengæld blodtryksmålingerne, hvor et markant fald tyder på et lavere stressniveau.

»Det er ikke muligt for os at se, hvad det især er, der hjælper - om det for eksempel er akupunkturen eller akupressuren. Så det er hele 'pakken', vi nu vil afprøve videnskabeligt«, siger Christen Axelsson.

Det sker blandt andet ved at løfte hele vurderingen af målinger og spørgeskemaer væk fra de involverede parter til et uafhængigt institut og ved at indføre en kontrolgruppe, der ikke får det alternative tilbud.

Søger svar på en gammel diskussion
På lidt længere sigt skal det nye forsøg ikke kun vise forbedringer på livskvalitet og stressniveau, men også om der er en virkning på tilbagefald og dødelighed.

»Det er en gammel diskussion, om bedre livskvalitet og forøget velbefindende påvirker immunforsvaret og dermed kan nedsætte risikoen for tilbagefald og død. Det håber vi at få svar på, når vi har fulgt gruppen i mindst fem år«, siger Christen Axelsson.

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
22. maj. KL. 08.13

3F's formand: »Jeg er skidesur«

LO's daglige ledelse mødes i dag for at diskutere regeringens oplæg til historiske trepartsforhandlinger.

Uddannelse
22. maj. KL. 03.00
Forskel. De er glade, når først huen er på, men der er stor forskel på, hvordan studenterne klarer sig alt efter hvor i landet de kommer fra. - Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Bopæl afgør studentereksamen

Elever i Udkantsdanmark og på Københavns Vestegn får bundkarakterer. Forskere slår alarm: Uligheden skal ændres.

Internationalt
22. maj. KL. 07.45
besteget. I alt fire bjergbestigere er fundet omkommet på Mount Everest de seneste dage. Bjerget har på det nærmeste været overrendt, og kødannelser på stierne har forsinket op- og nedstigningen for mange. - Foto: Kevin Frayer/AP

Endnu en bjergbestiger er fundet død på Mount Everest

Bjergbestigere har i dag fundet liget af kinesisk bjergbestiger, der har været savnet siden i går.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Danmark

Foto: LEHMANN MARTIN
04:39

20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig

Det sker
uvenskab. Engang var de hinandens bedste venner, men så bliver Lucas (Mads Mikkelsen, tv.) anklaget for at have været uterlig over for Theos (Thomas Bo Larsen) datter Klara. - Foto: Fra filmen: Festival de Cannes
21. maj. KL. 08.11

Anmeldelse: Vinterbergs Cannes-drama får fem hjerter

ibyen anbefaler

restaurant & cafe