Idealisme og frygt for håndværkernes sikkerhed under et kommende arbejde med Ungdomshuset på Nørrebro i København er grundene til, at to navngivne medlemmer af fonden Jagtvej 69 nu forsøger at købe huset af den kristne menighed Faderhuset.

Det ene af fondens syv medlemmer er formanden for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen, der har været en af de drivende kræfter i fondsarbejdet.

'En vigtig kulturel organisation'
Han er gået ind i sagen efter en række henvendelser fra fagforeningernes ungdomsmedlemmer, herunder snedkerne, tømrerne og elektrikerne:

»Der skal være plads til en vigtig kulturel organisation som Ungdomshuset i København. Og så vil vi gerne undgå en tilspidsning af konflikten. Vores medlemmer ønsker ikke at medvirke i byggeri, som er omdiskuteret, og hvor der kan opstå ballade. Vi arbejder ikke under politibeskyttelse«, slår Anders Olesen fast.

Faderhuset har i årevis kæmpet for at få en gruppe unge til at forlade Ungdomshuset, som den kristne menighed har købt af Københavns Kommune. Senest har landsretten anerkendt Faderhusets ejendomsret – til stor vrede for de unge, der føler en ret til huset.

Anders Olesen afviser ikke, at Byggefagenes Samvirke kan være en af de økonomiske donorer til fonden, men siger, at pengene primært kommer fra en række andre og endnu hemmelige fonde.

Der er penge nok
Det andet navngivne medlem af fonden Jagtvej 69 er advokat Lulla Forchhammer, som også er involveret i fondsarbejdet for bevarelsen af Christiania.

»Vores rolle har været at få etableret en fond med midler til at købe Jagtvej 69. Det er lykkedes. Vi kan nu købe ejendommen«, siger Lulla Forchhammer.

Det var i går ikke muligt at træffe Faderhusets talskvinde, Ruth Evensen, men hun har tidligere afvist at sælge Ungdomshuset igen. Lulla Forchhammer er dog overbevist om, at Faderhuset kan overtales:

Faderhuset har flere gange slået fast med syvtommersøm, at den ikke ønsker at sælge. Hvad hjælper det så, at I har penge og vil købe?

»Vi må jo prøve at komme i dialog med dem. Vi har politikerne i ryggen, så mon ikke, at vi kan få dem overbevist?«.

Hvad kommer det til at koste?

»Jeg har tidligere været i kontakt med Ruth Evensen fra Faderhuset, og hun sagde dengang, at de i hvert fald ikke ville tabe penge på huset. Vi har regnet os frem til, at deres udgifter må ligge i omegnen af 5-6 millioner, men det må vi jo nærmere forhandle«.

Hvad vil I gøre, hvis Faderhuset nægter at sælge?

»Det ved jeg virkelig ikke. Vi tilbyder en løsning, og så må politikerne gå ind og tage et ansvar. Det er i sidste ende dem, der står med problemerne«.

Den samlede politiske venstrefløj har bebudet sin opbakning til fonden. En af støtterne er gruppeformand Jesper Christensen (S):

Faderhuset siger, at den ikke vil sælge. Hvad vil I gøre ved det?

»Det kan vi jo ikke gøre noget ved. Men nu kommer fonden frem i offentligheden, og så må vi jo se, om vi ikke kan finde en løsning med Faderhuset«, siger Jesper Christensen.

Historien gentager sig
Et fondsopkøb af et besat hus er ikke enestående danmarkshistorie. I 1983 blev ejendommen Ryesgade 58 på Østerbro i København besat af bz’erne. Året efter gik huset på tvangsauktion og blev opkøbt af boligselskabet Ungbo.

Der opstod hurtigt problemer med bz’erne, og i september 1986 forsøgte politiet at rydde det besatte hus. Hundredvis af bz’ere og sympatisører barrikaderede imidlertid området omkring Ryesgade 58, og det lykkedes dem at holde huset belejret i en uge.

Imens foregik den egentlig kamp om huset ved forhandlingsbordet og i korridorerne på Københavns Rådhus. Musikerne Kim Larsen og Peter Ingemann meldte sig på banen med Himmelblå-fonden og ville, som i sagen med Ungdomshuset, købe huset for at give det tilbage til brugerne.

Bz’erne i 1986 ville imidlertid ikke modtage gaven. I stedet forlangte de, at kommunen og politikerne påtog sig det politiske ansvar. Fonden tilbød i stedet at forære huset til kommunen, men det afslog den daværende socialdemokratiske overborgmester, Egon Weidekamp. Der kom aldrig en løsning på konflikten, før bz’erne selv valgte at rømme huset.