Annonce
Annonce
Danmark 30. sep. 2006 KL. 18.17

Alt for mange er vilde med wellness

Der er langt flere udbydere af wellness, end der er behov for, advarer erhvervsrådgiver.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Champagne i spabadet, en gang massage og et møde med coachen.

Danskerne plejer sig selv som aldrig før, og det får mange unge med drømme om at blive selvstændige til at forsøge sig i wellness-branchen.

»Det står os til op i halsen med wellness. Vi er inde i en bølge. Hver anden af de individuelle rådgivninger drejer sig om noget med wellness, hvis vi tager psykisk velvære med«, siger rådgiver hos EVU – erhvervscenter for etablering, vækst og udvikling – Valby-afdelingen, Kurt Dalby.

Han er ikke i tvivl om, at der er et marked for selvforkælelse ikke mindst i København, men det er ikke så stort, at det kan rumme alle de håbefulde mennesker, der sætter sig over for ham og fortæller om deres planer.

Mange kvinder i wellness
»De har snakket med deres venner, som også synes, at det er en god idé, for de har også lige hørt om nogen, der er startet i branchen. Nogle af dem har en veninde, som kan skaffe dem omtale i et dameblad, og så regner de med, at folk strømmer til. Det er alt for spinkelt. Så omkring 40-50 procent af dem ender med ikke at åbne egen virksomhed, når vi har talt med dem om realiteterne. Det regner vi som en succes, for det er synd at få startet noget op og forgælde sig, hvis det ikke har en chance«, konstaterer Kurt Dalby, der har været rådgiver i ti år og selv åbnet syv små virksomheder.

Omvendt ser han mennesker – og det er mest kvinder, der opsøger rådgivning og stort set udelukkende kvinder, der tænker i wellness-branchen – der har en glød, som vil sikre dem succes med hvad som helst.

»Der er ingen tvivl om, at der er et marked, og om cirka et års tid, har det nok fundet sit leje«, siger Kurt Dalby.

Overflødighedshorn
Han har ikke noget bud på, hvad den næste bølge vil bringe, når wellness har lagt sig:

»Vi nærmer os grænsen for overflødighedshornet. Det næste bliver måske at forfine noget af det, vi allerede har«, mener han, der i løbet af sine ti år som rådgiver har oplevet bølger med IT, etniske restauranter, cafeer og selvstændige designere.

En af dem, der hører med i den sidstnævnte kategori er 23-årige Rosanna Julie, som efter to år i branchen har brug for både større lokaler og ansatte.

Læs tillæggetSøndagsliv i Politiken



 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 21.50

Kapitalfonde vil sælge ud af TDC-aktier

Kapitalfonde vil sælge TDC-aktier for fem en halv milliard kroner.

Film
13. feb. KL. 21.00
succes. 'Ronal Barbaren' fra selskabet Einstein Film er blot en af de mange danske tegnefilm, der præsenteres på animationsfilmfestivalen Cartoon Movie. - Foto: Fra filmen

Dansk tegnefilm er i europæisk førerfelt

Danskerne fylder godt op på animationsfestivalen Cartoon Movie i i Lyon.

Verden i billeder
13. feb. KL. 21.30

Verden i billeder: Fra flyvende kunstskøjteløbere til hundekarneval i Brasilien

Få en gennemgang af det seneste døgns bedste billeder fra nyhedsbureauet AP.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe