Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) hemmeligholder en omstridt e-mailkorrespondance.

De EU-kritiske partier og bevægelser frygter ellers, at korrespondencen beviser, at instituttet har været udsat for politisk pres i forbindelse med instituttets arbejde med rapporten om de danske EU-forbehold.

En finke af panden
Formanden for DIIS’s bestyrelse, George Sørensen, oplyser, at der ikke er tale om en længere intern korrespondance, men en enkelt mail fra den hovedansvarlige for udredningen, seniorforsker Ian Manners, til ham selv.

Ifølge bestyrelsesformanden er der tale om, at e-mailen »er en finke af panden i en stresset situation der hurtigt blev afklaret«.

»Mailen udtrykker frustration i relation til en metodisk diskussion om rapporten: Den bør være både fuldstændig forskningsmæssigt i orden og samtidig let tilgængelig for den brede offentlighed. Mailen drejer sig altså ikke om indholdsmæssig uenighed i relation til rapporten«, skriver Georg Sørensen.

Opfordrer til at lægge korrespondencen frem
Selv om formanden for Folketingets Europaudvalg, Svend Auken (S), er tilfreds med formandens forklaring om, at der ikke har været tale om politisk pres, så opfordrer han alligevel DIIS til at fremlægge korrespondancen.

Det er Europaudvalget, som oprindelig bestilte rapporten om fordele og ulemper ved de fire danske undtagelser.

»Tilbage står, at Europaudvalget gerne vil kende ordlyden af henholdsvis den ene og den anden e-mail. Det kan vi ikke kræve, for så blandede vi os i interne kommunikationsforhold. Men i den konkrete sag vil vi opfordre DIIS til at give os de tekster«, siger Svend Auken.

Enhedslisten ikke tilfreds
DIIS’ svar tilfredsstiller ikke Enhedslistens EU-ordfører, Per Clausen.

Han påpeger, at det er faktuelt forkert, at der kun er tale om en enkelt e-mail, som bestyrelsesformanden forklarer. EU-ordføreren henviser til, at bestyrelsesmedlem Marianne Rostgaard har fortalt, at hun sendte den e-mail, der fik Ian Manners til at fare i flint og selv e-maile til bestyrelsesformanden. En e-mail Marianne Rostgaard har afvist at offentliggøre.

»På baggrund af, at DIIS’ direktør tidligere har givet udtryk for, at der slet ikke havde været nogen problemer mellem styregruppen og forskerne samt den centrale placering i denne gruppe af personer, som er udpeget af stats-, udenrigs- og forsvarsministeren, mener jeg, at der er behov for en fyldestgørende forklaring med den nødvendige dokumentation i denne sag«, siger Per Clausen.

Ville styrke DIIS-rapport
Ifølge Marianne Rostgaard var det for at styrke DIIS-rapporten, at hun skrev sin e-mail til Ian Manners med forslag til forbedringer. Hun frygtede netop, at politikere ville angribe rapportens lødighed. Hendes forslag skulle derfor gøre det klart hvilke personer, der var interviewet til rapporten.

»Der ville umiddelbart hurtigt komme en diskussion herhjemme om rapporten mellem ja og nej. Derfor syntes jeg, at det var vigtigt at holde sig lidt ude af det. Det kunne man vise i rapporten ved også at vise, at der er bidrag fra nogle, der ikke umiddelbart er danske politikere eller på forhånd har en ja/nej-stillingtagen, har Marianne Rostgaard forklaret.

Ian Manners blev så vred over denne indblanding fra et bestyrelsesmedlem, at han derfor sendte en e-mail til Georg Sørensen, hvor han konkluderede, at DIIS ikke er en uafhængig forskningsinstitution. Da dele af e-mailen senere lækkede til pressen, forklarede Ian Manners, at han havde taget fejl.

DIIS-rapporten kommer frem til, at de danske forbehold er skadelige.