Det er i praksis udelukket, at Danmark kan presse et dansk EU-forbehold om udlændinge igennem i lyset af krisen efter det irske nej til Lissabontraktaten. Desuden vil det være politisk uklogt.

Det siger Europaudvalgets formand, Svend Auken (S), til Ritzau og advarer mod forslaget, der er stillet af Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt.

Denne vil bruge EU's traktatkrise til at sikre en stram dansk udlændingepolitik med 24-års reglen og tilknytningskravet mod EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.

»Ingen EU-lande ønsker at give indrømmelser til lande, som er på vej til at ratificere traktaten. Det vil udløse en ny ratifikation hos alle andre EU-lande«, siger Svend Auken.

'En ufarbar vej for Danmark'
En ny dansk EU-protokol om udlændingepolitikken kræver, at 20 EU-lande, som har ratificeret Lissabontraktaten, skulle begynde forfra igen.

Samme krav ville omfatte de syv lande, inklusive Irland, som ikke er færdig med ratifikationen, påpeger han.

»Det vil heller ikke være klogt for Danmark at gøre sig ud til bens i en situation, hvor vi har en interesse i, at dette (ratifikationen af traktaten, red.) blive klaret og lagt bag os. Derfor er det ikke nogen farbar vej«, siger Svend Auken.

Han vurderer, at Morten Messerschmidt vil profilere sig som Dansk Folkepartis spidskandidat før valget til EU-parlamentet i foråret 2009.

»Det er mere kandidatens ønske om at gøre sig interessant bemærket, end det er seriøst gennemtænkt«, siger han.

'EU-domme skal respekteres'
Danmark må trods sin stramme udlændingepolitik efterleve en række EF-domme, som har lempeligere regler for familiesammenføring på grund af arbejdskraftens fri bevægelighed.

Danmark kan ikke blot botanisere i domme fra EF-Domstolen, som også har afgjort sager om arbejdsmarkedet, der har vakt modstand hos nogle og støtte fra andre, påpeger Svend Auken.

»Det må man efterleve. Vi er medlem af EU, og vi har fordel af samarbejdet. Her er der domme om menneskers retsstilling, som er en stor fordel for nogle mennesker. Der er ingen tvivl om, at nogle føler, at det er et stærkt indgreb i deres familieliv, at de ikke har mulighed for at flytte sammen med deres mand eller kone«, siger han.