Folkekirkens medlemmer kan glæde sig over en lavere kirkeskat. Til gengæld punger staten flere kroner i kirkebøssen.

Kirkeministeriet melder, at landskirkeskatten er faldet med ikke mindre end 54 millioner kroner år. Det oplyser Folkekirkens Infocenter i Københavns Stift.

Landskirkeskatten er den del af kirkeskatten, som fastsættes centralt i Kirkeministeriet og indkræves, for at udgifterne til blandt andet præsters og provsters løn kan dækkes fuldt ud.

Kompensation ifm. navneloven
Resten - 40 procent - finansieres direkte via finansloven. Den samlede landskirkeskat på landsplan ender i år på rundt regnet 722 millioner kroner, hvilket er syv procent mindre end sidste år.

Faldet skyldes ikke, udgifterne til lønningerne er faldet. Det skyldes derimod, at det samlede tilskud til Folkekirken via Finansministeriet er steget ganske væsentligt.

Baggrunden herfor er blandt andet den kompensation, som folkekirken fik i 2008 for at forestå forvaltningen af den nye navnelov samt en markant stigning i en særlig kompensation, som folkekirken har fået siden 2004.