Annonce
Annonce
Danmark 2. okt. 2008 KL. 15.17

Skibschef: Piraterne går efter de store skibe

Støtteskibet 'Absalon' har på 24 timer modtaget meldinger om tre kapringsforsøg. Politiken.dk er som eneste medie med skibet på patrulje.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb er steget kraftigt i Østafrika. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

Flere og flere skibe bliver bordet af hurtigtsejlende pirater og kapret ud for Somalias kyster ved Afrikas Horn.

Det siger skibschefen om bord på det danske kommandoskib 'Absalon', som i øjeblikket leder den internationale indsats mod pirateri fortrinsvis i Aden Bugten.

Alene inden for det sidste døgn har staben om bord på 'Absalon' modtaget meldinger om tre kapringsforsøg.

Nu går de efter de store både
Ikke kun er der sket en eksplosion i antallet af kapringer og forsøg på kapringer, det er også andre typer skibe, som piraterne går efter nu, siger 'Absalon's skibschef Frank Trojahn.

»Tidligere var det fortrinsvis lystbåde og mindre handelsskibe, som blev forsøgt kapret, men nu går piraterne ikke af vejen for at borde store skibe helt op til 150 meter i længden«, siger han.

Frank Trojahn er kommandør og chef på det 137 meter lange danske krigsskib, som bevæbnet til tænderne i øjeblikket og for fuld fart skyder ned gennem det Arabiske Hav på vej mod Aden Bugten.

Politiken.dk er med om bord og vil i de kommende dage eksklusivt rapportere fra patruljeringen og piratbekæmpelsen i den stærkt plagede bugt ved Afrikas Horn.

Danske skibe i farezonen
Strædet ved Aden Bugten er en yderst trafikeret skibsrute, hvor årligt hen ved 20.000 skibe passerer flaskehalsen på vej til eller fra Suez-kanalen og det Indiske Ocean.

Heriblandt mange danske skibe.

»Der er næsten altid danske skibe inden for det område, som vi overvåger«, fortæller Frank Trojahn.

Om bord på det danske skib er foruden skibets egen besætning også Søværnets Taktisk Stab, som har overtaget ledelsen af den internationale Task Force 150 frem til medio januar.

Fem uger i piraternes favntag
Den markante stigning i piraternes kapringer bekræftes af en rapport fra det danske bureau Risk Intelligence, som er specialister i maritim sikkerhed.

Ifølge selskabets direktør Hans Tino Hansen er pirateri blevet en lukrativ forretning for Somaliske pirater, som anslås at tjene i gennemsnit en million dollars pr. kapret skib.

Risk Intelligence oplyser, at 374 søfolk var tilbageholdt i september måned som følge af kapringer ved Afrikas Horn

Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 292 blev holdt som gidsler af piraterne i området.

Søfolkene blev tilbageholdt gennemsnitlig fire til fem uger, før de blev sat fri igen.

Det er sæsonbetonet
Om bord på 'Absalon' har skibschef Frank Trojahn ikke umiddelbart noget bud på, hvorfor pirateriet er taget til.

Men det kan blandt andet hænge sammen med, at monsun-vindene lagde sig i slutningen af august.

»Måske er der et sæsonbetonet element i kapringerne. Lige nu er vandet roligt, og piraterne vil helst operere i fladt vand. Det betyder, at de kan gå længere ud på havet«, siger skibschefen.

Piraterne benytter små hurtige både, de såkaldte skiffs, når de forsøger at borde et skib, og de små både klarer sig bedst i roligt hav.

Det sker igen
'
Absalon' skyder i øjeblikket igennem den vestlige del af det Arabiske Hav på vej mod Afrikas Horn.

»Vi er ikke i tvivl om, at vi nok igen render ind i kaprings-forsøg, når vi er tilbage i Aden Bugten«, siger Frank Trojahn.

I det Arabiske Hav løber en traditionel narkotikasmugler-rute mellem Pakistan og den arabiske halvø.

»Vi kalder den for ’the hash-highway’«, siger Trojahn.

Ud over indsatsen over for sørøveri er bekæmpelse og overvågning af narko-smugling også en væsentlig del af det mandat, som søværnets skib er udstyret med.

»Ser vi noget mistænkeligt på vores vej, meldes dette til staben, hvorefter vi i givet fald griber ind«, siger Frank Trojahn.

Det britiske flåde oplyser, at et engelsk krigsskib for nylig har beslaglagt 10 ton hash fra en mindre båd i Aden Bugten ud for Yemens Kyst.

Denne artikel er inden offentliggørelse gennemlæst af Søværnets presseofficer om bord på 'Absalon'.

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
22. maj. KL. 08.13
utilfreds. Det var en tydeligt irriteret formand for 3F, Poul Erik Skov Christensen, der her til morgen ankom til møde i LO's daglige ledelse. Han føler sig dårligt informeret om regeringens oplæg til de forestående trepartsforhandlinger. - Foto: Jens Dresling

3F's formand: »Jeg er skidesur«

LO's daglige ledelse mødes i dag for at diskutere regeringens oplæg til historiske trepartsforhandlinger.

Debat
22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Seksuelle overgreb mod børn bør ikke anskues som ?en meget privat sag?, men derimod som et højaktuelt samfundsproblem.

Bagside-tv
22. maj. KL. 09.18

Wulffs kvindeinterview - med Linse Kessler

Gennem fem interviews søger komikeren Mikael Wulff at 'kortlægge kvindesjælen'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
uvenskab. Engang var de hinandens bedste venner, men så bliver Lucas (Mads Mikkelsen, tv.) anklaget for at have været uterlig over for Theos (Thomas Bo Larsen) datter Klara. - Foto: Fra filmen: Festival de Cannes
21. maj. KL. 08.11

Anmeldelse: Vinterbergs Cannes-drama får fem hjerter

ibyen anbefaler

restaurant & cafe