Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 18. dec. 2008 KL. 21.26

Pressen går amok i Stein Bagger-rus

Stein Bagger-sagen har fået alt, hvad den kan trække - og mere til, mener to medieeksperter, der kritiserer tabloidpressen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Medierne og Bagger

Et hurtigt tjek i mediearkrivet infomedia giver et resultat på 970 artikler, hvor Stein Bagger er nævnt, i de landsdækkende dagblade siden 1. december, hvor sagen brød løs.

Det skal sammenlignes med, at Stein Bagger kun er nævnt i 33 artikler fra 2002 til 1. december 2008.

Om pressens dækning af Bagger-sagen: Læs Anne-Marie Dohms blogindlæg 'med TV på psykopatjagt', læserbrevet fra Mette Davidsen-Nielsen 'Medierne er gået Stein Bagger-amok', Engelbreths blogindlæg 'Sensationelle billeder af Bagger!' eller RUC-lektors analyse 'Skandalehistorien om medierne'.

Baggers ægteskab er ødelagt - siger parterapeut.

Bagger har sikkert skiftet identitet - plastickirug Jørgen Ege forklarer hvordan.

Og Bagger fortalte vilde historier på flyveturen hjem - siger en lille piges far.

Der er ikke grænser for, hvad vi ved om Stein Bagger og co. Eller hvad, der er blevet spekuleret i.

Men nu trækker to medieeksperter håndbremsen. P1-vært Lasse Jensen og journalistrektor Anne-Marie Dohm kritiserer begge især tabloidpressen for at være gået over gevind i dækningen af Stein Bagger-historien.

Overskygger alt andet
Med tabloidpressen menes der Ekstra Bladet, BT, Danmarks Radio og TV 2 forklarer værten på P1-programmet 'Mennesker og Medier', Lasse Jensen.

»Der har historien ikke fået for lidt, og jeg vil mene, den har fået lidt for meget. Specielt på de to store TV-stationer har man ikke lige køligt lænet sig tilbage og spurgt, om historien virkelig skal fylde det hele«, siger han.

»Sådan som nyhedsprioriteringen er nu om dage, så kommer den til at overskygge alt andet. Der bliver kastet så mange ressourcer ind, så meget andet ikke bliver dækket - for eksempel resten af finanskrisen«.

Grotesk dækning af Baggers landing
Han peger på et eksempel, hvor dækningen efter hans mening »går fuldstændig i selvsving«:

»Det bliver helt grotesk, da han lander i Kastrup Lufthavn, hvor man sender direkte i timevis og med ekstraudsendelser. Først ser man lufthavnen, så et fly og så et fem sekunders billede af en sort bil, der kører ud af en port«, siger Lasse Jensen.

»Der er dybest set ikke sket noget som helst andet, end at manden er landet«.

Spekulation har fyldt meget
Også Anne-Marie Dohm, der er rektor på Journalisthøjskolen, er kritisk over for den spekulationsjournalistik, som ifølge hende især er kommet til udtryk med Stein Bagger-historien.

Hun fremhæver et eksempel fra TV2, der i starten af sagen spekulerede i, om Stein Bagger var gået under jorden - hvorfor de havde inviteret plastickirug Jørgen Ege i studiet for at forklare, hvordan man skifter identitet.

Anne-Marie Dohm pointerer, at det viste sig, at Stein Bagger rent faktisk ikke var gået under jorden.

»Spekulationen nager vores nysgerrighed, det gen i os, der har lyst til underholdning. Men det er faktisk ikke journalistikkens formål. Den skal afdække faktuelle forhold og stille kritiske spørgsmål«, siger hun.

Forpligtelse til at fokusere på fakta
Både Lasse Jensen og Anne-Marie Dohm anerkender, at Stein Bagger »grundlæggende er en fed historie, der har det hele«, som Lasse Jensen formulerer det.

Men det retfærdiggør ikke spekulationen, påpeger Anne-Marie Dohm:

»Som medie og public service station har man en kæmpe forpligtelse til at fremstille det faktuelle, for det er hos medierne, at rigtig mange mennesker får deres viden om, hvad der foregår«.

»Spekulation er farlig, fordi det ikke har hold i virkeligheden«.

Pressens fødekæde går i ring
Og nu kommer der måske så en modreaktion.

»På et tidspunkt opstår der en mætning, fordi læserne og seerne jo er almindeligt velbegavede folk, der synes historien er interessant, men som også kan mærke, når der ikke er mere at fortælle«, siger Lasse Jensen.

Og en artikel som denne er ifølge Lasse Jensen et eksempel på, at pressens fødekæde går i ring.

»Når der ikke sker noget i sagen, kan vi altid skrive, hvordan vi skrev om det«, siger han.

Helt forventelig dækning
Både Lasse Jensen og Anne-Marie Dohm vil ikke skære alle medier over én kam.

Begge fremhæver blandt andet Jyllands-Posten og Berlingske Tidendes dækning af historien.

»At B.T. og Ekstra Bladet kører den helt ud er naturligt, det har tabloidaviser altid gjort og det er der intet nyt i. Det må man bare se i øjnene, og det behøver ikke føre til nogen selvjustits. Historien er dækket, som man kunne forvente det i et benhårdt, konkurrerende mediemiljø«, siger Lasse Jensen.

Risikerer at tippe balancen
Det er rektor Anne-Marie Dohm til gengæld langtfra enig i.

»Såden en sag her er fuldstændig oplagt til at tage en debat om, hvad der er ret og rimeligt, og hvad journalistikkens rolle er. Vi skal bruge sagen til at holde balancen, og diskuterer vi ikke det, så risikerer vi at tippe balancen«, siger hun.

»Vores etiske kodeks bliver i langt højere grad udfordret i dag end for 15 år siden, fordi udviklingerne sker fra halve timer til halve timer. Så vores beredskab som journalister til at agere korrekt skal være langt stærkere«, mener hun.

»Risikoen for at vi går over grænsen - og ikke kun til - er tilstede i langt højere grad end tidligere, og det kan vi ikke bare ryste af os«, siger Anne-Marie Dohm.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
22. maj. KL. 09.46
Helligdage. Harald Børsting frygter ikke, at danskerne mister to helligdage. - Foto: DRESLING JENS

LO: Helligdage bliver ikke afskaffet

Harald Børsting er afslappet forud for trepartsforhandlingerne.

Café+Restaurant
22. maj. KL. 09.31

Nu åbner Meyers nye asiatiske restaurant

Madmanden kan sætte gang i en ny trend med sit peranakan-køkken.

Bagside-tv
22. maj. KL. 09.18

Wulffs kvindeinterview - med Linse Kessler

Gennem fem interviews søger komikeren Mikael Wulff at 'kortlægge kvindesjælen'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Danmark

Foto: LEHMANN MARTIN
04:39

20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig

Det sker
uvenskab. Engang var de hinandens bedste venner, men så bliver Lucas (Mads Mikkelsen, tv.) anklaget for at have været uterlig over for Theos (Thomas Bo Larsen) datter Klara. - Foto: Fra filmen: Festival de Cannes
21. maj. KL. 08.11

Anmeldelse: Vinterbergs Cannes-drama får fem hjerter

ibyen anbefaler

restaurant & cafe