Annonce
Annonce
Danmark 28. apr. 2009 KL. 14.14

Lukkedage bliver til lukkeuger

Regeringen lovede at gøre op med løsrevne lukkedage - nu lukker flere kommuner hele uger i stedet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Trods politiske løfter om det modsatte er lukkedage på hverdage i vuggestuer og børnehaver stadig en realitet for tusinder af forældre over hele landet.

Efter at regeringen og kommunerne i efteråret indgik en aftale om at gøre op med de løsrevne lukkedage, har mange kommuner valgt at samle lukkedagene, sådan at børnehaven eller vuggestuen nu er lukket i flere uger ad gangen.

Fra 6 til 20 lukkedage i Nyborg
I dag beslutter Nyborg Kommune som led i en spareplan at hæve antallet af lukkedage fra 6 til 20.

»De bliver helt sikkert ikke løsrevne. Vi vil selvfølgelig leve op til intentionen i aftalen med regeringen«, siger kommunens børnechef, Torben Rosbach.

Derfor vil mange af lukkedagene formentlig blive samlet i sommerferien, mens andre placeres omkring helligdagene. Den præcise placering bliver op til den enkelte institution.

Nu hedder det »fælles feriepasning«
Mønsteret går igen i en stribe kommuner. I Silkeborg bruger man ikke længere begrebet lukkedage. I stedet kalder kommunen nu dagene for »fælles feriepasning«.

Bundlinjen er den samme: Cirka 17 lukkedage om året, hvor børnene ikke kan blive passet i deres daglige vuggestue eller børnehave. I stedet skal de sendes til en fremmed institution og passes af mennesker, de aldrig har mødt før.

Tocifret antal lukkedage
En undersøgelse, som Nyborg Kommune har lavet, viser, at lukkedagene er udbredte på Fyn. Svendborg har 11 lukkedage, Kerteminde har 15 og i Odense holder institutionerne lukket 20 dage om året.

Både Gribskov og Hillerød Kommuner i Nordsjælland oplyser på deres hjemmesider, at de har 13 årlige lukkedage. I København er der op til ni årlige lukkedage. Og ifølge pædagogernes organisation, Bupl, har kommuner som Næstved, Horsens, Rebild og Koling alle over 15 lukkedage om året.

Kommuner: Vi holder reglerne
Ikke desto mindre fastholder kommunerne, at de overholder den aftale, de har indgået med regeringen. Den handler nemlig udelukkende om, at kommunerne skal undgå de løsrevne lukkedage. Samtidig lover kommunerne i aftalen, at lukkedage skal placeres i perioder med få børn, og at der skal tilbydes alternativ pasning.

Kommunernes Landsforening foretog i marts en rundspørge til landets kommuner. Ud af de 79 kommuner, der bidrog til undersøgelsen, oplyste de 78, at de ikke havde løsrevne lukkedage. KL benyttede ikke lejligheden til at spørge om antallet af lukkedage.

K-minister: aldrig på en hverdag
Den politiske debat om lukkedage tog for alvor fart i 2007, og dengang lovede daværende familieminister, Carina Christensen (K), at gøre op med lukkedage på almindelige hverdage.

»Alt hvad der hedder lukkedag på almindelige hverdage bliver afskaffet, Det er et kæmpeproblem, når børnehave er lukket, og den byrde løfter vi nu fra børnefamilierne«, sagde Carina Christensen dengang.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Danmark
13. feb. KL. 14.30

11-årig dreng dræbt af tog på Tølløse station

11-årig dreng, der ved middagstid blev ramt af tog ved Tølløse, er død.

Danmark
13. feb. KL. 12.23
EFTERLYST. Jeanett Rask har været sporløst forsvundet siden fredag eftermiddag. - Foto: Privatbillede

Mor til to er forsvundet på tredje døgn

Jeanett Rask fra Nørrebro i København har ikke været set siden fredag eftermiddag.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe