Hvis du bor i Næstved, er chancen for at få tilkendt førtidspension næsten dobbelt så stor som i Køge. Det viser en analyse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Styrelsen har delt landets jobcentre op i 10 grupper, hvor der inden for gruppen er de samme fællestræk. I hver gruppe burde der derfor ikke være særlig stor forskel på, hvor mange borgere der modtager førtidspension.

Men det er der. Som eksempel modtager 8 ud af 100 borgere i Næstved Kommune førtidspension. I Køge, der tilhører samme gruppe, modtager kun 5 ud af 100 førtidspension.

Dybt problematisk
»Det er dybt problematisk, at der er så stor forskel mellem kommuner, som har samme rammevilkår. Både for firmaerne, der mangler arbejdskraft, for de personer, der ender på forsørgelse resten af livet, og for samfundet, der skal betale for det«, siger Sarah Fredberg, der er konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening – DA – og henviser til en undersøgelse fra Statsforvaltningen Syddanmark, hvor det viste sig, at 50 procent af sagerne om førtidspension indeholdt fejl.

»Der er grund til at tro, at der tilkendes for mange førtidspensioner. Folk skal jo ikke sendes på forsørgelse resten af livet, med mindre man er fuldstændig sikker på, der ikke er andre udveje«, siger hun.

Forsker bekymret
Hvis kommuner, der har flere førtidspensionister end gennemsnittet i gruppen, strammede op, ville de ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen spare over en milliard kroner

Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen er bekymret for den store forskel.

»Det kan ikke hjælpe, at man som borger i det her land har visse rettigheder, men som man kun nogle steder kan få opfyldt, fordi der er forskel på kommunerne«, siger professoren.

Bliver ikke behandlet individuelt
Dorte Caswell fra Anvendt Kommunalforskning har forsket i jobcentres arbejde med klienter. Hun mener, at jobcentrene skal styrke fagligheden for bedre at sikre, at hver sag bliver behandlet individuelt.

»Og det er i grel modsætning til, hvad der sker for øjeblikket. Her er det udelukkende procesregulering og målbarheder som sagsbehandlingstider og matchkategorier, der fylder. Det er jo ikke kasser, men mennesker, det handler om. Man fokuserer alt for lidt på indhold«, siger hun.

Hvis andelen af førtidspensionister i Næstved lignede gennemsnittet for de kommuner, Næstved kan sammenlignes med, ville kommunen årligt spare 42 millioner kroner på førtidspension.

Milliardbesparelser
I Odense og Århus er der endnu flere penge at hente med besparelser på henholdsvis 190 og 154 millioner kroner. Hvis alle kommunerne forsøgte at gøre som gennemsnittet i deres gruppe, ville man på landsplan spare hele 1,3 milliarder kroner om året.

Men det økonomiske argument skal ikke være det styrende i sagen, mener formanden for socialcheferne, Ole Pass.

»Det er i virkeligheden mere en holdningsmæssig overvejelse, end det er en økonomisk. Folk skal forsørges det ene eller det andet sted gennem det offentlige, så udgifterne vil i sidste ende udlignes nogenlunde neutralt«, fortæller Ole Pass.

Handler ikke kun om penge
Her er kontorchefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen Torben Jensen enig.

»Det er ikke alene et spørgsmål om at spare penge, men om at bringe flere mennesker i arbejde. Og det kan godt være, det koster flere penge at arbejde på det. Men den investering må efter vores mening være nødvendig«, siger Torben Jensen.

Han mener som Ole Pass og Dorte Caswell, at mulighederne for flexjob til de mennesker, der ikke kan klare en hel arbejdsdag, skal forbedres.

Skal kunne mærkes
DA er enig, men der skal tages yderligere fat. Kommuner, der fejler i sagsbehandlingen, skal straffes økonomisk og frakendes statslig refusion.

»Det skal være forbundet med meget store problemer, at man sender folk på offentlig ydelse resten af livet uden at være fuldstændig sikker på det. Så skal de også mærke, at de har gjort noget forkert«, siger Sara Fredberg fast.

Kommunernes Landsforening ønsker ikke at kommentere undersøgelsen trods gentagne henvendelser fra Politiken.