Snavset tøj, social angst og pjækkeri kan være tegn på, at et barn mistrives.

Men en lang række kommuner har ikke fokus på den slags faresignaler i deres børnepolitik.

En gennemgang af kommunernes børnepolitik viser, at 19 af landets 98 kommuner ikke har formuleret et særligt fokus på børn med tidlige tegn på problemer.

Bag rapporten står Socialpædagogerne sammen med blandt andre Børns Vilkår og HK/Kommunal.

»Tallet overrasker mig meget. Hvem tænker på de børn, når politikerne ikke gør? Det betyder jo, at børnene først får hjælp, når skaden er sket. Lidt sat på spidsen betyder det, at børnene må sejle deres egen sø«, siger næstformand for Socialpædagogerne Benny Andersen.

Ukonkret og ubrugelig politik
For to år siden blev kommunerne pålagt at udarbejde en sammenhængende børnepolitik for at sikre en effektiv indsats mellem det forbyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge. Men mange steder er politikken så ukonkret, at den i praksis er ubrugelig.

»Jeg ville ønske, at man kunne anvende politikkerne i praksis, og at de ikke bare er varm luft i et ringbind. Der er mange ord på papir, men der er meget få konkrete intentioner«, siger Benny Andersen.

Det er specielt kommunernes udsatte børn og unge, der bekymrer næstformanden.

S efterlyser håndgribelige målsætninger
Den bekymring deler socialordfører Mette Frederiksen (S). Hun efterlyser konkrete og håndgribelige målsætninger.

»Man kan ikke bruge børnepolitikken til noget, hvis det ikke er en samlet indsats. Så hvis 20 procent ikke formulerer politik for udsatte børn og unge og ikke har politikken et andet sted, så fungerer den ikke«, siger Mette Frederiksen.

Ellen Trane Nørby, socialordfører for Venstre, ser også plads til forbedring.

»Det er vigtigt, at der bliver lavet en tidlig indsats, og at den er så konkret, at den kan implementeres i kommunen. Børne- og ungdomspolitikken skal ikke bare være et stykke papir, den skal være et politisk ledelsesredskab«, siger hun.

Kun 12 kommuner har døgnvagt
Vejle var en af de første kommuner, der efterkom lovkravet om en sammenhængende børnepolitik, men ifølge udviklingskonsulent Karin Oudshoorn er det allerede nu på tide med en opdatering.

»Det er vigtigt at samle op på erfaringerne og undgå planer, der ikke virker i praksis«, siger Karin Oudshoorn.

Rapporten kritiserer også, at kun 12 kommuner har en døgnvagt. Uden for kommunens åbningstid henviser de resterende 86 kommuner til politiet. Men ifølge Børns Vilkår og Socialdemokraterne skal børnene ikke have en betjent i røret, men en socialarbejder.

»Vi må aldrig forvente, at børn skal gå til politiet. De skal altid kunne gå til en social myndighed«, siger Mette Frederiksen.