| AF Marie Hjortdal |
Der er travlt ved indgangen til Farum Svømmehal til morgen.
Morgensvømmerne skal ind og tage de sædvanlige baner, inden dagen for alvor kan begynde. Og de har travlt, for svømmehallen, der både har 50 meter- og 25 meterbassin, har kun åben i knap to timer dagligt.
Netop det er en af konsekvenserne af et stramt budget, der er blevet lagt for Furesø Kommune, som Farum er en del af.
Kaotisk magtkamp i byråd
I de seneste dage har en
regulær opløsning af Venstres gruppe i Furesøs byråd
illustreret, at sammenlægningen af de tidligere Farum og Værløse kommuner
langt fra er gået glat.
Otte ud af Venstres 12 byrådsmedlemmer har forladt partiet, blandt andet i protest mod, at en ny, ung kandidat ser ud til at blive partiets spidskandidat ved kommunalvalget til november.
Åben to timer dagligt
Det er blandt andet kommunens økonomi, der splitter politikerne.
For at spare penge har politikerne vedtaget, at Farum Svømmehal nu kun har åbent for offentligheden fra klokken 7-8.50. Resten af tiden må kommunens borgere tage de seks kilometer til svømmehallen i Værløse, hvis de vil ud og pjaske eller svømme baner.
Den beslutning forarger de Farum-borgere, som politiken.dk møder ved svømmehallen.
Børn går glip af svømmehal
»Jeg synes, det er en skam, at man har en svømmehal, som ikke alle borgere kan
benytte«, siger pensionisten Ib Andersen, der er på vej ind til sin
sædvanlige morgendukkert.
Han har »masser af tid«, så han kan let tilpasse sin svømmetur efter de to daglige åbningstider.
»Men hvad med alle børnene, der nu skal cykle til Værløse, hvis de vil i svømmehallen? Det kan de jo ikke bare lige gøre«, siger Ib Andersen, der som tidligere centerchef for Farum Bytorv kender sin by godt.
Møder stadig modstand fra Værløse
Ved siden af svømmehallen ligger byens store stadion, Farum Park, og skinner
majestætisk under provinsbyens blå himmel. Her har byens superligahold
hjemme. Og ikke langt derfra ligger Farum Arenas store sportshaller.
De nye idrætsfasciliteter blev opført under Peter Brixtoftes borgmestertid, og det har stor betydning for byen, mener Ib Andersen.
»Vi har mange gode ting med os fra Peter Brixtoftes tid. Men det er som om, der stadig er antipati mod os fra Værløse-borgernes side«, siger han.
At Farums borgere betaler 2,3 procent mere i skat end borgerne i Værløse for at udjævne det underskud, som Farum oparbejdede under den tidligere borgmester Peter Brixtoftes eksperimenter, mener han af samme årsag er »noget pjat«.
»For i Farum har vi skabt så mange ekstra tilbud, som Værløse-borgerne også benytter sig af«, siger Ib Andersen.
Skulle aldrig have været lagt sammen
Faktisk var det en misforståelse, at de to kommuner blev lagt sammen. Det
siger en anden morgensvømmer, der med vådt hår forlader svømmehallen.
»Værløse som by og Farum som samfund har nærmest intet med hinanden at gøre«, siger Per Sichlau, der også er pensionist.
»Og du kan se på besparelserne nu, at det mest er Farum, det går ud over. Værløse bliver ikke ramt«, siger pensionisten, der også savner det byliv, Peter Brixtofte bragte med sig. Og han ærgrer sig over, at kommunen stadig døjer med regningen efter den tidligere borgmester.
»For han gennemførte mange gode ting i byen. For eksempel at alle børn fik stillet en computer til rådighed, og at ensomme pensionister kom på rejser sammen«.
Absurd beslutning
Inde i svømmehallen er alle banerne taget i brug. Der bliver svømmet crawl,
butterfly og brystsvømning med både langsomme pensionisttag og hurtige,
effektive elitearme.
»Det her med svømmehallen, der skal være lukket, er helt absurd«, mener morgensvømmeren Lilian Sørensen.
»At man har så god en svømmehal med et fantastisk 50 meterbassin, som borgerne ikke kan bruge - det er da helt utroligt«, siger Lilian Sørensen, der bortset fra det er positiv over for kommunesammenlægningen.
Vil gerne have Brixtofte tilbage
Med utilfredse borgere og et politisk landskab, der ser ud til at være i
opløsning, tegner det første kommunalvalg siden kommunalreformen til at
blive kaotisk i Furesø kommune.
Men pensionisten og morgensvømmeren Ib Andersen er glad for, at den unge Venstremand Kasper Krüger ser ud til at sætte sig på magten i Venstre. Ikke mindst fordi han kommer fra Farum.
»Men jeg ser da også gerne Peter Brixtofte tilbage ved roret, når han har udstået sin straf. Han har skabt så mange ting for Farum«, siger Ib Andersen.
SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid
Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG
Politiet har lukket dele af lufthavnen.
Antallet af rotter i Danmark har aldrig været højere.
Bitterfissen trækker stikket: »Kan I have det ad helvede til«
Rasmus Henning undrer sig over at top 3 ved triatlonstævnet i Panama ikke blev dopingtestet.
Rektorer: Studerende kan bare læse pensum igen
Rektorer afviser studerendes ønske om mere tid med underviserne.
De fleste tror at kerner er lig med fuldkorn
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|