En stemme på SF kan ende med at styrke den liberale gruppe i EU. Omvendt kan radikale vælgere sende en ekstra SF'er til Bruxelles.

Det er konsekvensen af de valgforbund, partierne har indgået op til valget til Europaparlamentet 7. juni.

»Politikerne taler nødigt om det, men det er et faktum, at man med en stemme på SF kan ende med at styrke de radikale, som sidder i den liberale gruppe i Europaparlamentet«, siger valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

Beskytter de små
»Valgforbund er med til at beskytte de små partier og skabe en bedre sammenhæng mellem, hvem vælgerne stemmer på, og hvem der opnår mandater«, tilføjer Kasper Møller Hansen.

Det er også derfor, de radikale er gået med i et valgforbund, forklarer partiets spidskandidat Sofie Carsten Nielsen.

»Det handler om at undgå stemmespild. Som et lille parti er vi nødt til at være i valgforbund«, siger hun.

Messerschmidt alene i verden
Ved valget til Europaparlamentet har SF, Socialdemokraterne og de radikale indgået et valgforbund. Det samme har Venstre, de konservative og Liberal Alliance. Et tredje valgforbund består af Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen.

Kun Dansk Folkeparti stiller op uden et valgforbund, og spidskandidat Morten Messerschmidt finder valgforbundene problematiske.

»Det giver en ubalance, fordi en stemme på SF kan ende med at være en liberal stemme. Jeg ved jo ikke, hvordan en socialist tænker, men jeg kunne forestille mig, at de ikke bryder sig om at støtte de liberale«, siger Morten Messerschmidt.

Fik stor betydning i 2005
Et valgforbund betyder, at partierne i forbundet kan nyde godt af stemmer, der ellers ville gå tabt.

Ved det seneste valg fik valgforbundene stor betydning:

Folkebevægelsen mod EU sikrede sig et mandat med overskydende stemmer fra Junibevægelsen, de radikale nød godt af overskydende stemmer fra Kristendemokraterne, og konservative stemmer var med til at sikre Venstre sit tredje mandat.

Det eneste fiffige
»Samarbejdet er rent valgteknisk, og der er ikke tradition for, at det får betydning for den politik, der føres efterfølgende. Som teknikken er, kan partier aldrig miste mandater ved at indgå i et forbund«, siger valgforsker Kasper Møller Hansen.

De mange partier i valgforbund forsvarer da også modellen.

»Det er det eneste fiffige at gøre«, siger SF's spidskandidat Margrethe Auken..

Hun erkender, at en stemme på SF i teorien kan ende med at styrke den liberale gruppe i parlamentet.

»Men alternativet er at styrke Dansk Folkeparti. Uden valgforbund ryger de stemmer, vi ikke kan bruge selv, over til de andre. Og det kan lige så godt være, jeg får alle de radikale stemmer«, siger Margrethe Auken.

Radikale er bedre end spild
Socialdemokraternes Dan Jørgensen er også godt tilfreds med samarbejdet.

»Hvis vi på nogen som helst mådde kan forhindre stemmespild, er det fint«, siger han.

»Det er klart, at vi helst vil styrke den venstre side af salen, men hvis valget står mellem stemmespild eller at hjælpe de radikale, så giver det god mening at gøre det sidste«, tilføjer han.

EU-kritisk forbrødring
Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen sidder også i forskellige grupper i Europaparlamentet - og partierne er grundlæggende uenige om, hvorvidt Danmark skal ud af EU.

»Vores uenighed herhjemme afspejler sig ikke så meget nede i parlamentet. Der tager man jo ikke stilling til, om vi skal ud af EU eller ej. Men ma stemmer ofte om, hvorvidt EU skal have mere magt og bestemme mere. Der stemmer vi meget ens«, siger Folkebevægelsens spidskandidat Søren Søndergaard.

Bruges ikke i folketingsvalg
Modellen med valgforbund benyttes også til kommunal- og regionsvalg, men derimod ikke ved folketingsvalg.

Her er den tekniske model for fordeling af mandater lidt anderledes, og derfor ville valgforbund ved folketingsvalg kunne føre til, at et parti mistede et mandat, det ellers ville have fået.