»Jeg slår dig ihjel. Om jeg så skal i spjældet for det. Jeg er sat’me ligeglad. Fuck dig! FUCK dig!!«.

Selv om Thomas kun sidder et par meter fra skænderiet mellem to-tre mænd og en kvinde, kigger han ikke op. Flytter ikke blikket fra græsplænen, som han har nedstirret bag kanten af sin falmede cap, siden han blev færdig med at spise det farsbrød, som Kirkens Korshær har serveret gratis i varmestuens baghave.

Over for den 24-årige mand sidder hans 47-årige kæreste, Lene, og kigger roligt op på klammeriet. Så aer hun ringen på sin ene finger, der er pyntet med pink neglelak enkelte steder, og viser hånden frem.

»Se, vi er ringforlovede. Er den ikke flot?«, spørger hun og smiler.

Thomas har ikke set forældre i syv år
Parret ville gerne væk. Bare et par måneder. Væk fra druk og misbrug. Og væk fra de sagsbehandlere, der en gang imellem kontakter Thomas for at sende ham i aktivering, fordi han er på kontanthjælp.

Thomas vil bare have fred. Der er ingenting, han kunne ønske sig at lave, siger han og ryster på hovedet. Ingenting, han drømmer om at kunne. Forældrene har han ikke set, siden han flyttede hjemmefra som 17-årig og begyndte at ryge hash. Siden har han været indlagt på den lukkede afdeling to gange.

»Thomas har haft det skide svært. Hans far var fængelsbetjent, du ved«, fortæller Lene, der for en ordens skyld ikke mener, at hverken hun eller Thomas skal have deres efternavn i avisen.

Varmestuer bliver overrendt
Både Thomas og Lene kommer jævnligt på varmestuen i Helsingør, og det er de ikke ene om. Alene i første halvdel af 2009 har Kirkens Korshærs herberg og varmestue i Helsingør oplevet en 25 procents stigning i antallet af nye brugere.

Tendensen passer med en rundspørge foretaget af Politiken, som viser, at stadig flere søger mod de private organisationers varmestuer.

LÆS MERE Hjemløse bestormer varmestuer

I Helsingør er det typisk danske mænd i den erhvervsaktive alder – fra begyndelsen af 30’erne til slutningen af 50’erne – der banker på.

Men også enlige mødre kommer nu jævnligt for at få en smurt madpakke med hjem til børnene. Herberget, der har 11 faste beboere, har dagligt besøg af 35-50 brugere udefra, og gennemsnitligt er der mindst én ny om dagen.

Hjemløse får overfladisk sagsbehandling
Ifølge herbergets leder, Anette Lauritsen skyldes væksten især, at brugerne falder igennem i det kommunale system.

Dels har de for mange og for overfladiske sagsbehandlere. Dels betyder stramninger af kontanthjælpsreglerne og kravet om løbende aktivering, at mange helt eller delvist forsøger at melde sig ud af det offentlige system for at være i fred.

I stedet søger de hjælp hos de private, frivillige organisationer, hvor de kan få lidt mad og blive mødt af mennesker, der har overskud til at spørge, om deres hund skal ha’ lidt vand.

LÆS MERE Danmark har næsten 5.000 hjemløse

»Jeg klandrer ikke sagsbehandlerne. Men hele systemet er skruet sammen på en måde, der har den modsatte effekt end det, man politisk ønsker. Tvang skaber endnu mindre selvværd og får folk til at opgive helt«, siger Anette Lauritsen, der gerne så, at hendes herbergsgæster blev fulgt tæt af én sagsbehandler, og at der blev sat mere realistiske mål for den enkelte.

Thomas kan ikke forestille sig, at nogen sagsbehandler kan gøre noget godt for ham. Bare de ville lade være at ringe:

»Jeg er engang blevet sat til at sortere små sten i en lille bunke og store sten i en stor bunke. Seks timer efter kom en lastbil og blandede alle stenene på samme lad. Så føler man sig godt nok som en idiot. En anden gang blev jeg sat til at sætte lamper op på kommunen, så de kunne spare en elektriker. De kan stikke deres udviklingsprojekter skråt op. Bare lad mig være i fred«