Syv år efter Irakkrigen startede, slutter debatten om, hvorvidt Anders Fogh Rasmussen (V) brød grundloven, da han og regeringen besluttede at gå med i krigen.

Højesteret har besluttet, at 25 danskere ikke har en retslig interesse i at sagsøge landets statsminister for grundlovsbrud, fordi Danmark gik ind i Irakkrigen uden at have et FN-mandat bag sig.

LÆS ARTIKEL I dag kan Højesteret sætte punktum for krigen i Irak

Det er foreningen Grundlovskomiteen, der består af 25 danskere, der blev stiftet i 2003 for at få gennemført en uvildig undersøgelse af grundlaget for Danmarks deltagelse i Irakkrigen.

Det har der ikke været flertal for i Folketinget, og i 2005 besluttede Grundlovskomiteen at forsøge sig med en retssag mod statsministeren. Hovedpåstanden var, at Anders Fogh Rasmussen brød grundloven, da han sendte Danmark i krig.

Johan Kirkmand, der er en af de 25 ansøgere, har tidligere sagt til Politiken, at foreningens debat slutter, hvis Højesteret er enig med Østre Landsret, der i 2007 vurderede, at de 25 danskere ikke har en retslig interesse i sagen.

LÆS ARTIKEL Irak-krigen skal for Østre Landsret

»Jeg anser sagen for død, hvis vi taber. Der er ikke rigtig nogen, der svarer os i debatten om udenrigspolitik og vores deltagelse i Irakkrigen. Så hvis ikke Højesteret giver os lov til at føre sagen, så har jeg ikke selv nogen ide om, hvordan vi kan fortsætte«, sagde Johan Kirkmand.

Han gik ind i Grundlovskomiteen i 2005, efter at hans søn Bjarke Olsen Kirkmand blev dræbt af en vejsidebombe i Irak.

En juridisk instans tilbage
I en pressemeddelelse begrunder Højesteret dommen således:

»Der foreligger ikke nogen konkret retlig tvist, som vil blive afgjort ved at tage påstandene unde pådømmelse. Det må endvidere ligge til grund, at ingen af appellanterne er særligt eller anderledes berørt af Folketingets beslutning og udsendelsen af militære styrker til Irak i 2003 end befolkningen i almindelighed«.

Højesteret oplyser videre, at ni dommere har deltaget i afgørelsen, og alle ni har kunnet tilslutte sig, hvad der er blevet sagt. Afgørelsen er derfor vedtaget enstemmigt.

En af Grundlovskomiteens tre advokater Christian Dahlager siger til politiken.dk, at afgørelsen bliver taget til efterretning.

»Jeg mener, at Højesteret har lavet en grundig vurdering af sagen, og den tager vi nu til efterretning«, siger Christian Dahlager.

Han fortæller, at sagen stadig kan afprøves ved Menneskerettighedsdomstolen, men at det er noget Grundlovskomiteen selv skal gå videre med, og han ikke umiddelbart vil råde komiteen til at gøre det.

Grundlovskomiteen vil have offentlig høring
Grundlovskomiteens formand, Birgitte Albrechtsen, tager også Højesterets dom til efterretning, men kalder på politikerne til at kigge mod Holland og England for at finde en model til offentlige høringer.

»Politikerne har et stykke arbejde for sig. Sandheden kommer i højere grad frem ved offentlige høringer, fordi der hverken er anklagere eller forsvarer«, siger Birgitte Albrechtsen.

Uden for retssalen bliver hun bakket op af Johan Kirkmand:

»Offentlige høringer er demokratisk set det mest rigtige«, siger han.

I løbet af en måneds tid afholder Grundlovskomiteen en generalforsamling, hvor der skal tages stilling til, hvad de som forening skal gøre.

Nu står den dog på en lidt anden form for formsamling.

»Inden i dag vidste vi, at vi senere enten skulle drikke jubelvin eller gravøl. Nu ved vi så, at det bliver gravøl«, siger Birgitte Albrechtsen.

Statsministeren på anklagebænken
Da Grundlovskomiteen startede sin kamp, var det Anders Fogh Rasmussen, der bestred embedet som landets statsminister.

LÆS ARTIKEL Fogh vil ikke vidne i Irak-retssag

Men nu er Anders Fogh Rasmussen hos NATO.

Havde sagen fået lov til at køre videre, var det derfor formelt set Lars Løkke Rasmussen (V), der tegner regeringen. Godt nok var det Anders Fogh Rasmussen, der var statsminister, da beslutningen blev truffet, men søgsmålet følger den til enhver tid siddende regering.

Var der kommet et regeringsskiftet inden sagens afgørelse, ville det altså blive socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, der skulle stå på anklagebænken.