Annonce
Danmark 11. maj. 2010 KL. 03.00

Børn står i kø til private lærerfirmaer

Har du råd, kan du købe hjælp hos private lærerfirmaer. Det gør flere og flere.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Har dit barn ikke lært at læse i 3. eller 4. klasse?

Kniber det med matematikken, eller driller den engelske grammatik.

For 410 kroner i timen kan utålmodige forældre købe et fagligt løft til børnene af firmaet Time2Learn, der har stor succes med at tilbyde privat ekstraundervisning.

»Om der er mange henvendelser? Ja, for dælen da«, udbryder Pernille Brinch, folkeskolelærer gennem 12 år, nu indehaver af Time2Learn.

Masser af kunder i butikken
For tre år siden sagde hun sit faste job op og sprang ud på det private marked. I dag tæller firmaet et korps på 40 freelanceansatte lærere, en fast sekretær, to filialer i andre byer og en stabil indtjening.

Så den lejede villa vil snart blive købt. Der er også masser af kunder i firmaet Pluscamp.dk, hvor 12-16-årige elever kan komme på en uges faglig og social træningslejr i sommerferien.

Trods en ugepris på 5.495 kr. går det strygende med omsætningen, fortæller Rasmus Ejaas Fischer, en af firmaets to indehavere.

»Vores udvikling er eksplosiv. Vi kunne sende mange flere børn af sted allerede i år, men vi skal også kunne sikre kvaliteten«, siger han.

Lærerforening er bekymret
Private lærer- og undervisningsfirmaer vokser i omfang og antal.

Men den slags private tilbud burde slet ikke være nødvendige, mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Han frygter, at folkeskolen er på vej til at ende som skolen for dem, der ikke har ressourcer, mens stadig flere forældre, som har råd, vælger noget andet.

»Folkeskolen må ikke blive et sekundatilbud, hvor man skal betale, hvis man vil have mere ved siden af«, siger han.

Lærerstuderende sælger lektiehjælp
Også mange lærerstuderende tjener penge på at give ekstra privattimer mod betaling, siger Line Hjarsø, formand for Lærerstuderendes Landskreds.

»Man ser tit opslag på seminarierne, hvor forældre søger nogen, der kan give deres børn ekstra matematiktimer«.

Forældrene kan også melde sig på en ny hjemmeside, Lektielink.dk, som siden 2009 har formidlet kontakt mellem elever og lektiehjælpere mod betaling. Sitet har efter egne oplysninger mere end 340 lektiehjælpere og 830 elever, og der kommer 70-90 nye profiler om måneden.

Brug for en anden undervisning
Formand for forældreorganisationen Skole og Samfund Benedikte Ask Skotte mener, at tv-udsendelser som ’Plan B’ og ’Skolen’, hvor lærere brugte forskellige læringsstile, har gjort mange forældre opmærksomme på, at deres børn har brug for en anden undervisning end den, de kan få i folkeskolen.

»Når sådanne firmaer går ind og viser, at de kan gøre det, burde kommunerne sige, at det kan vi også gøre. De private kan måske lære folkeskolen noget og blive en del af folkeskolens tilbud, så kommunerne investerer i, at elever kan få kurser eller støtte«, siger hun.

Hyrer de dygtigste lærere
Hos Pluscamp.dk sker det, at elever fra mindre velstående familier kommer på ophold med økonomisk hjælp fra kommunen.

»Men der er også forældre, der skriver og spørger, om vi kan sænke prisen, fordi de har fået afslag fra kommunen. Det ville vi gerne, men det går desværre ikke«, siger Rasmus Ejaas Fischer.

Pernille Brinch fra Time2Learn frygter ikke at miste omsætning i en tid, hvor skolerne fyrer lærere i bundter.

»De besparelser er katastrofale. Jeg får nok flere kunder, når der er endnu færre hænder til at hjælpe eleverne i skolen. Og jeg hyrer gerne de dygtigste af de lærere, der bliver ledige. Men vi er og bliver et opsamlingsheat, der hvor det er gået galt«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Erhverv
22. maj. KL. 21.47
Unfriend. Aktionærer har siden fredag solgt ud af deres nyerhvervede Facebookaktier, så kursen er styrtdykket. Her er det tv-værten Sabrina Quagliozzi, der følger kursen i børsen Nasdaq. - Foto: Richard Drew/AP

Dansk it-pioner: Facebooks nedtur kan ændre alt

Mange it-firmaer lever i dag af Facebook. Den aktuelle nedtur kan trække dem alle med ned, vurderer iagttagere.

'jagten'. Et par af de internationale kritikere har ét spørgsmål til Vinterbergs 'Jagten': Hvorfor finder hovedpersonen Lucas sig i det? Mads Mikkelsen er lidt enig: »Hvis jeg skulle have spillet mig selv i denne her rolle, var filmen blevet halvt så lang. Jeg ville have sat foden ned langt tidligere og sagt fra«, siger Mads Mikkelsen. - Foto: LARS JUST

Mads M. i Cannes: Selvfølgelig vil jeg have en pris med hjem

Den danske verdensstjerne får stor ros for sit spil i 'Jagten'.

Fodbold
22. maj. KL. 18.59
Foto: DRESLING JENS

FCN-fan: Nu kommer alle skabsfansene ud - de ved jo godt, hvor guldet ender

Farumgenserne er enige om, at FCN vinder mesterskabsfinalen mod Horsens.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Danmark

Foto: LEHMANN MARTIN
04:39

20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig

Det sker
Åbning. Nu kommer der gang i brød-konkurrencen på Gl. Kongevej. Fredag åbner Andersen Bakery stor butik på Frederiksberg. - Foto: PR-foto
22. maj. KL. 13.27

Brødgigant fra Hiroshima rykker ind på Frederiksberg

ibyen anbefaler

restaurant & cafe