Annonce
Danmark 6. jul. 2010 KL. 08.45 opdateret 6. jul. 2010 KL. 11.49

Theresas udvej gjorde ondt

Kapitel 3: 28-årige Theresa Rafol er rejst til Danmark for at arbejde som au pair. Hun ønsker at sikre en bedre fremtid for sin datter, der venter på hende i Filippinerne. Her bringer vi andet kapitel af hendes historie.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Au pair i Danmark

Tusinder af filippinske kvinder holder hus for danske familier for 3.000 kroner om måneden.

Er der tale om underbetalte stuepiger eller unge mennesker, der lærer den danske kultur at kende?

Og hvorfor forlader kvinderne deres hjem og børn?

Politiken fortæller deres historie - fra Danmark og Filippinerne.

TIP OS Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har erfaringer med au pair i Danmark - skriv til aupair@pol.dk

CONTACT US Please write us if you have any experience in working as an au pair in Denmark - mail to aupair@pol.dk

Serie: Au pair i Danmark


I de kommende dage følger vi Theresa Rafol, der er rejst over 10.000 km fra filippinske Laguna til Lemchesvej i Hellerup, hvor hun er au pair. Da hun rejste, forlod hun sin datter i ønsket om at sikre hende en bedre fremtid.

fakta

Fortællingen om Theresa Rafol bygger på ca. syv timers interview med Theresa Rafol samt på et ophold hjemme hos hendes mor, Rolinda Rafol, i Pila, Filippinerne.

Vi har således valgt at fokusere på de filippinske stemmer i historien. Det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger om Joey Presquitos død hos de filippinske myndigheder. Hændelsesforløbet er beskrevet i lokale medier, heriblandt i Philippine Daily Inquirer og Philippine Star, 2. og 3. juli 2008

Resumé: 28-årige Theresa Rafol er vokset op i den filippinske by Pila med forældre og fem søskende. Nu er hun au pair på Lemchesvej i Hellerup for at forsørge sin lille datter Rhyshalind, der bor hos mormoren i Pila. Rhyshalinds far, Joey, arbejdede som sikkerhedsvagt for en forretningsmand, men blev dræbt af politiet mistænkt for bankrøveri.

Det var virkelig som at se Joey, bare i meget lille udgave.

Pigens fødder, hænder, ører. Hun var så fin, som hun lå der på madrassen med armene helt afslappet oppe omkring det lille hoved, ansigtet vendt ind mod den ene hånd, mens hun sov.

Det var gået hurtigt, Theresa havde været hjemme hos sin mor, da smerterne tog til, og hun fødte sin datter hjemme på madrassen i hjørnet af stuen.

Kapitel 1:Den lille prinsesse kom til Danmark

Jo, hun lignede ham virkelig. De fugtige sorte lokker hvirvlede lidt i pustet fra det store grønne blad, som Theresas mor stod og viftede med, så den lille ikke fik det for varmt. Hun skulle hedde Rhyshalind.

Rhyshalind Joey Rafol.

Hun var faderløs.

Hvad skulle der blive af dem? Theresa fortrød ikke, at hun havde mødt Joey. Og slet ikke, at hun nu lå der i barselssengen tæt op ad sin lille pige, der lignede sin far så meget, at Theresa næsten kunne få sig selv til at føle, at han stadig var her.

Hun blev nødt til at suge så meget af Rhyshalind til sig, som hun overhovedet kunne. Hendes lugt, lyde. Lære alle de fine folder i hendes hænder og på de små ben at kende, inden hun skulle sige farvel.

For Rhyshalind skulle vokse op hos sin mormor, så meget vidste Theresa. Imens ville hun selv rejse ud af Filippinerne for at tjene så mange penge som overhovedet muligt til deres fælles fremtid. Det var eneste udvej, nu hvor hun var alenemor.

Theresa vidste også, at hun engang med god samvittighed kunne fortælle Rhyshalind, at hendes far døde forgæves. At han var uskyldig. Theresa havde ligefrem hørt rygter om, at politiet havde hevet ham ud af bilen og skudt ham, da han lå på vejen. At politiet følte sig presset og havde brug for at fange en, de kunne kalde skyldig, så de kunne lukke sagen.

Men hvad der rent faktisk skete under røveriet og den eftermiddag, han blev skudt, fik de aldrig at vide.

Kapitel 2:Theresa havde ikke noget valg. Hun måtte rejse

Det havde Theresa heller ikke regnet med. Case closed, tænker hun og tager det lille foto af Rhyshalind ned fra væggen.

FOTOET hænger på hendes værelse ved siden af køkkenet i Hellerup. Det var også det, hun tog med over på sprogskolen på Bernstorffsvej, den dag for et par uger siden, da deres dansklærer havde bedt dem om at tage et minde med hjemme fra Filippinerne. Noget, de kunne fortælle om, så de kunne øve de danske gloser.

Det er sent om aftenen, der er stille i det store hus. Familiens tre små døtre sover nu, tænker Theresa og regner sig frem til, at Rhyshalind nok vågner om en times tid. Så vil hun hoppe ud af sin hængekøje og traske ud til sin mormor i sine lyserøde klip-klap-sandaler.

Når natten er overstået for Theresa, og hun har fået skiftet sengetøjet på pigernes værelser i morgen formiddag, vil hun ringe til Rhyshalind. Sige til hende: »Hvem er smuk?«. Og så vil Rhyshalind grine ind i røret og svare: »Mig!«. Hun har lært så mange ord.

ALLEREDE fra hun var helt lille, havde Rhyshalind været en baby, der udviklede sig hurtigt. Og så var hun rolig og glad. Især de første måneder med hende havde været stille. Hun havde sovet meget i den tunge varme, mens tyfonen rasede uden for sivhuset og forvandlede den hårdtstampede lerjord til smattet mudder.

Theresa sms’ede med sin kusine i Danmark. Sin søster i Saudi-Arabien. Bekendte i Hongkong.

Men det var svært, markedet var dødt. De rige havde pludselig fået færre penge på grund af finanskrisen. Så når kusinen i Danmark spurgte danske familier, om ikke de havde brug for en au pair – en sød kvinde sidst i tyverne, der hed Theresa og var fra Filippinerne – var svaret:

»Måske, bare ikke nu«.

Men så en dag lykkedes det alligevel. Kusinen ringede og fortalte, at en familie i noget, der hed Hellerup, havde brug for en ny au pair fra 1. januar 2010. Til den tid ville Rhyshalind være 14 måneder gammel, tænkte Theresa og gik i gang med forberedelserne.

Hun måtte låne 3.000 kroner af kusinen til visum, pas og bestikkelsespenge til emigrationsmyndighederne i Manilas lufthavn. At rejse til Europa som au pair var forbudt, men hun havde ikke noget valg. Det havde hun jo ikke.

RHYSHALIND tullede rundt foran huset med en bold sammen med sin lidt ældre fætter. Theresa havde pakket sin taske. Den lå så tungt i hånden, eller også havde hun bare ikke flere kræfter lige nu. Rhyshalind vraltede hen til sin mor, bleen hang løs i de lyserøde underbukser. Øjnene strålede, som de gør på en baby, der ser sin mor eller far.

Theresa satte sig på hug. Krammede og kyssede hende. Græd, så den lille begyndte at græde med. Hvorfor vidste hun ikke. Men det gjorde mor jo.

»Pas godt på hende«, hviskede Theresa til sin mor og gik væk gennem det høje græs for at fange bussen til Manilas lufthavn.

Mød otte au pair-piger i Danmark

Navn: Sweetie Galicia
Alder: 28
Kommer fra: Sta. Rosa, Laguna, Filippinerne
Ophold i Danmark: Snart 18 måneder, hos tre forskellige familier
Adresse: Senest i Dyssegård, Gentofte
Løn: 2.900 kroner
Næste stop: Italien
Største drøm: »At spare penge nok sammen til at åbne en café i Laguna ved siden af det hus, jeg allerede har fået bygget«.

Navn: Analyn Delantes
Alder: 23
Kommer fra: Santa Cruz, Cebu, Filippinerne
Ophold i Danmark: snart 18 måneder
Adresse: Hellerup, Gentofte
Løn: 2.900 kroner
Næste stop: Norge, når hun har besøgt sin mor i Filippinerne.
Største drøm: »At samle penge nok sammen, så jeg kan læse revision på universitetet, gerne i udlandet«.

Navn: Ailyn delos Santos
Alder: 21
Kommer fra: Mindanao, Filippinerne
Ophold i Danmark: 4 måneder
Adresse: Rungsted
Løn: 3.000 kroner
Næste stop: ?
Største drøm: »At få en dejlig familie i Filippinerne, når jeg har penge nok«.

Navn: Sheila Mar L. Dacles
Alder: 30
Kommer fra: Mindanao, Filippinerne
Ophold i Danmark: 6 måneder
Adresse: Hellerup, Gentofte
Løn: 2.900 kroner
Næste stop: ?
Største drøm: »At være sammen med min tre år gamle søn igen. Jeg savner ham rigtig meget«.

Navn: Richelyn Benasahan
Alder: 20
Kommer fra: Mindanao, Filippinerne
Ophold i Danmark: 15 måneder
Adresse: Rungsted Kyst
Løn: 2.500 kroner
Næste stop: ?
Største drøm: »Jeg vil så gerne gøre mine IT-studier færdige«.

Navn: Eden Espedes
Alder: 28
Kommer fra: Mindanao, Filippinerne
Ophold i Danmark: 14 måneder
Løn: 3.000 kroner
Næste stop: Måske Italien eller Canada
Største drøm: »At opleve andre kulturer«.

Navn: Julie Pareja
Alder: 26
Kommer fra: Mindanao, Filippinerne
Ophold i Danmark: 14 måneder
Løn: 3.000 kroner
Næste stop: ?
Største drøm: »At sende penge hjem til min familie, så mine søskende kan studere og mine forældre få bygget et hus. Og så vil jeg rigtig gerne have min egen internetcafé«.

Navn: Ma Fe Magdales
Alder: 25
Kommer fra: Bohol, Filippinerne
Ophold i Danmark: 17 måneder
Adresse: Gentofte By, Gentofte
Løn: 3.500 kroner
Næste stop: Norge
Største drøm: »At få en god mand og børn i Filippinerne«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Internationalt
25. maj. KL. 22.23

Mindst 50 er dræbt i den syriske by Houla

Det var en rigtig massakre, siger syrisk observatørgruppe efter granatbeskydning af byen Houla.

Kultur
25. maj. KL. 20.36
Kristian Leth (bagerst) synes det er fint, at staten som en mæcen bestemmer, hvem der får kunststøtte, og hvem, der ikke gør. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kristian Leth: Hvor er det typisk brokke-Danmark. Brokke, brokke, brokke

Musikerne Kristian Leth og Troels Abrahamsen deler ikke harmen over kæmpelegat til 21-årig.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe