Til november skulle familien Voetmann på Amager have modtaget en ny au pair-kvinde fra Filippinerne.

Stikpiller fra vennekredsen og de nærmeste omgivelsers almindelige afstandtagen over for danske familier med au pair har imidlertid fået Fleming og Vibe Voetmann til at opgive ordningen.

»Den mest krasse bemærkning, vi har hørt, er nok den med, at hvis ikke man selv har tid til at hente børnene, så skulle man overveje, om man overhovedet skulle have fået børn. Det er klart, at sådan noget rammer én lige i hjertekulen«, siger Fleming Voetmann.

Moderne form for slaveejere
Debatten om au pair-ordningen har ifølge Fleming Voetmann fået et ekstra tryk, i takt med at flere medier som Politiken i sommerens løb har belyst ordningen.

LÆS ARTIKEL Au pair-kvinder tier om overgreb

De spydige bemærkninger modtager familien mere eller mindre direkte i venners lag, på mail eller igennem diskussioner på Facebook, som bekendte deltager særdeles aktivt i.

»Hvis man bevæger sig nogenlunde inden for segmentet af Politikenlæsere, som vi vel gør, så er nogle af de kommentarer, man får, at man er den moderne form for slaveejere eller holder tyende«, siger Fleming Voetmann.

»Man er jo næsten lige så upopulær, som hvis man havde haft en firehjulstrækker. Men spøjst nok – i det samme segment er sådan noget som sort rengøring endnu ikke kommet på den politisk ukorrekte liste. Men det kan jo være, at det bliver det næste«.

Norske familier står gerne frem
Hos Energy Au Pair, som formidler kontakt mellem au pairer og værtsfamilier i Danmark og Norge, genkender Natalia Ravn-Christensen, at den offentlige debat påvirker familiernes valg.

»Vi oplever, at negativ omtale påvirker familien til at overveje sin au pair. Det gælder også med valg af nationalitet, hvor nogle familier siger, at de har hørt meget positivt om filippinske au pairer, men at de måske skal vælge en anden, fordi de ikke vil have, at andre skal tænke, at de har tænkt sig at misbruge hende«, siger Natalia Ravn-Christensen. Hun understreger, at hun ikke oplever, at værtsfamilier falder fra i stor stil.

Skæve blikke fra omgivelserne
Politiken har i forbindelse med serien om au pair-ordningen haft kontakt til adskillige danske familier, der som udgangspunkt gerne vil fortælle om familielivet med au pair i huset.

Men aftaler er blevet aflyst, med henvisning til at familierne er bange for skæve blikke fra omgivelserne.

Et dansk fænomen
Natalia Ravn-Christensen betegner det som et dansk fænomen, at au pair-familier ønsker at leve i ubemærkethed.

»Jeg har aldrig oplevet, at norske værtsfamilier siger nej til at fortælle om deres au pair. I Danmark er det, som om naboerne ikke skal synes, at du har det bedre. Det er jo lidt luksus. Man skal have plads, og man skal have råd«, siger Natalia Ravn-Christensen.

Siger ikke noget på arbejdspladsen
Migrationsforsker og ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet Helle Stenum har haft samme oplevelse i forbindelse med interview af værtsfamilier til sin rapport om au pair-ordningen.

»Jeg er stødt på familier, der siger, at de ikke går og reklamerer med deres au pair. Som eksempel er der ikke nogen, der har vidst det på arbejdspladsen«, siger Helle Stenum.

Er afhængig af Girlie
I baghaven til familien Voetmanns røde murermestervilla i kvarteret tæt på Amager Strandpark gør far Fleming sammen med døtrene Karoline, Ellen og Lærke på fire, syv og otte år de sidste forberedelser inden ferieturen til Kroatien.

Luften skal mases ud af det store grønne krokodillebadedyr, så det også kan komme med i kufferten. I dag er der masser af tid, men når hverdagen melder sig, er familien afhængig af au pairen Girlie.

Foruden rengøring i hjemmet henter den filippinske kvinde i børnehave og SFO.

»I stedet for at vi skal race ind ad H.C. Andersens Boulevard for at være i børnehaven inden klokken 17 – hvor vi ville være de allersidste, der hentede – kan vi nu køre hjem med god samvittighed og bruge tiden på at være sammen med vores børn derhjemme«, siger Fleming Voetmann. Selv er han chef for public affairs i Novozymes, mens Vibe Voetmann er direktør i kvinde- og krisecenteret Dannerhuset.

Overrasket over unuanceret debat
Forældreparret er overrasket over, hvor unuanceret debatten om au pair-ordningen forløber i den ellers veluddannede bredere bekendtskabskreds. Fleming Voetmann savner, at »det politisk korrekte centrum-venstre« sætter diskussionen ind i et større perspektiv.

»Vi oplever kritikken fra samme gruppe mennesker, som samtidig er utrolig meget optaget af ligestilling. Men hvad er alternativet? Vi vil gerne bruge vores uddannelser, vi vil gerne have, at kvinder skal gøre karriere og sidde i bestyrelser. Samtidig er der noget med børnepasning, der skal gå op«, siger Fleming Voetmann. Han opfordrer kritikerne til at gå mere løsningsorienteret til debatten:

»Når 4.000 danske familier har au pair, er det vel også et symptom på, at der er en masse børnefamilier, der er rimelig pressede. Når det er normen, at man ikke henter børnene meget senere end klokken 4, så kolliderer det med arbejdslivet. I stedet burde vi måske se på, om institutionerne skulle have længere åbent, og gøre andre ting mere fleksible i forhold til det samfund, vi har i dag«.

Filippiner skal frigøre dansker
Den sidste betragtning er Helle Stenum fra Aalborg Universitet meget enig i. Forskeren mener dog, at »der ofte bliver blandet æbler og pærer sammen« i argumentet om ligestilling og au pair.

»Man tager en tredjeverdenskvinde ind i hjemmet for at frigøre den danske kvinde. For det første kunne man spørge, hvor manden er blevet af, og for det andet, hvad med den filippinske kvindes frigørelse? Hvis au pair skal være løsningen, bør der også være nogle rimelige forhold for hende«, siger Helle Stenum. Au pair-debatten kortslutter ofte, fordi ordningen i praksis er forældet, mener Helle Stenum.

»Ordningen bliver stadig fremhævet som kulturel udveksling, selv om mange oplever, at det ikke er i overensstemmelse med virkeligheden«.

Hos familien Voetmann orker de ikke mere debat eller flere formaninger fra de ’rigtige’ meningers holdeplads, som Fleming Voetmann siger: »For at gøre det så ubesværet i forhold til vores sociale omgivelser som muligt, så er det bare nemmere at gøre det, som flertallet gør, nemlig at have en ung pige til at hente et par gange om ugen og så få noget rengøringshjælp«.