Socialdemokratiet er næsten vendt på en tallerken.

Formand Mogens Lykketoft siger i et interview med Berlingske Tidende, at han om nødvendigt er parat til at afskaffe blasfemiparagraffen, der forbyder hån og spot mod anerkendte trossamfund.

'Intet må i vejen for fordomsfri diskussion'
Partiets retsordfører Morten Bødskov:

»Intet må stå i vejen for en fordomsfri diskussion mellem trosretningerne«, siger han og understreger, at partiet fortsat overvejer.

Baggrunden for den nye holdning er blandt andet, at professor i stats- og forfatningsret Henning Koch har vurderet, at hollandske van Goghs omdiskuterede film formentlig ville være i strid med den danske straffelovs blasfemiparagraf.

Ordfører i kovending
For 14 dage siden sagde Morten Bødskov ellers, da Dansk Folkeparti kom med forslaget:

»Det er jo ikke overraskende, at Dansk Folkeparti mener, at blasfemiparagraffen skal afskaffes. De vil jo også af med paragraf 266 b, racismeparagraffen. Inden for begge paragraffer er der meget vide rammer for ytringsfriheden, men de er også en beskyttelse mod forhånelse af mindretal«.

Sjældent anvendt
Blasfemiparagraffen er sjældent anvendt.

Den blev blandt andet brugt, da sangerinden Trille i 1971 sang om kristendommens forkvakling af en ung piges seksualitet i dansk tv, og i 1938 hvor en gruppe danskere hånede jøderne.

Dansk Folkeparti vil nu fremsætte et beslutningsforslag, men det samler ikke flertal.

VK vil beholde paragraffen
Både Venstre og de Konservative vil fastholde paragraffen.

Tidligere har statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalt, at »det er fornuftigt med lovgivningsmæssigt fastsatte rammer for ytringsfriheden, og hvis nogen synes, at rammerne er overskredet, så kan man gå til domstolene og få det prøvet. Sådan håndterer man ytringsfrihed i en retsstat«.

I dag erklærer Birthe Rønn Hornbech, at Venstre fastholder det synspunkt.

»Så længe domstolene er så tilbageholdende, ser jeg ingen grund til at fjerne den. Lykketoft må komme med en begrundelse«, siger hun.