»Vi havde gerne set mere handling og mindre plan«.

Direktøren Carl-Emil Larsen fra vandbranchens forening, Danva, er skeptisk over for den handlingsplan, miljøministeren har præsenteret for at mindske sprøjtegiftforureningen af det drikkevand, der ender i hanerne.

Han peger på, at vandværkerne længe har kæmpet for at gøre politikerne opmærksomme på, at der er problemer med at sikre giftfrit vand i hanerne.

»Det har vi snakket om i årevis«, forklarer Danva-direktøren.

LÆS ARTIKELNy plan skal sikre rent drikkevand

VANDSTOP.  Lukket boring i Vallensbæk kildepark. Ifølge brancheformanden er løsningen simpel, hvis de danske drikkevandsboringer skal reddes fra nedsivende sprøjtegifte fra især landbruget.

Han efterlyser effektive beskyttelseszoner omkring boringerne, hvor landmændene får forbud mod at hælde gift ud over overfalden. Og de zoners størrelse skal afgøres af de lokale forhold, så de kan være små, hvor det er tilstrækkeligt, og større, hvor det er nødvendigt.

SE OGSÅForskere: Vores drikkevand bliver dyrere

Beskyttelseszonerne kan gå fra at være 25 meter og op til 300 meter alt efter de lokale, geologiske forhold. Og de kan betale sig, vurderer direktøren for vandbranchen: Årligt lukkes over 100 vandboringer, fordi forureningen siver ind i drikkevandet. Det koster mellem to og fem millioner at oprette nye boringer.

Betaler man landmændene for at lade være med at sprøjte på de dele af deres jorder, der ligger i beskyttelseszoner, så vil det være billigere end end alternativet: At skulle betale for de mange erstatningsboringer, fundene af sprøjtegifte i vandet gennemtvinger.

LÆSGiftfund lukker vandboringer på stribe

»Vi tror, at mellem 20 og 40 millioner kroner er det, der skal til for at erstatte landmænd for rådighedsindskrænkninger«, siger han.

»Men man får 5,6 milliarder kroner fra forbrugerne i moms og afgifter på vandforsyning og spildevandsforsyning«, tilføjer Carl-Emil Larsen.

»Det regnestykke må politikerne forstå.«

SE ARTIKELForbruget af sprøjtegifte løber løbsk

Samtidig foreslår han, at man indfører samme 'forureneren betaler'-princip i forhold til vandforsyningen, som man har i resten af samfundet.

»Vi kan ikke forstå, at det er forbrugeren, der skal betale. De har ingen indflydelse på det. Alle andre steder bruges 'forureneren betaler'-princippet«, konstaterer Danvas direktør.