Lærkerne synger, solen skinner, og selv 70-80 meter nede er der intet, der bryder idyllen: Det er stadig helt rent drikkevand, Århus Vand pumper op her fra boringen Tiset 2 ved Solbjerg Sø og sender ind i hanerne i Danmarks næststørste by.

Men rundt om boringen gror byg og andre kornsorter. Og Århus Vand er bekymret for, at de pesticider, landmændene bruger på afgrøderne, skal trænge ned til grundvandet.

18 procent af Århus’ boringer er allerede forurenet med rester af sprøjtegifte – ikke kun fra fortidens synder, som for længst er forbudte, men også eksisterende, godkendte gifte som Roundup og svampemidler. Og kommunen og vandselskabet er i kamp med tiden for at sikre drikkevand til sin voksende befolkning – især efter at Skov- og Naturstyrelsen er sprunget fra en aftale om skovrejsning.

LÆS ARTIKELDanmark planter mindre skov end lovet

»Det er mig en gåde, at man springer fra en aftale med så åbenlyse fordele for begge parter – og for skatteyderne«, siger Lars Schrøder, direktør i Århus Vand.

Aftalen var tiårig og blev underskrevet i 2002 af daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V). Århus og Skov- og Naturstyrelsen skulle hver betale 50 pct. for at købe jord i områder med særlige drikkevandsinteresser, blandt andet ved Solbjerg Sø. Her skulle så plantes træer.

Det var en klassisk win-win-situation. Skovrejsning er det mest effektive middel til at sikre drikkevandet, fordi træerne filtrerer regnvandet og der ikke bruges pesticider på jorden. Samtidig kunne staten komme nærmere sit mål om at fordoble skovarealet inden 2080, der ikke mindst blev opstillet for at sikre befolkningen forbedrede friluftsmuligheder.

Billigere at købe jord til skov
De første træer ved Solbjerg plantede kommunen allerede i 2001. De er i dag vokset til 3-4 meters højde, og det grønne område er meget brugt. Solbjerg er nemlig en af de mest skovfattige dele af Århus Kommune.

Her midt på en almindelig julieftermiddag står der tre biler på en lille p-plads, og fem-seks mennesker lader deres firbenede venner løbe frit på hundelegepladsen.

GRAFIKSprøjtegiftens vej fra mark til grundvand

Århus og Skov- og Naturstyrelsen aftalte tilbage i 2002, at man skulle vente med mere skovrejsning, til prisen på jord var fordelagtig. Det er den nu. Efter finanskrisen er priserne på landbrugsjord faldet drastisk; her i Århus typisk fra op mod 300.000 kroner per hektar til omkring 200.000. Og landmændene er blevet langt mere villige til at sælge.

Men samtidig er styrelsen blevet langt mindre villig til at købe. Den har nemlig ikke ret mange penge i kassen.

Forskerne er ikke i tvivl om, at det er samfundsøkonomisk mest rentabelt at investere i denne form for drikkevandsbeskyttelse. Alternativet – frivillige ordninger, hvor vandværkerne betaler landmænd for ikke at bruge pesticider i en periode – er langt mere usikre end egentlige opkøb og skovrejsning.

»Og samtidig bliver det stadig sværere og dyrere for os at finde nye drikkevandsindvindinger. Vi vil jo meget nødig ud i noget med at rense vandet for sprøjtegifte«, siger Lars Schrøder.

I kunne jo vælge selv at købe jorden og få skoven plantet. Det gør Københavns Energi.

»Det er rigtigt, men det er jo i mangel af bedre, og fordi Storkøbenhavns drikkevandsbehov er større og mere akut end vores. Rent principielt synes jeg, at det er forkert, at man ikke deles om udgifterne, når nu både staten og vandværkerne får fordele af det. Det kan ikke være meningen, at regeringen skal tørre sin skovrejsningsforpligtelse af på os«.

Århus Vand har faktisk tilbudt at lægge pengene ud for Skov- og Naturstyrelsen. Så kunne staten bare betale vandselskabet tilbage ved lejlighed.

Men også det afviste styrelsen. I et brev, Politiken har fået aktindsigt i, skriver direktør Hans Henrik Christensen:

»Århus skal være opmærksom på, at der kan gå flere år, før Skov- og Naturstyrelsen har midler til at betale de 50 procent af jordens værdi«.

Fremsyn eller kort sigt
Men hvis der går bare to år, udløber aftalen jo, påpeger Lars Schrøder fra Århus Vandværk.

Alligevel mener miljøminister Karen Ellemann (V) ikke, at man kan tale om, at styrelsen og ministeriet er sprunget fra aftalen.

»Det er rigtigt, at vi sætter nogle projekter, hvor vi selv skulle have været med til at betale for jorden – blandt andet i Solbjerg ved Århus – på standby«, skriver ministeren i en mail til Politiken.

Hun forklarer, at man i stedet prioriterer de projekter, hvor man ikke skal have penge op af lommen, for eksempel hvor Københavns Energi køber jord alene.

Lars Schrøder fra Århus Vand forstår stadig ikke, at man afstår fra projekter, der kan betale sig. Han peger mod nord fra Solbjerg:

»Oppe i Stautrup ved Brabrand Sø udlagde man i 1940 et beskyttelsesområde for at sikre drikkevandsboringerne deroppe. I 1940! Det var godt nok fremsynet. I dag er vi blevet meget klogere på, hvordan man beskytter miljøet samfundsøkonomisk bedst. Hvordan kan regeringen så tænke så kortsigtet?«.