Burkatvang, farlige branderter, ulovlig foreningsvirksomhed.

Dette er blot et lille udpluk af listen over de forbrydelser, som regeringen siden 2002 har hævet straffene for.

Ifølge en opgørelse fra Justitsministeriet har regeringen hævet straffene 47 gange siden 2002 for alt mellem narkoforbrydelser over knivbesiddelse til 'husfredskrænkelse som led i erhvervsspionage'.

SKRIVHar strammerkursen taget overhånd?

I flere tilfælde er straffene blevet både to- og firedoblet i et enkelt hug. Topscoreren er skærpelsen af straffen for ikke at redde nogen i nød, der i 2004 fik ottedoblet strafferammen fra tre måneder til to års fængsel.

Udviklingen vækker bekymring hos dem, der tager sig af det stærkt stigende antal fanger.

»Der er ingen tvivl om, at det her har taget overhånd. Der er ikke blevet mere kriminalitet i samfundet, men alligevel kommer der mere og mere pres på fængslerne«, siger Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.

Han henviser til, at den såkaldte strafmasse - altså den tid, som alle landets domstole samlet set idømmer straf - er steget med over 25 procent, siden strafskærpelserne tog fart.

Politikere vil vise handlekraft
Alene i løbet af årets første fem måneder har domstolene idømt, hvad der svarer til 2350 års straf, viser en opgørelse fra Fængselsforbundet.

»Mange af stramningerne er jo udtryk for ren symbolpolitik, der ikke i nævneværdig grad påvirker lovlydigheden«, siger juraprofessor Jørn Vestergaard.

»Vi bombarderes fra alle sider med indgående mediedækning af indbrud, hjemmerøverier, misbrug af mindreårige, bidske hunde etc. Politikerne er nødt til at forholde sig til den daglige strøm af rædselsberetninger, og den enkle måde at vise handlekraft på er med forbud og stramninger af strafferammer«, lyder det fra Jørn Vestergaard.