Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 10. jan. 2005 KL. 23.22

Danskerne har givet 218,8 mio. kr. til Asien

Med indsamlingsudsendelserne på DR og TV 2 som prikken over i'et er der nu samlet næsten 220 millioner kroner ind til ofrene i Asien. Indsamlingen har forlængst sat rekord.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
De seneste donationer er nu talt op, og i alt er der blevet indsamlet 218,8 millioner kroner til de katastroferamte områder i Asien.

Aldrig før har danskerne givet så mange penge til velgørende arbejde.

Udsendelser i tv og radio har skæppet ekstra i nødhjælpsorganisationernes raslebøsser, hvor i alt 218,8 millioner af danskernes kroner er havnet.

40 mio. kr. fra tv
Optællingen efter TV2 og DR's indsamlingssamarbejde med fem organisationer er færdig, og alene TV2's indsamlingsdag i lørdags har givet 40 millioner kroner.

Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, UNICEF og de andre hjælpeorganisationer startede allerede med indsamlingskampagnerne få dage efter, at katastrofen var indtruffet i Syd- og østasien, og danskerne har aldrig være så villige som nu til at donere penge.

Balkanindsamlingen i 1999 nåede op 159 millioner kroner som det hidtil højeste, mens indsamlinger til Ungarn i 1956, Afrika i 1984 og efter krigen i Irak i nutidskroner gav henholdsvis 137, 112 og 49 millioner kroner.