Shezad’ tager en slurk af sin te. Vi sidder bænket på hans cocktailbar i et af Københavns hippe områder, hvor unge mennesker hver weekend kommer for at flirte og danse.

Men det er ikke hvem som helst, der bliver lukket ind, fortæller ’Shezad’, der selv har udenlandsk baggrund og har været med til at starte flere beværtninger i det københavnske natteliv op.

»Ligesom rigtig mange andre steder i København holder vi regnskab med, hvor mange indvandrere vi lukker ind. Gæsterne ønsker ikke at komme hos os, hvis der er for mange med anden etnisk baggrund, og hvis klientellet forsvinder, tjener vi ingen penge. Vi er ikke glødende racister, vi er bare nødt til at tænke i cool cash«, siger ’Shezad’, der for nylig har trukket sig fra driften af et in-sted i Københavns centrum og er i gang med at åbne en ny klub.

LÆS ARTIKELDørmand: Det bliver bare ikke i aften

’Shezad’ kender til kvoteringen i natklubberne i hovedstaden, fordi miljøet ifølge ham er så småt, at mange ejere kender hinanden og »ved, hvad der foregår«.

Chefkonsulent foreslår omvendt omvendt smiley-ordning
Chefkonsulent hos Rådgivende Sociologer Louise Paulsen Rønnov står bag en rapport om diskrimination i nattelivet.

Hun har hørt flere dørmænd fortælle, at hudfarven sender et negativt signal.

»Nogle restaurationer har oplevet ballade fra mørke personer, og at de danske gæster forsvinder, hvis der kommer for mange mørke. Logikken er ’Hellere én for lidt end én for meget’. Dørmændene sorterer ikke på et rationelt grundlag, hvilket man bør tage meget alvorligt«, siger Louise Paulsen Rønnov.

Hun foreslår en omvendt smiley-ordning, som belønner diskoteker, der udmærker sig positivt.

»Intentionen er fra diskotekernes side ikke racistisk, men konsekvensen er racistisk«, siger hun.

Den landsdækkende brancheforening for diskoteker, Horesta, er bekendt med problemet.

»Vi ved, at kvoteringen foregår under bordet flere steder. Det er helt uacceptabelt at sortere på den måde«, siger formand for Horesta Natteliv, Erik Bresling.

Afvisning er et trick
Erik Bresling mener, at regnskabet med antallet af gæster med anden etnisk baggrund handler om, at »lige børn leger bedst«.

»De, der har samme indstilling til at feste, skaber bedre rammer, end hvis du blander mange forskellige typer. Hvis nydanskerne bliver for mange, oplever flere steder, at gæsterne føler sig utrygge og forlader stedet«, siger Erik Bresling, der understreger, at Horesta slår hårdt ned, hvis de bliver bekendt med, at deres medlemmer diskriminerer.

Hver anden afvises
Hos Danmarks Restauranter & Caféer har man ikke hørt om kvoter: »Men det er blevet helt normalt for gæster at spørge i døren, om der er mange indvandrere – for derefter at tage stilling til, om man så selv vil ind«, siger talsmand for organisationens nattelivsnetværk Adam Falbert.

Politiken beskrev fredag, hvordan fire nydanskere – heriblandt avisens egen journalist – blev afvist på fem ud af seks diskoteker forrige fredag.

LÆS ARTIKELDiskoteker: Vi behandler alle ens

En omfattende undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning viser, at godt 50 procent af mænd med anden etnisk baggrund har oplevet at blive afvist på diskoteker i Danmark, mens tallet for danske mænd er mindre end det halve.

»På baggrund af undersøgelsen kan man ikke komme uden om, at etnicitet spiller en rolle. Min opfattelse er, at danskere primært overvejer, hvor de skal tage hen og more sig, mens personer med anden etnisk baggrund i højere grad tænker over, hvor de kan komme ind«, siger centerforsker Flemming Mikkelsen, der er forfatter af undersøgelsen.

Står for 80 procent af optrinnene
Politiken blev fredag ringet op af vagtchefen på Park Natklub, Dennis Guldhammer.

Park Natklub afviste de fire nydanskere, fordi de ifølge diskoteket lignede nogle »rødder« – en afvisning, der ifølge vagtchefen med jævne mellemrum tages i brug for at se gæsterne an.

»At kalde gæsterne nogle rødder er noget, vi fyrer af for at se, om vi kan få en reaktion, der kan sige noget om, hvordan gæsterne i virkeligheden er. I tilfældet med jer lå I helt klart i en gråzone, hvor man er I tvivl, om det er nogle, der er rolige, eller nogle, der vil lave ballade. I var meget spørgende, da vi afviste jer, og hvis man er for konfrontatorisk, siger vi ofte nej«, siger Dennis Guldhammer og begrunder sorteringen med, at personer med etninsk baggrund står bag 80 procent af de optrin, der finder sted på Park Natklub.

»Og det rammer selvfølgelig mange stille og rolige indvandrere«, siger han.

Balance er nødvendigt
Tilbage på cocktailbaren forklarer ’Shezad’, hvorfor nogle gæster føler sig utrygge og forlader hans sted, hvis andelen af gæster med anden etnisk baggrund er for høj.

»Nogle indvandrerdrenge henvender sig til pigerne på en mere direkte måde, som kan virke krænkende. Det ligger i mentaliteten. Men der er også en ubegrundet frygt, som skal vendes ved en generel holdningsændring«, siger ’Shezad’.

Men frygten kommer vel et sted fra?

»Ja, problemet er ikke opstået af sig selv, men det er en lille promille, der laver ballade«.

Hvorfor så skære alle over en kam?

»Jeg bliver nødt til at have en balance, eller dør min arbejdsplads. Det handler om fremtiden for de steder, jeg driver«.

’Shezad’ er et opdigtet navn.