Jonas F. Nielsen er Danmarks bedste møbelsnedkerlærling. Og den bedste i Norden - om han ligefrem er verdens bedste, ved han først efter verdensmesterskaberne i Helsinki til maj.

I hvert fald er tredjeårslærlingen stolt af, at han har vundet to mesterskaber - selv om han 'kun' har været i skolepraktik på Københavns Tekniske Skole. Det sidste år af hans læreperiode kommer han dog ud i en rigtig virksomhed.

»Siden jeg vandt, har tilbuddene regnet ned over mig. Det synes jeg er lidt tyndt. Jeg er jo den samme, uanset om jeg har vundet eller ej«, siger Jonas F. Nielsen.

Han er næstsidste årgang, der er i skolepraktik. Fra 1. januar har det været helt slut med skolepraktikken på otte populære erhvervsuddannelser - deriblandt møbelsnedkerlinjen, automekaniker og elektriker.

Dårlig idé, mener 70 procent
Og det mener 70 procent af danskerne er en rigtig dårlig ide ifølge en undersøgelse, som web-analysebureauet Instant Answer har foretaget blandt de 1.427 repræsentativt udvalgte personer for LO.

Regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale har aftalt at skære i antallet af skolepraktikpladser fra 6.000 til 1.200 for at tvinge arbejdsgiverne til at oprette flere rigtige lærepladser på fem af uddannelserne, mens det på tre uddannelser inden for handel og kontor er med den begrundelse, at de studerende har ringe jobudsigter efter skolepraktik.

Det fremgår af undersøgelsen, at knap 70 procent af de adspurgte er uenige med regeringen i at skære i skolepraktikken. 17 procent er enige, mens 13 procent ikke ved, hvad de skal svare.

1.600 nye aftaler
Ifølge LO's næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger, har LO lavet undersøgelsen for at vise regeringen, at det var en rigtig dårlig ide at skære i skolepraktikken.

»Det mest groteske er, at vi kan se på kørsler fra Danmarks Statistik, at 75 procent af de unge, som startede i skolepraktik på bygge og anlæg, får fast arbejde bagefter. Så når vi nu taler om tabte restgrupper, og regeringens egen tænketank for integration anbefaler skolepraktikpladser, fordi det rent faktisk hjælper indvandrerunge, så er det grotesk dumt at afskaffe skolepraktikken«, siger Tine Aurvig-Huggenberger.

V: Propagandaens skyld
Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard, undrer sig ikke over resultatet af undersøgelsen.

»Det er ikke unaturligt med den propaganda, der har været. Men det er åbenlyst, at folkestemningen vil vende, når folk bliver klar over, at der på grund af vores indgreb skabes mange flere nye praktikpladser, end vi har gjort i flere år«, siger Tina Nedergaard.

Det sidste år er der skaffet godt 1.600 nye aftaler. Det samlede antal lærepladser på knap 50.000 er dog stadig under 2003-nivauet.

Derfor har godt ti procent af de unge på erhvervsuddannelserne brugt skolepraktikken i en periode, heraf er en tredjedel af eleverne af fremmed herkomst. De fleste i skolepraktik får dog en restlæreplads, så de færreste afslutter læretiden direkte fra skole.

'Kan ikke lade sig gøre'
Det har ifølge Leif Bille Hansen, direktør på Danmarks største tekniske skole, Teknisk Erhvervscenter i København, der har 40 procent tosprogede, været nødvendigt at bruge skolepraktikken som en stødpude for især indvandrerunge.

Han mener ikke, at det kan lade sig gøre at skaffe det nødvendige antal rigtige praktikpladser.

»Alt skriveriet har jo hjulpet, så vi har fået flere lærepladser, end vi plejer. Men nu er det næste hold grundforløb snart færdige, og så må vi jo se, om vi bare har skubbet problemet foran os, eller om der rent faktisk kommer flere pladser«, siger Leif Bille Hansen.

DI støtter regeringen
Dansk Industri er derimod glad for regeringens indgreb, som de påpeger har fået pilene til at pege i den rigtige retning for første gang i 7-8 år.

»Skolepraktikken har betydet, at på nogle uddannelser har virksomhederne taget elever i restlære i stedet for at tage en lærling i hele perioden. Det kan vi se en markant stigning i antallet af rigtige aftaler nu«, siger erhvervsuddannelseschef i DI, Flemming Larsen, der mener, at det er »svært at opretholde pessimismen«.

Skolen som vikarbureau
Mestermøbelsnedkerlærlingen Jonas Nielsen er enig i, at for mange mestre har brugt skolen som et »vikarbureau«.

»Hvis de har en stor opgave, så kan de kontakte skolen og få en ud i 14 dage gratis - og så betale løn, så længe de har brug for en, men slippe for at betale sygedage og ferie. Det er jo en fed aftale og klart, at de ikke vil af med den«, mener han.